Zentenser
Udvalgt
oversat med indledninger af Tim Pallis
Revideret udgave af bog udgivet af Aschehoug 2002
Indholdsfortegnelse:
Indledning
Zen historier (Itzuwa)
Udsagn (Seigo)
Sp¿rgsmŒl og svar (Mondo)
Sange (Kyo)
Vers (Ku)
Livsvisdom (Chie)
D¿den (Shi)
Humor (Kaigyoku)
Natur (Shizen)
Knuder (Koan)
Meditation (Zazen)
Stor tvivl (Daigi)
Bevidsthed (Ishiki)
Tomhed (Ku)
Erkendelse (Satori)
Indledning
Jeg har
oversat og samlet disse zentenser fra mange forskellige kilder. Langt de fleste
er hentet fra den righoldige Zen
buddhistiske litteratur. Men L¾seren kan spredt mellem Zen mestrenes vidunderlige ord finde visdom af mystikere fra mange
forskellige spirituelle traditioner. Jeg har v¾ret omhyggelig med at udv¾lge de
tankesprog, som udtrykker den dybeste forstŒelse af menneskets eksistentielle
situation.
Vi er
blevet vandt til at stirre os blinde pŒ de store forskelle, som
verdensreligionerne udviser pŒ overfladen. Sv¿mmer vi lidt dybere ned i det
store stille bevidsthedshav, kan vi imidlertid finde en erkendelse af livet,
som er f¾lles for mange spirituelle veje. Den religi¿se mystik har mange
ansigter, og der er i tidernes l¿b designet mange mŒder at praktisere
meditation pŒ, som f¿rer forskellige steder hen.
Denne
lille bog er karakteristisk ved at s¿ge frem mod en erkendelse af menneskets egentlige natur, som uanset kultur er
f¾lles for alle. Det drejer sig om at forstŒ bevidsthedens v¾sen og den
situationstotalitet, som hvert menneske er i dette ¿jeblik. Zen mestrenes udsagn er de fineste og
klareste udtryk for denne erkendelse, som pŒ japansk kaldes satori.
I mange
af disse zentenser siges det, at vejen til erkendelse er blokeret af selve vor
s¿gen. Den mediterende kommer uv¾gerligt til et eksistentielt dilemma, hvorfra
han hverken kan komme frem eller tilbage. Alligevel f¿lger han en praksis, som
til sidst Œbenbarer, at han har v¾ret der hele tiden.
Zentenserne
i denne bog er bŒde inspirerende visdomsord pŒ vejen til erkendelse og en hj¾lp
til at finde en afklaring gennem meditation. De er ikke i sig selv meditationer
og skal ikke bruges som meditationsemner. Men de er klare udtryk for bŒde de
paradoksale situationer, man kommer ud for i meditationen og den ultimative
erkendelse af alle tings egentlige v¾sen,
som det drejer sig om at kommer frem til.
Zentensernes
kan l¾ses af enhver uden kendskab til Zen
eller Zen tr¾ning. De er sŒ
inciterende at alle med en lyst til at forstŒ livets mysterium kan gl¾de sig
derved. Men de kan ogsŒ bruges af den, som seri¿st arbejder med en Zen praksis. Zen buddhismens grundl¾ggende tekster og tanker er taget med,
sŒledes at Zentenser udg¿r en lille hŒndbog for praktiserende Zen folk.
Zen historier: Itsuwa
Der
findes mange smŒ historier om Zen mestrenes
m¿der med en eller flere s¿gende, hvorefter der udspiller sig en lille l¾rerig
episode. Disse historier kan sammenlignes med kristendommens lignelser. Jeg har
udvalgt nogle pr¾gnante historier, som bŒde er karakteristiske for den Zen buddhistiske stil, og som har et
overraskende replikskifte. De er en slags smagspr¿ve pŒ det vid, som vi senere
i bogen skal stifte n¾rmere bekendtskab med. Der er flere historier af den
kinesiske Zen mester Linji, pŒ
japansk Rinzai, som er grundl¾gger af Rinzai
Zen skolen. Den sidste lille historie er vigtig ved at v¾re grundl¾ggelsen
af Zens transmissionslinje eller
spirituelle arvef¿lge.
Tanzan
og Ekido vandrede sammen ad en pl¿ret vej. Den silende regn blev ved og ved. Da
de kom ud af et vejsving, m¿dte de en yndig ung pige if¿rt silkekimono. Hun
kunne ikke komme over vejen. Kom her, min pige! sagde Tanzan straks, og tog
hende op i sine arme og bar hende over mudderp¿len. Ekido sagde ikke et ord
resten af dagen. Da de om aftenen nŒede frem til et tempel, hvor de skulle
overnatte, kunne han ikke l¾ngere beherske sig: Vi munke r¿rer ikke kvinder,
sagde han til Tanzan, is¾r ikke unge og smukke kvinder. Det er farligt. Hvorfor
gjorde du det? Jeg forlod pigen pŒ den anden side af gaden, sagde Tanzan. B¾rer
du stadig rundt pŒ hende?
Shaseki-shu af Muju, japansk Zen mester, 13. Œrh.
Munken
Deshan bes¿gte Zen mesteren Longtan, og spurgte ham om
mange
ting vedr¿rende dharmaen til langt ud
pŒ natten. Longtan sagde: Det er blevet sent, hvorfor gŒr du ikke til ro.
Deshan bukkede, gik udenfor og m¿dte m¿rket. Han vendte sig om mod mesteren og sagde:
Det er b¾lgm¿rkt udenfor. Longtan t¾ndte et lys og rakte det til Deshan. Idet
denne tog imod lyset, bl¾ste Longtan det ud. Derved vŒgnede Deshan pludselig
op. Longtan sagde da: Hvad er det du lige har set? Deshan svarede: Fra nu af
tvivler jeg ikke pŒ en gammel mester, som er kendt overalt.
Wumen Kuan 28
Mesteren
indtog det h¿je s¾de i dharma hallen
og sagde: Inde i jeres r¿de k¿dklump er der et sandt menneske uden status, som
uafbrudt gŒr ind og ud af ansigtet pŒ jer. I som endnu ikke har fundet ham,
hold udkig! En munk rejste sig og spurgte: Hvad er det sande menneske uden
status? Mesteren steg ned fra sit h¿je s¾de, greb fat i munken og rŒbte: Sig
det! Sig det! Munken sk¾lvede! Mesteren st¿dte ham fra sig og udbr¿d: Det sande
menneske uden status. Sikke en t¿r lort.
Linji,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
Mesteren
tog plads pŒ det h¿je s¾de. En munk kom frem og bukkede. Mesteren rŒbte af ham.
®rv¾rdige l¾rer, sagde munken, vil De ikke nok lade v¾re med at pippe af mig. Sig
mig hvor jeg er faldet i? sagde mesteren. Munken rŒbte: KAAH! En anden munk
spurgte: Hvad er det essentielle i buddhismen? Mesteren rŒbte: KAAH! Munken
bukkede. Mesteren sagde: Sig mig om det var et godt rŒb eller ej? Munken sagde:
R¿veren bag busken er fuldst¾ndig slŒet. Hvad var da min fejl, spurgte mesteren.
Det kan ikke tilgives to gange, svarede munken. Mesteren rŒbte KAAH!
Linji,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
En
religionshistoriker spurgte: Buddhismens tre hovedstr¿mninger og tolv inddelinger
af l¾ren forklarer buddhanaturen ikke? Denne plet ukrudt er aldrig blevet
luget, svarede mesteren. Men Buddha kunne ikke finde pŒ at narre os, sagde den
l¾rde. Hvor er Buddha? spurgte Linji. Akademikeren tav stille. Du troede nok du
kunne fŒ ram pŒ mig i guvern¿rens n¾rv¾relse, sagde mesteren, ud med dig! Du
hindrer andre i at stille sp¿rgsmŒl.
Linji Lu, 9. Œrh.
To munke
argumenterede om et flag der blafrede i vinden. Den ene sagde: Det er flaget
der bev¾ger sig. Den anden sagde: Det er vinden der bev¾ger sig. Den 6.
patriark Huineng overh¿rte argumentationen og sagde: Det er hverken flaget
eller vinden der bev¾ger sig, det er jeres sind som blafrer. De to munke blev
slŒet af forundring.
Wumen Kuan 29
En dag
tog Linji til provinshovedstaden. Guvern¿r Wang bad mesteren indtage det h¿je
s¾de i dharma-hallen. Derefter rejste MayŸ sig og spurgte: Medf¿lelsens gudinde
Kuanyi har tusind h¾nder og tusind
¿jne. Hvilket ¿je er det sande ¿je? Mesteren sagde: Medf¿lelsens gudinde Kuanyi har tusind h¾nder og tusind ¿jne.
Hvilket er det sande ¿je? Sig det nu! Sig det nu! MayŸ trak derpŒ mesteren ned
fra den h¿je stol og satte sig selv pŒ den. Mesteren gik t¾t hen til ham og
sagde: Hvordan har du det? MayŸ t¿vede. Mesteren trak MayŸ ned fra stolen og
satte sig igen pŒ den.
Linji Lu, 9. Œrh.
Den
kinesiske Zen mester Chao-chou
(778-897) fortalte sine munke, at alle levende v¾sner har buddhanaturen. En dag
da mesteren sad pŒ verandaen uden for sit hus, kom en munk hen til ham og
sagde, at han ikke forstod hvad buddhanaturen var. I samme ¿jeblik l¿b en gammel
skabet hund gennem gŒrden. Munken pegede pŒ den og spurgte: Har dŽn hund buddhanaturen
eller ej? Mesteren sagde MU..U..U.
Zhaozhou,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
Engang
bes¿gte guden Brahma en forsamling af
Buddhas elever pŒ Grippebjerget. Han gav Buddha en blomsterkrans og bad ham
forkynde dharmaen. Men i stedet for
at tale om dharmaen, tog Buddha en
enkel lille blomst, snoede den rundt mellem fingrene og smilede til
forsamlingen. Der blev helt stille, men ingen forstod, hvad han mente, undtagen
den ¾rv¾rdige Mahakasyapa, som smilede igen. Buddha sagde da: Jeg har den
sande, dyrebare dharma, nirvanas subtile bevidsthed, ingen forms
sande form, dharmaens fejlfrie
indgang. Den kan ikke beskrives med ord og begreber. Den er en s¾rlig
formidling udenfor traditionen. Jeg betror den nu til dig Mahakasyapa.
Grundl¾ggelsen
af Zens transmissionslinje.
Udsagn: Gen
Disse
udsagn er en blanding af forskellige tanker, som er grundl¾ggende for
buddhismen, for Zen og for religi¿s
mystik i al almindelighed. Det f¿rste udsagn af Zen buddhismens grundl¾gger Bodhidharma er en slags trosbekendelse
indenfor Zen. Det sidste er min
forstŒelse af De tre juveler, som er en af buddhismens grunds¾tninger. Ind
imellem findes flere udsagn af Gautama Buddha samt Zen buddhismens s¾rlige forstŒelse af De fire ¾dle sandheder.
En
s¾rlig formidling uden for skrifterne
ikke
afh¾ngig af ord eller begreber.
En
direkte pegen pŒ bevidsthedens v¾sen.
At se
sin egentlige natur og blive buddha.
Bodhidharma,
grundl¾gger af Zen, 6. Œrh.
At ¿nske
at v¾re uselvisk eller oplyst er meget selvisk. Det er at objektivere sig selv
som uselvisk med hŒbet om at denne tanke til sidst vil materialisere sig. Det
er spirituel materialisme og spirituel narcissisme.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
Det skal
v¾re Zen pŒ Dybb¿lsbro!
Henrik
Hjort S¿rensen
Hvis du
¿nsker at kende Buddha,
er det
nyttel¿st at s¿ge ham i templerne.
Buddha
er ganske enkelt dig selv,
som
¿nsker at se Buddha.
Zenrin Segoshu 576
For at
v¾re alting ¿nsk at v¾re intet!
Johannes
af Korset, spansk mystiker, 16. Œrh.
SŒ l¾nge
jeg er det eller det eller har det eller det, er jeg ikke alle ting og har ikke
alt. Bliv helt "ren" til du hverken er eller har det eller det, sŒ er
du altomfattende, og nŒr du hverken er det eller det, er du alle ting.
Meister
Eckehart, tysk mystiker, 13. Œrh.
I
virkeligheden er der kun Žn eneste... Nej! ikke engang Žn, for denne kan ikke
se sig selv som Žn, da der ikke er noget udenfor den. ƒn kan derfor ikke
opleves. Buddhanaturen er ikke selv-bevidst i almindelig forstand.
Yamada
Koun, japansk Zen mester, 20. Œrh.
Jeg er
kun l¾rer, den som viser vejen.
Enhver
mŒ selv finde den.
Du har
kun Žt at holde dig til,
sandhedens
lys i dit indre.
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Der er
en tilstand, hvor der hverken er jord, vand, ild eller luft, hvor der hverken
er bevidsthed eller det uendelige rum, og heller ingen absolut intethed. Der er
her hverken fornemmelser eller ingen fornemmelser, hverken denne verden eller
en anden verden hinsides, og heller ingen sol eller mŒne. Dette kalder jeg
hverken kommen, gŒen eller forbliven, og heller ikke f¿dsel eller d¿d. Den er
ikke holdt oppe af noget, bev¾ger sig ikke og kan ikke sanses. Det er ikke
desto mindre lidelsens oph¿r, og den er uf¿dt, uskabt, ubetinget og usammensat.
Fandtes der ikke denne uf¿dte, uskabte, ubetingede og usammensatte, ville der
ikke v¾re nogen frig¿relse fra det f¿dte, skabte, betingede og sammensatte.
Netop fordi der er denne uf¿dte, uskabte, ubetingede og usammensatte, er der en
frig¿relse fra det f¿dte, skabte, betingede og sammensatte.
Udanavarga. Tidlig sanskrit tekst.
Det
uadskilte er miskundhedens v¾sen,
det
udelte sind er en nŒdegave.
UopnŒeligt
ad ordets vej,
ikke
begr¾nset af fortid, nutid og fremtid.
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
NŒr du
g¿r to til Žn, og det indre til det ydre, og det ydre til det indre, og det
ovenover til det nedenunder, og nŒr du g¿r det mandlige og det kvindelige til
Žn enkelt, sŒledes at det mandlige ikke er mandligt og det kvindelige ikke kvindeligt
- da skal du komme ind i Guds rige.
Thomas-evangeliet
22, 1. Œrh.
Jeg er
vendt tilbage fra mine studier i Kina og har indset, at mine ¿jne ligger
vandret og min n¾se er lodret.
Dōgen,
japansk Zen mester, 13. Œrh.
Det
egocentriske liv er lidelse. Denne lidelse er forŒrsaget af en k¾de af
misopfattelser.
Der findes en befrielse fra denne lidelse. Vejen til denne frihed har otte
aspekter.
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Mange
f¿dslers kredsl¿b har jeg genneml¿bet,
uden
held s¿gende husets bygmester.
At f¿des
atter og atter er lidelse.
Men nu
har jeg set dig, bygmester.
du
bygger ikke hus mere.
Alle
dine tagsp¾r er brudt,
og
husets rygŒs er styrtet ned.
Bevidstheden
er nu nirvanas forml¿shed.
Dette er
afslutningen pŒ alle krav.
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Tro ikke
pŒ hvad jeg siger, men unders¿g om det er sandt, pŒ samme mŒde som du vil
unders¿ge det guld du k¿ber pŒ markedet, for at se om det er ¾gte nok.
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Det vand
en ko lapper i sig
bliver
til m¾lk
Det vand
slangen slikker i sig
bliver
til gift
Zenrin Kushu 230
Alle
skabte og sammensatte ting er ubestandige.
De er
genstand for f¿dsel og d¿d.
Stands
f¿dsel og d¿d,
og der
er lyksalig ro.
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Der er
en kval,
men
ingen som lider.
Der er
en Œrsag,
men
ingen forŒrsager.
Der er
et oph¿r af kval,
men
ingen erfarer det.
Der er
en vej,
men
ingen er pŒ vej.
Zen
kommentar til de fire ¾dle sandheder.
Alt hvad
der er sammensat,
er forg¾ngeligt.
Alt hvad
der er flygtigt,
er kval.
Alle
ting er tomme
og uden
selv.
Nirvana er fred.
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Buddha
er den som er vŒgnet
Dharma er vort sande v¾sen
Sangha er f¾llesskabets
situationstotalitet
De tre
juveler
Sp¿rgsmŒl og svar: Mondo
En
vigtig del af Zen tr¾ningen er m¿det
mellem mesteren og eleven, som s¿ger at forstŒ. Dette m¿de beskrives i mange Zen historier og i de s¾rlige dialoger,
som hedder mondo. Sp¿rgsmŒlene er
livsn¿dvendige og svarene paradoksale. Det er sv¾rt at gennemskue p¾dagogikken
i mestrenes svar. Hvert svar er uforstŒeligt for intellektet, men eksistentielt
betydningsfuldt for eleven. Hvis eleven er seri¿s i sin s¿gen, f¿lger han
mesteren sŒ t¾t han magter. P¾dagogikken er sv¾r at greje, men effektiv i den
forstand, at mesterens tilsyneladende uforstŒelige svar fŒr eleven til at s¿ge
en endnu dybere l¿sning n¾ste gang han m¿der Zen mesteren. Det g¾lder om at v¾re kreativ og opfindsom i sine
sp¿rgsmŒl, indtil man ikke kan komme l¾ngere, og derved tvinges til at gŒ i
dybden med sin meditation.
Kejser
Liang Wudi tilranede sig magten ved et morderisk komplot. Men da han havde
opnŒet magten st¿ttede han ivrigt buddhismen ved at bygge templer og skaffe
gode sociale forhold til pr¾ster og munke. Han spurgte derfor den nyligt
ankomne indiske munk Bodhidharma, hvilken fortjeneste han havde sparet sammen
ved at st¿tte buddhismens udbredelse. Bodhidharma svarede: Ingen fortjeneste! Overrasket
spurgte Kejser Wu nu, hvad buddhismens ultimative sandhed var. Bodhidharma
svarede: Udstrakt tomhed, intet helligt. Kejseren spurgte da: Hvem er det da,
jeg stŒr ansigt til ansigt med? Bodhidharma svarede: Det ved jeg ikke!
Bodhidharma
ankommer til Kina Œr 520.
En munk
spurgte mester Xiangyan: Hvad er et ord f¿r det er sagt?
Mesteren
sagde: Jeg svarede dig ¿jeblikket f¿r du spurgte.
Munken
blev ved: Hvad er det ¿jeblik?
Det er
det samme ¿jeblik, som du stillede sp¿rgsmŒlet, svarede mesteren.
Xiangyan,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
En munk
spurgte mesteren:
Hvad er
Tao?
Mesteren
svarede:
En drage
synger i en t¿r skov.
Munken
blev ved:
Jeg
forstŒr ikke.
Mesteren
sagde:
¯jnene i
kraniet.
Xiangyan,
kinesisk zen mester, 9. Œrh.
Sohaku
Kobori spurgte den nyankomne:
Hvorfor
kommer du her?
Jeg
svarede: Jeg ¿nsker at blive fri!
Kobori
sagde: Frihed er en illusion!
Alt det
med frihed og afh¾ngighed
har ikke
noget med zen at g¿re.
Men hvad
er det? spurgte han tilsidst.
Det er
uudsigeligt, svarede jeg.
Sohaku
Kobori, japansk zen mester, 20. Œrh.
Munken
Wuyan spurgte mester Mazu:
Jeg har
h¿rt, at sindet er Buddha,
men kan
ikke rigtig forstŒ det.
Mesteren
svarede: Det sind,
som ikke
kan forstŒ det, er Buddha.
Ching Te
Chuang Teng Lu
F¿lgende
sp¿rgsmŒl blev stillet til Zen
mesteren Huanglong:
Enhver
har sit f¿dested som f¿lge af karma.
Hvor er
dit f¿dested?
Mesteren
svarede:
Tidligt
i morges spiste jeg ris v¾lling,
nu er
jeg sulten igen!
Ching Te
Chuang Teng Lu
En munk
stillede sp¿rgsmŒlet:
Hvad er
buddhismens f¿rste princip?
Zen mesteren Fayan svarede:
Hvis jeg
kunne fort¾lle dig det,
sŒ ville
det kun v¾re det andet princip.
Ching Te
Chuang Teng Lu
Den
amerikanske professor Bernard Phillips
spurgte Zen mesteren Shinichi Hisamatsu:
Hvis man
f¿lger en vej til et mŒl,
vil man
aldrig nŒ det,
men hvis
man ikke f¿lger en vej,
vil man
heller ikke nŒ dertil.
Man stŒr
altsŒ i et dilemma!
Hisamatsu
svarede: Lad det dilemma v¾re din vej!
FAS Zen
Findes
sŒdan noget som oplysning?
Ja!
sagde mesteren.
Er der
forskellige stadier af den?
Nej,
ingen stadier er mulige, det er kun Žn eneste ting.
Enten er
du der eller slet ikke.
Det som
kaldes oplysningen, kan du give det til mig?
Ja, jeg
kan give det, men kan du modtage det?
UG
sp¿rger Ramana Maharshi i 1939.
En munk
spurgte Zen mesteren Fenxue:
BŒde
tale og tavshed er relative med hensyn til lighed og forskellighed. Hvordan kan
vi komme ud over det?
Fenxue
sagde: Jeg vil altid huske forŒret i Chiangnan,
Ager h¿nerne
pippede mellem de duftende blomster.
Wumen Kuan 24
En munk
spurgte mester Fayan:
Hvad er
den direkte vej til Buddhas erkendelse?
Mesteren
svarede:
Der er
ingen mere direkte vej end dette sp¿rgsmŒl.
Ching Te
Chuang Teng Lu
Huike:
Jeg har ikke ro i sj¾len!
Bodhidharma:
Vis mig din sj¾l, sŒ skal du fŒ fred!
Huike:
Jeg har s¿gt og s¿gt efter den, men kan ikke finde den!
Bodhidharma:
SŒ har du endelig fundet dig selv!
Ching Te
Chuang Teng Lu
Guvern¿r
Bai spurgte zen mesteren Niaoke:
Hvad er
buddhismens vigtigste l¾re?
Mesteren
svarede:
Ikke at
g¿re noget ondt,
men at
g¿re alt hvad der er godt,
og holde
sindet rent.
Dette er
Buddhas l¾re.
Guvern¿r
Bai protesterede:
Det ved
jo ethvert barn pŒ tre Œr.
Mesteren
sagde da:
Ethvert
barn pŒ tre ved det,
men selv
en gammel mand pŒ firs
har
sv¾rt ved at efterleve det.
Ching Te
Chuang Teng Lu
En munk
spurgte zen mesteren Dongshan: Hvad
er Buddha?
Dongshan
sagde: Dette h¿r vejer tre pund!
Wumen Kuan 18
Zhaozhou
spurgte Nansen: Hvad er Tao?
Nanquan
svarede: Den almindelige bevidsthed er Tao.
Zhaozhou
spurgte: Skal jeg pr¿ve at f¾ste blikket pŒ den?
Nanquan
sagde: Hvis du pr¿ver at f¾ste blikket pŒ den, adskiller du dig fra den.
Zhaozhou
spurgte: Hvis jeg ikke pr¿ver, hvordan kan jeg sŒ vide, at det er Tao.
Nanquan
sagde: Tao har ikke noget med viden eller ikke viden at g¿re. Viden er
vildfarelse, ikke viden er en tom bevidsthed. Hvis du virkelig er kommet i
kontakt med Tao hinsides enhver tvivl, vil du erkende, at den er ligesŒ enorm
og gr¾nsel¿s som det ydre rum. Hvorledes kan man tale om den med positive eller
negative begreber. Ved disse ord vŒgnede Zhaozhou pludselig op.
Wumen Kuan 19
En munk
spurgte Zen mesteren Yunmen:
Hvad er
Buddha?
Yunmen
sagde:
En
indt¿rret toiletpind!
Wumen Kuan 21
Hvis
nogen sp¿rger:
Hvor er
du fra?
Hvor
blev du f¿dt?
Svar
blot:
Fra det
oprindelige ingen.
Zenrin Segoshu 227
En munk
spurgte: Hvad er buddhismens egentlige v¾sen?
Mesteren
rŒbte: KAAH!
Munken
bukkede og mesteren sagde: Som modstander i en argumentation er denne mand
ganske god.
En anden
spurgte: Hvor kommer den sang du synger fra? Hvor kommer din stil fra?
Mesteren
sagde: Da jeg var hos min mester Huangbo, spurgte jeg ham tre gange, og tre
gange slog han mig.
Munken
t¿vede.
Mesteren
rŒbte: KAAH! slog ham og sagde: Du kan ikke banke et s¿m ind i det tomme rum.
Linji Lu, 9. Œrh.
Engang
da zen mesteren Mazu og hans elev
Baizhang gik en tur sammen, fl¿j en vildand op.
Mesteren
spugte: Hvad Žr det?
Baizhang
sagde: Den fl¿j v¾k!
Mazu
greb fat i Baizhangs n¾se og drejede den rundt.
Baizhang
skreg i smerte.
Da sagde
Mazu: Og dog siger du "fl¿jet v¾k"!"
Pi yen Lu 53, 12. Œrh.
Sange: Kyō
Zendoen er det sted hvor
f¾llesmeditationen finder sted. Disse fire sange er de vigtigste sange som
dagligt reciteres i zendoen f¿r eller
efter f¾llesmeditationen. Den f¿rste er De fire l¿fter, som kort og klart
udtrykker den s¿gendes motivation til at praktisere zen. Den anden er den japanske fornyer af Rinzai zen skolen Hakuins sang om zazens betydning. Zazen
er den siddende meditation, som finder sted i zendoen. Den tredie er Hjerte
sutraen, som udtrykker hele buddhismens l¾re i fŒ linier. Den fjerde er den
kinesiske Zen mester Dahuis b¿n, som
ireglen reciteres som afslutning pŒ den f¾lles aftenmeditation.
Levende
v¾sner er tall¿se
lover at
befri dem.
Hindringerne
er uendelige
lover at
afsk¾re dem.
Portene
til Dharmaen er talrige
lover at
Œbne dem.
Buddhas
vej er uforlignelig
lover at
blive Žt med den.
De fire
l¿fter, Huineng, 7. Œrh.
Alt
levende er i deres v¾sen Buddha.
Som med
vand og is
der er
ingen is uden vand.
Adskilt
fra levende v¾sner
findes
ingen buddhaer.
Uden at
vide hvor n¾r sandheden er,
s¿ger vi
den langt borte - hvilken skam!
Vi er
som den, der i vandet,
fortvivlet
rŒber pŒ vand.
Vi er
som en rig mand s¿n,
som
lever blandt de fattige.
Grunden
til at vi genf¿des i de seks verdener,
er fordi
vi er fortabt i uvidenhedens m¿rke.
NŒr vi
gŒr l¾ngere og l¾ngere ind i m¿rket,
hvordan
kan vi da nogensinde blive fri af f¿dsel og d¿d.
Med
hensyn til zazen praksis i Mahayana,
er der
ingen ord, som kan prise den fuldt ud.
De seks paramitaer: at give, etisk livsf¿relse
og andre gode dyder
som at
fremsige Buddhas navn, fortrydelse og spirituel tr¾ning,
er alle
ensbetydende med zazen praksis.
Selv de
der kun har praktiseret zazen en
eneste gang,
vil
kunne se, at al deres karma oph¿rer.
Ingen
steder finder de onde veje,
og det
Rene Land er n¾r.
Hvis vi blot
Žn gang med et Œbent hjerte
lytter
til denne sandhed,
priser
den og med gl¾de tager den til os,
er det
en rigdom.
Hvor
meget mere vil der ikke ske,
hvis vi
vender blikket ind i os selv
og
direkte realiserer vor egentlige natur,
og
derved bekr¾fter den sandhed,
at vor egentlige natur ikke er nogen natur.
Da vil
vi v¾re gŒet langt videre end tilf¾ldig spekulation.
Porten
til enheden af Œrsag og virknings er dermed Œben,
og ikke
to, ikke tre, men lige ud gŒr vejen.
At
realisere det, der er uden form som form,
hvad
enten vi begiver os af sted eller vender tilbage,
er ikke
noget andet sted.
At
realisere det som ikke t¾nkes som tanke,
hvad
enten vi synger eller danser,
er dharmaens stemme.
Hvor
enorm og udstrakt er ikke samadhis
uhindrede himmel!
Hvor
strŒlende og klar er ikke den fir foldige
visdoms fuldkomne mŒneskin!
NŒr
denne sandheds evige stille Œbenbarer sig for os,
er netop
dette sted lotus blomsternes land,
og netop
dette legeme Buddhas legeme.
Hakuin,
japansk Zen mester, 18. Œrh.
Da
Bodhisattva Avalokitesvara
praktiserede
den dybe Prajna Paramita,
sŒ han,
at de 5 skandhaer er tomme
og blev
fri af al kval.
Shariputra!
Her er
form tomhed, tomhed er form.
Form er
ikke adskilt fra tomhed,
tomhed
ikke adskilt fra form.
Hvad der
er form, er tomhed.
Hvad der
er tomhed, er form.
SŒdan er
ogsŒ sansning, begreb, motiv og bevidsthed.
Shariputra!
Her
betegnes alt som tomhed.
Er ikke
skabt, kan ikke forgŒ.
Er ikke
ren, ikke forurenet.
Er ikke
fuldendt, ikke ufuldendt.
Derfor
er der i tomhed ingen form, sansning, begreb, motiv og bevidsthed.
Intet
¿je, ¿re, n¾se, tunge, krop eller sind.
Ingen
farve, lyd, lugt, smag, ber¿ring eller tanke.
Fra
intet visuelt til ingen t¾nkeevne.
Fra
ingen uvidenhed og intet oph¿r af uvidenhed
til
intet forfald og d¿d og intet oph¿r af forfald og d¿d.
Ingen
kval, dens opstŒen, oph¿r og vejen til dens oph¿r.
Ingen
erkendelse og opnŒelse og ingen ikke-opnŒelse.
NŒr en bodhisattva holder sig til Prajna Paramita er sindet Œbent.
Utilsl¿ret
er der ingen angst.
Ud over
alle misopfattelser, nŒr han Nirvana.
Alle
buddhaer i fortid, nutid og fremtid
vŒgner
op til fuld afklaring og oplysning
takket
v¾re Prajna Paramita.
Derfor
ved vi, at Prajna Paramita
er det
store ufattelige mantra,
det
strŒlende, uovertruffne og uforlignelige mantra,
som
fjerner al kval.
Hvad kan
gŒ galt?
Det
lyder:
Gate gate paragate parasamgate bodhi svaha!
(gŒet,
gŒet, gŒet ud over, gŒet helt ud over, er vŒgnet, sŒdan er det!)
Prajna Paramita Hjerte Sutra
Vor
eneste b¿n er vedholdenhed i vor beslutning om at hengive os til Buddha's vej,
sŒledes
at der ikke opstŒr tvivl, hvor lang vejen end mŒtte v¾re.
At v¾re
let og ubesv¾ret i kroppens fire dele,
at v¾re
st¾rk og uforf¾rdet pŒ sj¾l og legeme
at v¾re
fri for sygdom og v¾re i stand til
at
fordrive bŒde depressioner og distraktioner,
at v¾re
fri for ulykke, uheld, dŒrlige indvirkninger og hindringer,
ikke at
s¿ge sandheden udenfor os selv,
sŒ vi
¿jeblikkeligt kan tr¾de ind pŒ den rigtige vej,
ikke at
v¾re bundet af nogen tanker,
sŒledes
at vi kan nŒ prajna bevidsthedens
strŒlende klarhed
og fŒ
¿jeblikkelig erkendelse af den store sag.
Derved
modtager vi formidlingen af Buddha's dybe visdom om
at befri
alle levende v¾sner, som lider i samsaras
tr¾dem¿lle.
PŒ denne
mŒde udtrykker vi vor taknemlighed for
buddhaernes
og patriarkernes medf¿lelse.
Vor
videre b¿n er ikke at v¾re ekstremt syg eller lidende,
nŒr vi
skal afsted herfra,
at vide
det syv dage i forvejen, sŒledes at vi kan stilne sindet,
nŒr
kroppen forlades og ikke v¾re bundet af noget det sidste ¿jeblik,
hvor vi
vender tilbage til den oprindelige bevidsthed uden f¿dsel og d¿d, og fusionerer
i uendelig forstand med hele universet,
for at
manifestere os som alle ting i deres sande natur,
og med
buddhaernes store visdom v¾kke alle levende v¾sner til buddha bevidstheden.
Vi giver
dette til alle buddhaer og bodhisattva-mahasattvaer
i
fortid, nutid og fremtid i de ti retninger
og til Maha Prajna Paramita.
Dahui,
kinesisk zen mester, 12. Œrh.
Vers: Ku
Der findes mange smŒ vers i zen litteraturen, som udtrykker forskellige sider af et liv i zen. De stammer i reglen fra zen mestrenes udtalelser. Senere blev de
sat pŒ vers og samlet i et v¾rk som Zen
Skoven, pŒ japansk Zenrin Kushū.
Zen Skoven har omkring 1200 vers, som zen
munken bruger i sin tr¾ning. Munken arbejder pŒ et eksistentielt problem,
som kaldes en kōan. I m¿derne med
mesteren skal han d¾kke sin kōan med
et lille vers fra Zen Skoven for at
vise mesteren, at han har forstŒet sin nuv¾rende livssituation.
Et
nyf¿dt barn
bliver
lidt efter lidt
udspekuleret
og skarpsindig:
L¾ngere
og l¾ngere v¾k fra Buddha.
Hvor er
det synd!
Zenrin Segoshu 92
Bjergenes
farver
og
dalenes mumlen
er
Sakyamuni Buddhas
former
og stemmer.
Zenrin Segoshu 629
Kvinder
Dharmaens lager
f¿der
nemt
Shakyamuni
og Bodhidharma.
Zenrin Segoshu 154
Ord,
ord,
ord,
Bl¾sende
slud og sne.
Stille,
stille,
stille
et
dundrende tordenskral.
Zenrin Kushu 306
Se med
dine ¿re,
lyt med
dine ¿jne,
SŒ vil
du tro det:
En drŒbe
vand
fra
tagsk¾gget.
Zenrin Segoshu 633
F¿dsel
og d¿d er en alvorlig sag,
tiden
gŒr hurtigt,
intet
bestŒr,
den
venter ikke pŒ nogen.
Du skal
ikke spilde din tid.
Skrevet
pŒ Han br¾ttet udenfor zendoen
I
Œndedr¾ttet ligger
en to foldig
nŒde:
At
indsuge luften
og befri
sig for den;
Det ene
trykker,
det
andet vederkv¾ger;
SŒ
underfuldt
er livet
sat sammen.
SŒ tak
du Gud,
nŒr han
presser dig,
Og tak
ham ogsŒ,
nŒr han
befrier dig igen.
Fra
digtet Talismane af Goethe
Overs.
af Birgitte Kolby Jensen
MŒnen
har aldrig t¾nkt sig
at
spejle sig selv i vandet.
Vandet
har aldrig bedt om
at
afspejle mŒnen:
Sarasawa dammen.
Zenrin Segoshu 89
Legemet
er bodhi tr¾et
Bevidstheden
et klart spejl pŒ en stander
Puds det
omhyggeligt time for time
sŒ intet
st¿v samler sig pŒ det
Shenxiu,
hovedmunk i d. 5. patriarks kloster
Fra
f¿rst af er bodhi intet tr¾
Og
spejlet har ingen stander
I
virkeligheden er der ingen
SŒ hvor
kan st¿vet samle sig?
Huineng,
d. 6. patriark,
Nogle
siger tingene eksisterer,
andre
siger de ikke g¿r.
Hvad er
sandt?
Det er
som at kalde det vand eller is.
Zenrin Segoshu 32
En
slange uden f¿dder,
en fisk
uden ¿rer.
Lyt til
cirkaden
der
synger uden mund.
Zenrin Segoshu 14
Jeg
ville ¿nske,
jeg
kunne fiske stenen,
tusind
meter nede pŒ bunden,
uden at
v¾de mine ¾rmer.
Zenrin Segoshu 51
Fra
morgen til nat
ser du det,
men hvis
du er
Œndsfrav¾rende,
er alt
som at slippe en vind.
Zenrin Segoshu 11
Efter 49
illusoriske Œr,
undskylder
han sig selv.
I
Sakyamunis ord:
Intet
kan nogensinde forkyndes.
Zenrin Segoshu 305
Hvilken
skam!
Et
menneske er fortabt pŒ
karmaens vejkryds,
sk¿nt
han befinder sig lige
midt i
paradiset.
Zenrin Segoshu 745
Jeg skal
i detaljer forklare hvorfor Bodhidharma kom til Kina:
Lyt til
aftenklokkens gongren.
Betragt den
nedgŒende sol...
Zenrin Kushu 86
Bestemt
for himlen
eller
til helvede,
Nogle
gl¾der sig
andre er
bedr¿vede.
Men alle
bliver narrede.
Zenrin Segoshu 255
BŒde
himmel og helvede er
inde i
dig selv.
Dj¾vle
og buddhaer er
intet
andet end dit hjerte.
Zenrin Segoshu 254
Livsvisdom: Chie
Zen
Skoven og andre digtsamlinger som Zen H¿sten, pŒ japansk Zenrin
Segoshū, og Dhammapada er
fulde af livsvisdom. Zen buddhismens
etik
er tit skjult i zen mesterens
underfundige ord. I andre udtalelser er hjertets visdom klar og utvetydig. Man
kan overraskes af den tilsyneladende barske tone. Man ser pŒ livet fra en anden
vinkel end vor almindelige dualistiske livsopfattelse. Zen livsvisdom er en ekspressionistisk realisme, som ser livet i et
helhedsperspektiv. Enhed og forskellighed er ikke adskilte st¿rrelser.
Bet¾nk
luften omkring os
hvem husker
at v¾re taknemlig for luften overfor luften?
Vi tager
den alle for givet.
Ingen
t¾nker pŒ at sige tak til luften,
men hvad
enten vi ser den eller ej, er den der altid.
De som
opfatter den, kender gl¾den ved at v¾re velsignet af den.
Shōdo Harada,
japansk Zen mester.
Det
almindelige og stilf¾rdige,
det
umiddelbare og ligefremme,
det
naturlige og ligefremme,
det
fordringsl¿se og milde,
det
sparsomme og enkle:
Er det
ikke sŒdanne kvaliteters sk¿nhed,
som
bev¾ger mennesker mest?
Soetsu
Yanagi, japansk ¾stetiker, 20. Œrh.
Om at
l¾se b¿ger:
Forfatterne
er ikke kun
folk fra
en svunden tid,
men dine
venner
nu, her,
foran dig.
Zenrin Segoshu 561
Den
indiske advaita vedanta mester Ramana
Maharshi fik engang indbrud, tyvene stjal alt og slog mesteren slemt. Som svar
pŒ eleverne sp¿rgsmŒl om de skulle tilkalde politiet, sagde Ramana: Tungen
bliver ikke vred over at t¾nderne bider i den!
Ramana
Maharshi, 20. Œrh.
L¾g
m¾rke til det fordringsl¿se,
det du
er fra f¿dslen,
der er
ikke plads til overmod.
Soetsu
Yanagi, japansk ¾stetiker, 20. Œrh.
Der er
ingen ild som beg¾rlighed
Ingen
forbrydelse som had
Ingen
sorg som adskillelse
Ingen
sygdom som hjertets sult
Og ingen
gl¾de som frihedsf¿lelsen.
Sundhed,
tilfredshed og tillid
er dine
bedste besiddelser
og
frihed din st¿rste lykke
Se
indad!
V¾r
stille!
Fri for
angst og fiksering
Kend
gl¾den ved at leve Buddhas vej
Dhammapada
Vrede
fŒr en person
til at
glemme
denne
verden,
den
n¾ste verden,
andre
mennesker
og sig
selv.
Zenrin Segoshu 517
En ildflue
br¾nder
sig selv med k¾rlighed.
Stille!
Den usigelige
f¿lelse
er langt
dybere end ord.
Zenrin Segoshu 249
Snyd
mig, hvis du vil.
Det vil
jeg finde mig i.
Men jeg
vil aldrig snyde dig.
Zenrin Segoshu 369
Ser du
verden
er som et spejl.
Smil og
dine venner
smiler
igen.
Zenrin Segoshu 138
®delstenen
er i dit
hjerte.
Hvorfor
lede efter den
andre
steder?
Zenrin Segoshu 557
Du siger
at du husker ham.
SŒ er du
ikke rigtig forelsket.
Intet at
huske, intet at glemme:
Den
sande k¾rligheds hemmelighed.
Zenrin Segoshu 142
Den
person
som
taler ondt om andre
op i dit
ansigt
Taler
sikkert ondt om dig
bag din
ryg.
Zenrin Segoshu 540
Mit
hjertes hengivenhed til dig,
fŒr mig
til at glemme alt om mig selv.
Zenrin Segoshu 107
¯nsker,
¾rgelser
modvilje,
forfald.
NŒr du
Žn gang for alle
har
skilt dig af med dem,
er denne
verden din.
Zenrin Segoshu 575
Det
eneste uforanderlige er,
at alt
forandrer sig,
sŒ din nuv¾rende sorg
vil ogsŒ
forandre sig.
Zenrin Segoshu 726
Ingen
fugl forlader sin rede
pŒ det
br¾ndende bjerg.
Intet i
verden er
k¾rere
end et barn.
Zenrin Segoshu 681
Uanset
om nogen hader dig,
lad v¾re
med at hade igen:
¯je-for-¿je,
det
stopper aldrig...
Zenrin Segoshu 460
Vi har
opfundet et Œndeligt mŒl for at have et hŒb.
HŒbet
betyder i morgen.
HŒbet er
n¿dvendigt for i morgen, ikke i dag.
Det hŒb
vi har om at forstŒ,
at finde
en mening eller erkende den egentlige
natur medf¿rer,
at vor
nuv¾rende tilstand er uden mening og fuld af angst.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
NŒr det
at hŒbe og fors¿ge at forstŒ ikke er der l¾ngere,
bliver
livet meningsfuldt.
Livet,
ens eksistens, har en enorm levende kvalitet i sig selv.
Alle
vores forestillinger om
k¾rlighed,
salighed, uendelig lyksalighed og fred,
blokerer
blot eksistensens naturlige energi.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
Se pŒ
alle levende v¾sner
med
medf¿lende ¿jne
Zenrin Kushu 482
Alt
levende er bange for vold.
Alle
frygter d¿den.
Alle
elsker livet.
Se dig
selv i andre.
Hvem kan
du da skade?
Hvad ondt
kan du g¿re?
Den der
s¿ger lykke
ved at
g¿re andre fortr¾d,
vil
aldrig finde lykken.
For din
bror er som du.
Han
¿nsker blot at v¾re lykkelig.
G¿r ham
ikke ondt.
SŒ vil
du ogsŒ finde gl¾den
ved at
levet livet.
Dhammapada
Hvilken
gl¾de der end findes i denne verden
kommer
den af at ¿nske andres lykke,
og
hvilken lidelse der end er i denne verden
kommer
den af at ¿nske egen lykke.
Shantideva,
7. Œrh.
Det
kommer an pŒ flere ting.
Om
sommeren er
h¿r kŒben
bedre end brokade.
Zenrin Segoshu 450
I der
f¿lger vejen, hvad angŒr Buddhas sandhed er det ikke n¿dvendigt at g¿re en
indsats. Du skal blot v¾re et ganske almindeligt menneske uden at g¿re noget
s¾rligt, gŒ pŒ WC, tage t¿j pŒ, spise og sove nŒr du er tr¾t. De dumme ler af
mig, men den vise mand forstŒr.
Linji,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
Den
rigtige vej er ikke vanskelig,
den
undgŒr blot at v¾lge og vrage.
NŒr der
hverken er tiltr¾kning eller afvisning,
er alt
helt rent og klart.
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
Sanzen:
G¿r det
seri¿st!
Satori:
G¿r det
sandt!
Zenrin Kushu 427
At hyre
endnu en nar
og fylde
den gamle br¿nd
med sne.
Zenrin Kushu 1177
Hvis du
bliver vandt til at v¾re tilfreds,
vil du uden
oph¿r v¾re utilfreds.
Find
tilfredshed i utilfredshed
og dit
sind vil finde fred.
Zenrin Segoshu 270
Uden at
forlade hjemmet
pŒ rette
vej.
GŒet
hjemmefra
ikke pŒ
vej.
Zenrin Kushu 395
30 Œr
senere -
en eller
anden
forstŒr.
Zenrin Kushu 428
Praktiserede
hele dagen:
opnŒede
ingenting...
Forkyndte
hele dagen
sagde
ikke et ord...
Zenrin Kushu 521
Dine
¿jne, n¾se og lemmer
fungerer
mŒske fint, men pas pŒ!
Himmel
eller helvede afh¾nger
helt og
aldeles af dit sind.
Zenrin Segoshu 666
Vi er
hvad vi t¾nker.
Alt hvad
der sker er betinget af tanken.
Den der
taler eller handler ondsindet,
ham
f¿lger ulykken i h¾lene
ligesom
hjulet tr¾kdyrets fod.
Vi er
hvad vi t¾nker.
Alt hvad
der sker et betinget af tanken.
Den der
taler eller handler positivt,
ham
f¿lger lykken i h¾lene
uadskillelig
som hans skygge.
Dhammapada
Se hvor
han misbruger og mishandler mig.
Se hvor
han underkuer og bestj¾ler mig.
NŒr du
lever med sŒdanne tanker,
lever du
i had.
Se hvor
han misbruger og mishandler mig.
Se hvor
han underkuer og bestj¾ler mig.
NŒr du
forlader sŒdanne tanker,
lever du
i k¾rlighed.
I denne
verden
har had
endnu aldrig fordrevet had.
Kun
k¾rlighed fordriver had.
Dette er
en ¾ldgammel lov.
Dhammapada
Ikke at
g¿re noget ondt,
men alt
hvad der er godt.
Holde
hjertet rent.
Det er
alle buddhaers l¾re.
De syv
tidligere buddhaers bud.
Buddhas
l¾re kr¾ver ikke, at man tager afstand fra det almindelige livs verden for at
blive munk eller nonne, uden at man f¿ler sig specielt kaldet til det. Men
Buddhas l¾re ¿nsker, at ethvert menneske skal befri sig fra illusionen om et
selv, forbedre sit hjerte, opgive sin t¿rst efter vellevned og f¿re et
retskaffent liv.
Ashvaghosha
2. Œrh.
Den
erfarne eneboer
gemmer
sig i byen.
Den
umodne eneboer
gemmer
sig pŒ bjerget.
Zenrin Kushu 743
Hvis vi
fŒr ros er det i orden,
hvis vi
bliver kr¾nket er det ogsŒ i orden,
hvis vi
har succes er det godt,
hvis vi
mislykkes er det ogsŒ godt.
Det er i
orden at lide,
det er
ogsŒ i orden at v¾re ked af det.
Det er
fint at leve,
det er
ogsŒ fint at d¿.
Det er
udm¾rket at vinde,
det er
ogsŒ udm¾rket at tabe.
Ikke at
blive fanget at noget overhovedet,
det er zens ultimative tilstand.
At leve
i denne modne bevidsthedstilstand,
som de
vise har l¾rt os, er allervigtigst.
Selvom
vi endnu ikke er i stand til dette,
bliver
vi alligevel n¿dt til at give vore b¿rn
og deres
b¿rn en verden, hvori de kan rejse sikkert.
Det er
vort ansvar!
For ikke
at overvindes af terrorister og
blive
n¿dt til at leve bevogtet,
altid
mist¾nksom og parat til forsvar,
mŒ vi sŒ
snart som muligt komme tilbage til en verden,
hvor
dette ikke er n¿dvendigt.
Det er
vort ansvar!
Shōdo Harada, japansk Zen mester.
Sk¾nderiet
er blot et ekko.
Din
modstander er kun vred,
fordi du
er vred.
Zenrin Segoshu 47
Overse
ikke de negative handlinger,
blot
fordi de er smŒ.
Selvom
en gnist er nok sŒ lille,
kan den
br¾nde en h¿stak
sŒ stort
som et bjerg.
Overse
ikke en nok sŒ lille handling,
fordi du
ikke tror,
den kan
v¾re til gavn.
Selv smŒ
regndrŒber
kan til sidst
fylde et stort kar.
Selv en
lille smule gift
kan
medf¿re d¿den,
og selv
et lille fr¿
kan
blive et stort tr¾
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Du har
opgivet det, siger du!
Men hvad
har du opgivet?
Godt! du
har opgivet
forestillingen
om at opgive.
Zenrin Segoshu 9
Det kan
synes nyttesl¿st,
men smid
det ikke v¾k.
Sure
umodne druer
bliver
til s¿de rosiner.
Zenrin Segoshu 13
Tredive
eger m¿des i et nav,
ved
hullerne i navet
bliver
hjulet brugbart.
Ler
udhules til en krukke,
ved
hulheden i krukken
bliver
den brugbar.
D¿r og
vinduer spares ud,
ved
Œbningerne i rummet
bliver
det brugbart.
SŒledes
er tingenes v¾sen det fordelagtige,
Mens
deres ikke-v¾ren er det nyttige.
Det fordelagtige
fŒr man af det som er der,
det
nyttige af det som ikke er der.
Laozi,
taoismens grundl¾gger, 5.Œrh fvt.
Ise
havets klare vand
lad det
nu v¾re!
Jeg vil
leve
i dette
mudrede vand.
Zenrin Segoshu 52
Slet
tilknytningerne i din bevidsthed:
Denne
verden er paradiset.
Zenrin Segoshu 117
En
tr¾st¿der i en morter
slides
op lidt efter lidt
ved hver
omdrejning.
At g¿re
noget for andre:
Kender
du denne subtile vej?
Zenrin Segoshu 608
Det at
acceptere begr¾nsninger er intelligens. rsagen til vore lidelser er, at vi
pr¿ver pŒ at frig¿re os fra vores naturlige begr¾nsninger. Alle handlinger er
sŒledes beskafne, at Žn handling begr¾nser den n¾ste. Sp¿rgsmŒlet om
handlingens frihed kan ikke engang opstŒ. Albuen b¿jer ikke udad, dette er
vores absolutte frihed.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
Lad dig
ikke narre! Som jeg ser det, er du ikke forskellig fra Buddha. Hvad savner du
egentlig i dine mange daglige g¿remŒl? Dine seks sanser h¿rer aldrig op med at
strŒle guddommeligt! Hvis du kan se tilv¾relsen pŒ denne mŒde, er du et
menneske, som ikke har mere at g¿re resten af livet.
Linji,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
Magiske
kr¾fter,
mirakul¿se
handlinger!
At b¾re
vand
og hugge
br¾nde.
Zenrin Kushu 595
Den ene
har v¾ret pŒ vej i al evighed, men er alligevel aldrig gŒet hjemmefra. Den
anden er gŒet hjemmefra, men er alligevel ikke pŒ vej.
Hvem af
dem er v¾rdig til at blive bel¿nnet af guder og mennesker?
Linji,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
Br¿d og
suppe
og
bomuldskl¾der
hj¾lper
dig.
Men
andre ejendele
kan
forlede dig.
Zenrin Segoshu 663
Vi mŒ
give afkald pŒ det eneste, der er v¾rd at give afkald pŒ, nemlig forestillingen
om at der overhovedet er noget at give afkald pŒ.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
Den som
vinder kan ingen lide,
den som
taber kan ikke falde i s¿vn.
Den som
har sat sig ud over at vinde eller tabe,
har
altid fred i sindet.
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Opgiver
du Tilknytninger og beg¾r
vil du
opdage,
at
verden er din.
Zenrin Segoshu 118
R¾k ud
efter det
og du
mister det.
Giv slip
og det
f¿lger.
Zenrin Kushu 729
Hold
ikke fast i dualistiske synspunkter,
og undgŒ
oprigtigt at forf¿lge dem.
Med blot
en antydning af rigtigt og forkert,
fortabes
opm¾rksomheden i lutter forvirring.
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
V¾r
omhyggelig hvert minut,
mind dig
selv om:
Et
¿jebliks uforsigtighed
kan v¾re
Œrsag til en enorm forskel.
Zenrin Segoshu 381
Vort
sind er som et mesterjakelteater:
NŒr en
dj¾vel maser sig frem pŒ scenen,
vil en
Buddha skjule sig.
Zenrin Segoshu 719
D¿den: Shi
At blive afklaret med hensyn til d¿den er helt essentielt
i Zen, ligesom det er for mystikere i
alle spirituelle traditioner. Det interessante ved de udtalelser, jeg har
valgt, er den helt enslydende forstŒelse af d¿den og tiden bŒde i ¯st og Vest. Der er to forskellige slags d¿d:
Selv-bevidsthedens eller egoets d¿d og den rigtige d¿d, som kommer til os alle.
Oph¾velsen af ego og selv i Zen tr¾ningen
medf¿rer en afklaring af den rigtige d¿d. Zens
paradoksale udtalelser om, at d¿den er en illusion, er v¾rd at grunde over. Der
er en dyb visdom her, som ikke er nem at forstŒ uden en s¾rlig erkendelse.
Us¾dvanlige er ogsŒ Zen mestrenes
egne d¿ds digte nedskrevet fŒ timer f¿r deres d¿d.
At v¾re
f¿dt og v¾re uf¿dt er Žt og det samme:
forstŒ
denne kendsgerning.
D¿den er
en illusion.
Zenrin Segoshu 91
Liv og
d¿d i denne flygtige verden.
Se ind i
dem.
De er
som is og vand.
Zenrin Segoshu 39
Dr¾b dit
liv for at g¿re det levende!
NŒr du
er fuldst¾ndig d¿d,
kommer
Nirvana.
Zenrin Kushu 332
Buddhaer
og almindelige mennesker
er begge
illusioner.
Hvis du
s¿ger efter den sande form,
er det
et st¿vkorn i ¿jet.
Denne
gamle munks br¾ndte ben omfavner
himmel
og jord.
Spred
ikke den kolde aske pŒ bjerg og himmel.
Bukko,
kinesisk Zen mester i Japan, 13. Œrh.
Jeg er egentlig
talt "Ingen"
og uden
tid.
Har
ingen steder at gŒ
selv
efter d¿den.
Livet og
d¿den er Žn og ikke to adskilte ting.
Hvis man
¿nsker en befrielse, og det virkelig sker,
vil man
d¿ som person for at kunne v¾re den befriede tilstand.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
Jeg
h¾ver mit livs spejl
op til
mit ansigt: 60 Œr.
Med et slag
smadrer jeg afspejlingerne.
Verden
er som s¾dvanlig.
Alt er
pŒ plads.
Taigen
Sofu, japansk Zen mester, 16. Œrh.
V¾r helt
d¿d
mens du
lever,
g¿r det
du vil,
og alt
er godt.
Shido
Munan, japansk Zen mester, 17. Œrh.
D¿ f¿r
du skal d¿,
sŒ du
ikke d¿r,
nŒr du
d¿r,
ellers
omkommer du.
Angelus
Silesius, kristen mystiker, 17. Œrh.
Nu ser
jeg pŒ dette ¿jeblik.
Selv
Buddha er lamslŒet.
Alt
vender sig med et omslag.
Jeg
lander pŒ intethedens slette.
Tetto
Giko, japansk Zen mester, 17. Œrh.
Zen mesteren Ikkyu bes¿gte Hr.
Ninakawa lige f¿r hans skulle d¿.
Skal jeg
f¿lge dig pŒ vej? spurgte Ikkyu.
Ninakawa
svarede: Jeg kom her alene, og jeg gŒr herfra alene.
Du kan
alligevel ikke hj¾lpe mig.
Ikkyu
svarede: Hvis du tror, at du virkelig kommer og gŒr,
sŒ mŒ du
tro om igen.
Nu skal
jeg vise dig den vej, hvor der hverken er kommen eller gŒen.
Med
disse ord havde Ikkyu vist vejen sŒ klart,
at
Ninakawa smilede og gik bort.
Ikkyu,
japansk Zen mester, 15. Œrh.
Unge
mennesker!
Hvis I
er interesseret i jeres liv
SŒ dr¾b
jer selv!
NŒr det
er gjort,
er I
ud¿delige.
Zenrin Segoshu 755
Selvom
man ved at man skal d¿ engang, sŒ kan man ikke d¿. Selv om man ser andre
levende v¾sner d¿, kan man ikke forestille sig sin egen d¿d. Det er umuligt,
fordi ens egen d¿d ikke kan opleves af en selv.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
For
livet i nuv¾ret er der ingen d¿d. D¿d er ikke en begivenhed i livet. Det er
ikke en kendsgerning i verden.
D¿d er
ikke en begivenhed i livet, man erfarer ikke d¿d. Vort liv er endel¿st pŒ samme
mŒde som vort synsfelt er gr¾nsel¿st.
For
livet i nuet er der ingen d¿d.
Hvis der
med evighed ikke forstŒs uendelig tidslig varighed, men ikke-tidslighed, sŒ kan
det siges, at en mand lever evigt, hvis han lever i nuet.
Ludwig
Wittgenstein, ¿strisk filosof, 20. Œrh.
Ved at
bede om at leve,
erfarer
jeg,
at jeg
s¿ger at d¿,
og
s¿gende d¿den,
finder
jeg livet.
Shakespeare
16. Œrh.
NŒr du
er bŒde levende og d¿d,
fuldst¾ndig
d¿d for dig selv,
hvor
herlig er da ikke den mindste gl¾de.
Shido
Munan, japansk zen mester, 17. Œrh.
Den, der
ikke er kender af tilintetg¿relse,
opdager
ikke brudens smukke ansigt.
Abu
'l-Mawahib ash-Shadhili, sufi-mester, 15. Œrh.
Jeg d¿r
slet ikke,
gŒr
ingen steder,
for jeg
bliver her,
men
sp¿rg ikke om noget,
jeg
svarer ikke.
Ikkyu
Sojun, japansk Zen mester, 15. Œrh.
Der er
intet selskab
pŒ denne
f¿dsel og d¿d vej.
Det er
en ensom vej,
Man
kommer alene, gŒr alene.
Zenrin Segoshu 724
76 Œr.
uf¿dt,
ud¿delig,
skyerne
opl¿ses,
mŒnen
sejler videre,
Tokken,
japansk Zen mester, 13. Œrh.
ƒn i
Jesus f¿lge sagde:
Fort¾l
os hvordan enden vil blive?
Jesus
sagde:
Har du
da fundet begyndelsen,
siden du
s¿ger enden?
DŽr hvor
begyndelsen er
dŽr skal
enden blive.
Lyksalig
er den,
som stŒr
i begyndelsen:
Han vil
kende enden
og skal
ikke smage enden.
Thomas-evangeliet
18, 1. Œrh.
Guds
rige er kun for den,
som er
helt d¿d.
Mester
Eckehart, kristen mystiker, 13. Œrh.
At komme
her alene?
At gŒ
herfra alene?
Det er
en illusion.
Jeg skal
vise dig vejen
uden at
komme og uden at gŒ.
Zenrin Segoshu 546
Jeg ved
at du er meget syg.
Som en
god zen elev stŒr du ansigt til
ansigt med din sygdom.
Du ved
mŒske ikke helt, hvem der lider,
men
sp¿rg dig selv:
Hvad er
bevidsthedens v¾sen?
T¾nk kun
pŒ dette.
Du har
ikke brug for andet.
Beg¾r
intet.
Din
afslutning, som er uendelig,
er et
snefnug der opl¿ses i den rene luft.
Bassui,
japansk zen mester, 114. Œrh.
At tage
af sted siddende eller stŒende er det samme.
Alt,
hvad jeg efterlader, er en bunke ben.
Jeg
drejer og stiger i det tomme rum
og
kommer ned til havet med et br¿l af torden.
Koho
Kennichi, japansk Zen mester, 13.
Œrh.
Livet er
et evigt rullende hjul
og hver
dag er den rigtige.
Den som
fremsiger et digt pŒ sin d¿d,
tilf¿jer
frost til sne.
Mumon
Gensen, japansk Zen mester, 14. Œrh.
Til
helvede med vinden!
Tag
pippet fra regnen!
Jeg
genkender ingen Buddha.
Et chok
som et lynnedslag -
En
verden drejer sig pŒ sit h¾ngsel.
Nampo
Jomyo, japansk Zen mester, 13. Œrh.
Mit
sv¾rd l¾ner sig mod himlen.
Med dets
polerede blad vil jeg
sk¾re
hovedet af Buddha og alle hans helgener.
Lad
lynet slŒ ned, hvor det vil.
Shumpo
Soki, japansk Zen mester, 15. Œrh.
En vanddrŒbe
fryser ¿jeblikkeligt.
Mine 77
Œr.
Alt
forandrer sig med Žt slag
En kilde
af vand str¿mmer fra ild.
Kaso
Sodon, japansk Zen mester, 14.-15.
Œrh.
Alle
doktriner gŒr i stykker
zen l¾ren smidt v¾k -
fire
gange tyve Œr og Žn.
Nu
revner himlen og falder ned.
Jorden
kl¿ves Œben -
i ildens
hjerte ligger en skjult kilde.
Giun,
japansk Zen mester, 13.-14. Œrh.
Jeg kom
ind i verden efter Buddha.
Jeg
forlader verden f¿r Miroku.
Mellem
begyndelsens Buddha
og
afslutningens Buddha
er jeg
ikke f¿dt og d¿r ikke.
Ungo
Kiyo, japansk Zen mester, 17. Œrh.
Alle
mine anvisninger her i livet
var som
den sjette finger pŒ en hŒnd.
Hvis
nogen vil sp¿rge mig, om det der sker idag,
vil jeg
svare: FuldmŒnen efterlade sit billede i tusinde floder.
Hyo
Bong, koreansk Zen mester, 20. Œrh.
Her i
d¿dens skygge er det sv¾rt
at sige
et sidste ord.
Jeg vil
derfor kun sige:
Uden at
sige
intet
mere,
intet
mere.
Dokyo
Etan, japansk Zen mester, 17.-18.
Œrh.
At blive
gammel uddyber
k¾rligheden
til bjerg livet.
At d¿
ved klippeskr¾nten:
Mine ben
bliver rene.
Zenrin Kushu 1234
I alle
mine 56 Œr
skete
der ingen mirakler.
Doyu,
japansk Zen mester, 13. Œrh.
Humor: Kaigyaku
Zen mestrenes
p¾dagogik rummer en hvas og realistisk humor, som virker befriende pŒ den, der
er alt for fikseret pŒ buddhaer, bodhisattvaer
og den store oplysning. Objektiverer man dharmaen
og fors¿ger at gribe den med intellektet, bliver man hurtigt stoppet med en
bidende ironi. Selvom man nŒr til en dyb fors¾nkning i sin meditation, er der
ingen nŒde. Selv ikke Buddha og zen mestrene
gŒr fri. Dette at selvironi bruges spirituelt befriende, er helt enestŒende i
religionernes verden. Intet er sŒ blasfemisk som at s¾tte de vise op pŒ en
piedestal og g¿re dem hellige.
En ko i
Huaichou spiser risplanter:
Maven
bliver fuld i en hest i Ichou.
Zenrin Kushu 159
Den
tomme himmel slŒr
en
kolb¿tte.
Zenrin Kushu 232
Kaniner
og heste
har
horn.
K¿er og
fŒr
har
ingen.
Zenrin Kushu 843
Kast den
vilde r¾vs
spyt op!
Synk
atter den
friske
Œnde.
Zenrin Kushu 842
Havens
lanterne springer op
og
hopper ind i den n¿gne s¿jle!
Buddha
hallen l¿ber
ud af
bjergporten!
Zenrin Kushu 875
En tom
himmel ler
og
bukker.
Zenrin Kushu 231
Uden dŽt
er du faret vild,
og med
dŽt vil du ogsŒ fare vild.
Hvad i
himlens navn er
den
sande dharma?
Zenrin Segoshu 320
Der er
ingen grund til at
blive en
buddha efter at du er d¿d.
VŒgn op
mens du er i live.
Zenrin Segoshu 321
En karpe
ler og
Œbner
sin mund
i en
tr¾top
Zenrin Kushu 512
Sk¾r
ethvert
menneskes
tunge
ud!
Zenrin Kushu 387
Sk¾r
Vairocanas hoved af!
Ignorer
Buddhaer og Patriarker!
Zenrin Kushu 388
PŒ en
ukendt vej,
lad ikke
som om
du ikke
er faret vild.
Sp¿rg
blot hvor du er:
Det er
en genvej.
Zenrin Segoshu 319
Knus de
tusinde
helgeners veje!
Udslet
det sind som
myldrer
med dj¾vle!
Zenrin Kushu 386
Vis en
dans pŒ en
stearinlys
lanterne!
Skjul
dig selv
i den
n¿gne s¿jle!
Zenrin Kushu 874
At samle
endnu en
fl¿jte
uden hul op!
Spil
roligt!
Titusind
Œrs gl¾de.
Zenrin Kushu 363
PŒ de
fem plateauers bjerg
opstŒr
skyer som
dampende
ris.
Foran
den gamle
Buddha hal
pisser
en hund mod himlen
Zenrin Kushu 334
Den gŒr
ind i ilden,
men
br¾nder aldrig
gŒr ned
i vandet,
men
drukner aldrig
Zenrin Kushu 903
M¿der du
Sakyamuni,
dr¾b
ham!
M¿der du
Bodhidharma,
dr¾b ham
ogsŒ!
Zenrin Kushu 1081
Hvad er
det egentlige
formŒl
med zazen?
At
frelse verden!
Nu,
endelig er jeg en Idiot
- enhver
ved...
Zenrin Kushu 1092
Kog
Buddha!
Steg
patriarken!
Zenrin Kushu 1082
Hvor
morsomt!
Bodhidharmas
ni Œr i zazen.
Hvad i
himlen s¿gte han?
For
erkendelsens ¿je
findes
intet fra f¿rst af.
Zenrin Segoshu 229
De fem
plateauers bjerg
klapper
i sine h¾nder
Natsv¾rmer
bjergets ¿jenbryn ler.
Zenrin Kushu 335
Den
ber¿mte fyrige hest
kan
fange en rotte
sŒ
beh¾ndigt
som en
halt kattekilling.
Zenrin Kushu 535
S¿g
aldrig med sindet!
S¿g
aldrig uden det!
Zenrin Kushu 1015
Hold op
med ikke at kunne lide det,
der er
uden smag og krydderi!
NŒr du
f¿rst har pr¿vet det,
vil du
aldrig mere blive sulten.
Zenrin Kushu 961
I de
tusinde buddhaers verden
er han
hadet af de tusinde buddhaer.
I
d¾monernes vrimmel
er han
afskyet af d¾monerne selv.
Selvportr¾t
af Hakuin, japansk Zen mester, 18.
Œrh.
Den der
har nŒet det dybeste samadhi er:
Et
gammelt skel¿jet vridbor.
En
fl¿jte uden hul.
En
itubrudt morter.
En
d¾mon, som bebor et hul i jorden.
En sort
ko, som sover i b¾lgm¿rke.
StillestŒende
vand.
En ond
Œnd, som vŒger over et lig i en kiste.
En
regnorm, som lever i den selvtilfredse oplysnings mudderp¿l.
Zen ironi i: Ching Te Chuang Teng
Lu
Gautama
med det gyldne ansigt
generede
pŒ uforskammet vis fine folk
og
gjorde dem smŒ.
Han
s¾lger hunde k¿d og foregiver
at det
er fŒrek¿d.
At sige
at den dyrebareste Œndelige skat kan formidles,
er det
samme som at sige,
at den
gamle mand med det gyldne ansigt
svindler
b¿nderne ved byporten.
Wumen,
kinesisk Zen mester, 13. Œrh.
Det er
bedre at tjene penge ved handel,
og
forn¿jet klappe i disse to h¾nder,
end at
lytte til klappet af Hakuins ene hŒnd.
Zenrin Segoshu 489
Flaget
flaprer.
Dit sind
flaprer,
sŒ udfold
dit sind,
vis dets
flaprer!
Zenrin Segoshu 495
Det
fort¾lles at da Siddharta Gautama blev f¿dt, rejste han sig med det samme op,
gik syv skridt mod ¿st og syv skridt mod vest og derpŒ syv skridt mod syd og
mod nord. I centrum standsede han, l¿ftede sin h¿jre hŒnd, pegede pŒ jorden med
venstre hŒnd og sagde: Ovenfor himlen og nedenfor jorden er jeg den be¾rede.
Den kinesiske
zen mester Yunmen kommenterede dette
ved at sige: Hvis jeg havde v¾ret hos ham i det ¿jeblik, han sagde dette, ville
jeg sikkert have dr¾bt han med Žt slag og smidt liget i gabet pŒ en sulten
hund.
Yunmen, kinesisk
zen mester, 9. Œrh.
Laset og
barfodet gŒr du ud pŒ markedet og gaderne.
Du er
d¾kket af st¿v,
men
hvorfor skulle du holde op med at le?
Bierne
og sommerfuglene er glade,
fordi et
vissent tr¾ stŒr i blomst.
Kusan,
koreansk Zen mester, 20. Œrh.
Overs.
af Birgitte Kolby Jensen
Prutter
er ogsŒ hellige.
Se, selv
deres lyde
peger pŒ
Buddha:
Boooooooooooo!
Anonym
Fra
f¿rst af er der
intet
st¿v at feje op:
Den
persons sind,
som
holder kosten,
er netop
som skidtet.
Zenrin Segoshu 515
I min
alderdom
ser jeg
tilbage pŒ broen over
denne
flydende verden.
Du
godeste! Hvorledes har jeg dog
kunnet
passere sŒ farlig en bro!
Zenrin Segoshu 402
Sakyamuni
Buddha, det ondskabsfulde v¾sen,
pŒ grund
af hans virke her i denne verden,
er der
mange mennesker,
som er
blevet f¿rt pŒ vildspor.
Ikkyu,
japansk Zen mester, 15. Œrh.
Nu
kaster jeg det store hav op,
som jeg
har slugt.
Se! Alle
buddhaerne
vugger
op og ned pŒ b¿lgerne.
Zenrin Segoshu 343
En
mudderkn¾lende mand.
En gal
hund som jager efter en jordklump.
Et
blindt ¾sel som forf¿lger en hjord.
At b¾re
en planke pŒ skulderen til d¿den.
Zen mestrenes kritik af
intellektuelle.
En tr¾ hane
galer ved midnat.
En
strŒhund g¿r,
nŒr
himlen lysner.
Zenrin Kushu 1142
Et hŒr
opsluger det m¾gtige hav!
Et
st¿vfnug rummer Sumeru bjerget!
Zenrin Kushu 1140
En god
sv¿mmer drukner.
En god
rytter falder af.
Zenrin Kushu 713
Chang
drikker vin
Li
bliver fuld
Zenrin Kushu 779
Natur: Shizen
Naturen og naturlighed har stor betydning i zen, fordi menneskets egentlige natur ikke er adskilt fra
naturens flora og fauna. I zen findes
en helt moderne ¿kosofisk bevidsthed, hvor alle levende v¾sner og v¾kster er
gensidigt betingede af hverandre for at opretholde livet pŒ jorden. Et gr¾sstrŒ
afspejler naturens helhed, og helheden er en anden uden gr¾sstrŒet. Ethvert
individuelt livs udtryk inddrager og pŒvirker sŒledes alle andre livs udtryk.
Deraf udspringer buddhismens ansvarsbevidsthed. At finde sin identitet og
naturlighed betyder derfor, at man finder sig selv i relation til det, som
umiddelbart sanses i naturen.
Vand i
sig selv
har
ingen lyd.
L¿ber
det pŒ en sten
klukker
det.
Zenrin Kushu 614
Piletr¾er
er ikke gr¿nne,
blomster
er ikke r¿de.
Piletr¾er
er gr¿nne,
blomster
er r¿de.
Zenrin Kushu 1198
Ingen
lyd h¿res i de vandl¿b,
hvor vandet
er dybt.
Lave
str¿mme plasker altid.
Zenrin Segoshu 618
En
sv¿mmefugl,
der
kommer og gŒr,
efterlader
ingen spor,
men farer
aldrig vild.
Zenrin Segoshu 619
NŒr en
enkelt blomst Œbner sig
er det
forŒr overalt
Anonym
At
klatre dybt ind i bjergene
kun for
at se mŒnen bag en sky,
duggen
pŒ bladene.
Zenrin Segoshu 358
Denne
dug lignende verden
sandelig
flygtig som dug
og dog,
og dog...
Zenrin Segoshu 392
Regn,
hagl, sne og is er alle forskellige,
men de
smelter tilsidst.
En Œ i
dalen.
Zenrin Segoshu 19
MŒnen i
hver drŒbe
pŒ hvert
blad
af hvert
gr¾sstrŒ
i
efterŒrs engen
Zenrin Segoshu 5
MŒnen
skinner
pŒ hver
dugdrŒbe
pŒ hvert
gr¾sstrŒ.
Zenrin Segoshu 391
En
vandfugl lever pŒ vandet,
men dens
vinger bliver ikke vŒde.
Gennemtr¾nger
saltet fiskene i havet?
Zenrin Segoshu 620
Der
l¿ber ingen sti
og ingen
kommer
pŒ dette
bjerg.
Hvad?
Lige her
gl¿dende
br¾nde.
Zenrin Segoshu 624
Vilde g¾s
t¾nker ikke pŒ
at
efterlade spor.
Vand har
ikke til hensigt
at
afspejle skygger.
Zenrin Kushu 199
Den som
kun venter pŒ
kirseb¾rblomster,
mŒ jeg
vise forŒret
i de
gr¿nne spirer af gr¾s
mellem
smeltet sne
i
bjergbygden.
Fujiwara
no Ietaka, japansk digter, 12. Œrh.
NŒr jeg
ser mig omkring,
er der
hverken blomster eller
r¿de
blade.
En ussel
r¿nne i en lille vig.
EfterŒrets
tusm¿rke.
Fujiwara
no Teika, japansk digter, 12. Œrh.
En munk
spurgte Zhaochou:
Hvad
betydning havde Bodhidharmas ankomst til Kina?
Zhaochou
sagde: Fyrretr¾et i haven!
Zhaozhou,
kinesiske zen-mester, 8. Œrh.
I guden
Indra himmel er oph¾ngt et stort net med et utal af diamanter knyttet ind i
netv¾rkets masker. I lysets strŒler reflekterer hver diamant alle andre
diamanter, og alle afspejlinger genspejler alle de andre diamanter i det
uendelige. Alle ting har mulighed for at oplyse mennesket, da hver enkel ting
inddrager helhedens gr¾nsel¿se sandhed.
Avatamsaka Sutra
Bjergene,
floderne, jorden,
solen,
mŒnen og stjernerne
er
bevidstheden.
Lige i
dette ¿jeblik,
hvad
viser sig for dig?
Dogen,
japansk zen-master, 12. Œrh.
Ved at
se n¾rmere efter
har jeg
fundet en nazuna,
som
blomstrer under h¾kken.
Zenrin Segoshu 712
Delt og
delt
og
findelt igen
str¿mmer
vandet.
Ved du
at alle vandl¿b
stammer
fra en enkel kilde?
Zenrin Segoshu 759
Der er
mange forskellige stier,
som snor
sig op til bjergtoppen,
Men alle
ser den samme mŒne pŒ toppen.
Zenrin Segoshu 760
En ¿kse
klinger,
skovens
ro.
En fugl
skriger,
bjergenes
stilhed.
Zenri Kushu
De
siger, at selv de
tanketomme
gr¾sser og tr¾er
kan
blive buddhaer.
SŒ kan
jeg med mine tanker ogsŒ -
Hvor
rart!
Zenrin Segoshu 223
ForŒrs
regn
falder
alle steder
uden at
g¿re forskel.
Men hver
urt og tr¾
har
forskellige farver.
Zenrin Segoshu 529
Et tungt
snefald
forsvinder
i havet.
Hvilken
stilhed!
Zenrin Segoshu 110
Alt
forandrer sig
i denne
verden,
men
blomsterne vil Œbne sig
hvert
forŒr
som
s¾dvanligt.
Zenrin Segoshu 447
Lydene
fra et vandl¿b i dalen
renser
dine ¿rer.
Fyrretr¾ernes
baldakiner
g¿r dine
¿jne gr¿nne
Zenrin Kushu 283
Ja eller
nej,
Godt
eller dŒrligt,
alle
argumenter er v¾k:
Smukkere
melodier kommer
fra
tr¾ernes susen pŒ skrŒningen.
Zenrin Segoshu 94
Lyde i
dalen:
Klare stemmer
-
Bjerg form:
Er dŽt
ikke den reneste krop?
Zenrin Kushu 284
Nat
efter nat
skinner
mŒnen pŒ dammen
uden at
efterlade spor
af sit
lys.
Zenrin Segoshu 45
Det er
behageligt at leve
dybt i
bjergene, fordi
gr¾sser
og tr¾er
siger
aldrig
ja og
nej.
Zenrin Segoshu 427
At fylde
en s¿lvskŒl med sne.
At skjule
en hvid hejre
i det
klare mŒneskin.
Zenrin Kushu 268
Gr¾sser
og tr¾er
ser ogsŒ
glade ud denne
NytŒrsmorgen.
Zenrin Segoshu 222
Alle
¿nsker
at
br¾kke en gren af,
men de
ser bedre ud pŒ afstand:
Kirseb¾rblomster
i fuld flor.
Zenrin Segoshu 126
Dit
fysiske legeme sammensat af naturens elementer kan hverken tale om Buddhas
sandhed eller lytte til den. Det kan din milt, mave, lever eller galle heller
ikke og slet ikke det tomme rum. SŒ hvem er det, der kan tale om Buddhas
sandhed og lytte til den? Det er netop dig, som umiskendeligt stŒr foran mig
uden form og klart og tydeligt kan tale om Buddhas sandhed og lytte til den! Hvis
du kan erkende dette, er du som Buddha og de gamle mestre.
Linji,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
Min krop
er faldet af,
kastet
bort,
nul.
Men i
sne tunge n¾tter
fryser
jeg.
Zenrin Segoshu 86
En
mental tilstand fremkaldes ikke umiddelbart af en anden mental tilstand... et
kropsligt udtryk mŒ f¿rst indskydes mellem dem... vi f¿ler sorg fordi vi
gr¾der, vrede fordi vi angriber, angst fordi vi sk¾lver.
Carl
Lange, dansk fysiolog, 19. Œrh.
Bjergene
og floderne
og den
store jord:
Alt
Œbenbarer
Buddhas
legeme.
Zenrin Kushu 413
Bevidstg¿r
derfor hele din kropslige eksistens
med dens
360 ben, led og 84.000 porer i huden
og koncentrer
dig om dette MU,
til hele
din eksistens bliver Žt stort sp¿rgsmŒl:
Hvad er MU?
Bliv
uoph¿rligt ved med at bore i det dag og nat.
Men pr¿v
ikke at forestille dig
et eller
andet nihilistisk frav¾r
eller en
relativ og dualistisk opfattelse af
at have
eller ikke have eller at v¾re eller ikke v¾re.
Wumen,
kinesisk Zen mester, 13. Œrh.
Gennem
hele universet
er Žt
sandt legeme Œbenbaret.
Ti
tusind love ender i Žn:
Hold dig
heller ikke til den!
Zenrin Kushu 978
Det
oprindelige legeme
vender
af sig selv tilbage til den
oprindelige
bolig:
Det er
nyttesl¿st at s¿ge efter Buddha,
Det er
ikke din opgave.
Zenrin Segoshu 668
Solen er
mit ¿je.
Den Œbne
himmel er min form.
Vinden,
min Œnde.
Havene
og bjergene,
hele mit
legeme.
Zenrin Segoshu 534
Der er ingen
filosofi, som kan mŒle sig med kroppens naturlige visdom. V¾k med alle
forestillinger om livet, d¿den og friheden, og kroppen vil forblive, hvad den
er og fungere harmonisk. Den beh¿ver kun lidt mad af og til for at fungere
perfekt. Man beh¿ver ikke at g¿re noget som helst.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
Zen mesteren Shishuang spurgte:
Hvordan
kan du forts¾tte
fra
toppen af en hundrede meter h¿j p¾l?
En anden
Zen mester sagde:
Du som
sider pŒ en hundrede meter h¿j p¾l,
selvom
du er i Tao, er det endnu ikke nok.
Tag
endnu et skridt fra toppen af p¾len,
og hele
verden er dit fuldkomne legeme.
Wumen Kuan 46
I
skumringen
en hane
galer gry.
Ved
midnat
strŒler
solen klart.
Zenrin Kushu 344
SlŒ
luften
lyde!
Ram
tr¾et
stilhed!
Zenrin Kushu 339
Knuder: Kōan
Den menneskelige situation medf¿rer et eksistentielt
sp¿rgsmŒl vedr¿rende identitet og meningen med livet. Sp¿rgsmŒlet lader sig
imidlertid ikke besvare af tanken. Dette medf¿rer, at det optr¾der i bevidstheden
som en eksistentiel knude, der mŒ l¿ses gennem kōan praksis. Men praksis er i sig selv ogsŒ et dilemma, fordi
den bŒde er en blindgyde og vejen til erkendelse. Der findes kun Žn eneste kōan og 1700 mŒder at erkende den
pŒ. Der er ingen begynder kōan
og ingen trinvis erkendelse. NŒr man bliver Žt med sin kōan, opl¿ses knuden, og man er fri til at leve og d¿.
Lad hud,
sener og ben t¿rre ind,
lad k¿d
og blod i mit legeme t¿rre hen,
jeg vil
ikke forlade denne stilling,
f¿r jeg
har nŒet den fuldkomne erkendelse.
Siddharta
Gautama, 5. Œrh. fvt.
Hvis man
bryder igennem Žn kōan,
vil
tusindvis af kōan blive
gennemskuet pŒ samme tid.
Det er
ligesom at gennemsk¾re en rulle trŒd -
Žt snit,
og alle omviklinger er skŒret over.
Zen ordsprog.
Lige nu nŒr
du hverken t¾nker pŒ godt eller ondt,
hvad er
dit oprindelige ansigt
f¿r din
far og mor blev f¿dt?
Huineng,
den 6. patriark, 7. Œrh.
F¿r
Abraham blev f¿dt, jeg er!
Jesus i Johannes-evangeliet 8:58
Nu har
du givet din krop tilbage til
jord,
vand, ild og vind
Hvem er
sŒ du?
Zenrin Segoshu 458
Ved at
h¿re en krage uden n¾b
kalde i
nattens dybe m¿rke,
f¿ler
jeg en l¾ngsel efter min far
f¿r han
blev f¿dt.
Zenrin Segoshu 691
En
nattergal synger
Dharmaens stemme
f¿r
Sakyamuni blev f¿dt
Zenrin Segoshu 83
Hvem er
du f¿r universets skabelse?
Kusan,
koreansk Zen mester, 20. Œrh.
Alt hvad
man oplever gennem sin adskillende bevidsthed er en illusion. Faldende bomber
er ingen illusion, men oplevelsen af dem er en illusion.
Realiteten
af denne verden, som vi oplever nu, er en illusion, ikke tilv¾relsens verden
her og nu.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
Det er
¿nsket at nŒ et bestemt mŒl, et spirituelt niveau,
en
s¾rlig erkendelse, som mŒ opgives,
ikke
livets tall¿se smŒ ¿nsker.
Det
sŒkaldte "h¿jeste mŒl" er som en horisont,
jo mere
man n¾rmer sig, des l¾ngere tr¾kker den sig tilbage.
Ligesom
horisonten er mŒlet der ikke i virkeligheden.
Det er
en projektion af ens egen usikkerhed,
som
forsvinder l¾ngere og l¾ngere v¾k jo mere man forf¿lger det.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
¯nsket
om at komme
i himlen
er
netop
starten pŒ at falde
i
helvede.
Zenrin Segoshu 252
Mester
Shoushan holdt sin stav frem
for de
tilstedev¾rende og sagde:
I munke,
hvis I kalder denne for en stav,
h¾nger I
jer i et navn.
Hvis I
ikke kalder den en stav,
ben¾gter
I faktum.
I kan
ikke sige noget!
I kan
ikke forblive tavse!
Sig mig
hurtigt,
hvad er
det?
Shoushan,
kinesisk Zen mester, 10. Œrh.
Zen tr¾ningen gŒr ud pŒ at passere
den afsp¾rring,
som de
gamle mestre har opstillet.
For at
nŒ erkendelsen er det n¿dvendigt
at
blokere for tankernes vedvarende str¿m.
De, der
ikke har gennembrudt forhindringen
og
overvundet tankens refleksive og objektiverende tendens,
er som
sp¿gelser, der klamrer sig til tr¾er og buske.
Wumen,
kinesisk Zen mester, 13. Œrh.
Alt
vender tilbage til Žn,
hvad
vender Žn tilbage til?
Du
kender lyden af to h¾nder der klapper,
lyt nu
til lyden af Žn!
Hvad er
dit oprindelige ansigt f¿r du blev f¿dt?
Er du i
universet?
eller er
universet i dig?
R¾k mig
¾blet med tomme h¾nder!
L¿ft
koppen uden at bruge h¾nderne!
GŒ uden
at bruge benene!
Tal uden
at sige et ord!
Kōan knuder i Zen.
Hvis du
har gjort et godt arbejde
ved at
klappe med to h¾nder
er der
ingen grund til
at lytte
til Žn.
Zenrin Segoshu 8
Dit
arbejde er i sig selv
lyden af
Žn hŒnd.
Ingen
nytte til
at bruge
to h¾nder
Zenrin Segoshu 7
Et
menneske uden h¾nder
slŒr og
rammer.
Et
menneske uden mund
rŒber og
skriger.
Zenrin Kushu 1115
Det
vanskeligste er
at
spille pŒ en fl¿jte uden hul.
Zenrin Kushu 1112
Zen mesteren Doushuai opstillede
tre forhindringer
for at
eksaminere sine munke:
FormŒlet
med at famle sig frem gennem vildnisset og s¿ge sandheden
er
¿nsket om at se sin egentlige natur.
Lige
netop nu hvor er din egentlige natur?
NŒr du
har realiseret din egentlige natur,
er du fri i f¿dsel og d¿d.
NŒr
lyset i dine ¿jne slukkes, hvordan er du sŒ fri?
NŒr du
er fri i f¿dsel og d¿d, ved du, hvorhen du gŒr.
Nu
opl¿ser din krop sig i de fire elementer.
Hvor
skal du sŒ hen?
Wumen Kuan 47.
Ringer
klokken?
eller
ringer slagt¿jet?
Det
ringer mellem slagt¿jet og klokken.
Zenrin Segoshu 174
Klokken
ringer ikke,
heller ikke
slagt¿jet
Det
imellem ringer.
Zenrin Segoshu 175
Klokkens
ringen
Slagt¿jets
ringen
Klokke
og slagt¿j ringer.
Zenrin Segoshu 176
Hvis du
¿nsker at leve og d¿, komme og gŒ, tage t¿j af og pŒ i fuld frihed, sŒ bliver
du n¿dt til lige nu at identificere dig med det menneske, som lytter til min
tale. Han er uden form, uden kendetegn, uden rod, uden ophav og uden bolig, og
alligevel er han livlig og rask. Det sted, hvor han aktivt virker pŒ forskellig
mŒde, er egentlig talt usynligt. NŒr du derfor leder efter ham, tr¾kker han sig
l¾ngere og l¾ngere tilbage. NŒr du s¿ger ham, vender han mere og mere den anden
vej. Dette kaldes et mysterium.
Linji,
Rinzai zen skolens grundl¾gger, 9.
Œrh.
Lad v¾re
med at g¿re det til et problem!
Du er
problemet!
Det er
lige under dine f¿dder!
Jeff
Shore
En mand
¿nskede at fŒ alle sine eksistentielle sp¿rgsmŒl besvaret,
f¿r han
ville praktisere meditation.
Buddha
svarede: Det er ligesom en mand,
der er
blevet sŒret af en giftig pil og siger til l¾gen,
som skal
behandle ham:
Jeg
tillader ikke, at du fjerner denne pil,
f¿rend
jeg ved hvilken kaste, alder, stilling, f¿dested
og
bev¾ggrund den person har, som sŒrede mig.
Den mand
ville d¿, f¿r han havde fŒet dette at vide.
Det
samme g¾lder for den, der siger:
Jeg kan
ikke praktisere zazen,
f¿r du
har forklaret denne verdens mysterier.
Den mand
ville d¿ f¿r alle disse ting var blevet
forklaret.
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Lige her
og nu,
nŒr alt
hvad du g¿r
ikke
nytter,
Hvad g¿r
du sŒ?
Shinichi
Hisamatsu, japansk Zen mester, 20.
Œrh.
Oplysningen
eksisterer kun pŒ grund af vildfarelse og uvidenhed. NŒr den
forsvinder,
forsvinder oplysningen ogsŒ. Det modsatte er ogsŒ sandt: Der er ingen oplysning
adskilt fra vildfarelse og uvidenhed, ingen vildfarelse og uvidenhed adskilt
fra oplysning. Derfor mŒ du v¾re pŒ vagt overfor tanken om, at oplysning er
noget, som skal opnŒs, for at ikke den ogsŒ skal blive en hindring. NŒr den
bevidsthed, som var form¿rket, bliver oplyst, forsvinder den, og i og med dens
forsvinden forsvinder ogsŒ det, vi kalder oplysning.
Lankavatara
Sutra, 4. Œrh.
At binde
sig selv
uden
reb.
Zenrin Kushu 1116
Zen mesteren Xiangyan sagde:
Det er
som en mand,
der
h¾nger i et tr¾ over en afgrund
og blot
holder fast i en gren med t¾nderne.
Hans
h¾nder kan ikke nŒ en gren
og hans
f¿dder ikke et fremspring.
S¾t nu
en anden mand nedenfor tr¾et sp¿rger ham:
Hvad
betyder Bodhidharmas ankomst til Kina?
Hvis
manden i tr¾et ikke svarer,
bliver
han ikke fri
Hvis han
svarer mister han livet.
Hvad g¿r
han sŒ?
Wumen Kuan 5
Meditation: Zazen
Dette afsnit indeholder ikke en systematisk vejledning i
meditation, men derimod gode rŒd fra forskellige meditations mestre om kunsten
at forholde sig til sin meditation. Det begynder med det vigtige citat fra Anapanasati Sutta, opm¾rksomhed pŒ
Œndedr¾ttet, som er det praktiske grundlag for den oprindelige buddhisme. Der
er ogsŒ smŒ tankev¾kkende stykker af forskellige zen mestre, som kaster lys over den mentale situation, som den
mediterende befinder sig i. Men hovedv¾gten er lagt pŒ en hel r¾kke udsagn af
amerikaneren Larry Rosenberg, som er forfatter til den bedste bog om
buddhistisk meditation pŒ dansk Buddhisme
i Hverdagen, Aschehoug 1998.
NŒr du
tr¾kker vejret dybt ind, ved du:
Jeg
tager en dyb indŒnding.
NŒr du
foretager en dyb udŒnding, ved du:
Jeg
foretager en dyb udŒnding.
NŒr du
tager en kort indŒnding, ved du:
Jeg
tager en kort indŒnding.
NŒr du
foretager en kort udŒnding, ved du:
Jeg
foretager en kort udŒnding.
Du
tr¾ner dig selv:
Opm¾rksom
pŒ hele kroppen, Œnder jeg ind.
Opm¾rksom
pŒ hele kroppen, Œnder jeg ud.
Du
tr¾ner dig selv:
Idet jeg
beroliger hele kroppen, tager jeg en indŒnding.
Idet jeg
beroliger hele kroppen, Œnder jeg ud.
Anapanasati Sutta.
Du skal
sp¿rge, hvad det er,
der
h¿rer alle lydene.
Alle
lyde kan h¿res lige nu,
fordi
der er en bevidsthed som h¿rer.
Du mŒ
fordybe dig i sp¿rgsmŒlet igen og igen
og
sp¿rge dig selv,
hvad
h¿relsens bevidsthed kan v¾re.
Bryd dig
ikke om de forskellige fantasier,
f¿lelser
og tanker, som du vil opleve.
Sp¿rg
blot dybere og dybere
med hele
dit v¾sen og dine samlede kr¾fter.
Sp¿rg
uden at forvente noget,
selv det
at blive oplyst,
men ogsŒ
uden at t¾nke pŒ,
at du
ikke vil v¾re oplyst.
I dit
indre mŒ du v¾re som et lille barn.
Selv om
du nu vedvarende sp¿rger og sp¿rger,
vil du
opdage at det er umuligt at er kende den som h¿rer.
Takusui,
japansk zen mester, 17. Œrh.
Bliv
mere fortrolig med ONE,
ikke som
et objekt du unders¿ger,
men som
det ONE, hvori du finder dig selv,
ligesom
du og din kone bliver ONE.
Sohaku
Kobori, japansk zen mester, 20. Œrh.
NŒr din
fordybelse i meditationen bliver rigtig intens,
sv¾kkes
din opm¾rksomhed med hensyn til ydre forhold.
PŒ grund
af det intense meditationsarbejde
afh¾nger
bevidstheden ikke l¾ngere af ydre pŒvirkninger.
Det
medf¿rer at du kommer til at se ud som om,
du har
afskŒret forbindelsen med dagliglivets virkelighed.
Det er
et tegn pŒ at din meditation er ved at blive moden,
og at
din bevidsthed begynder at blive skarpere
og
enklere som et fint sv¾r.
Det er
af vital betydning pŒ dette tidspunkt,
at du
presser pŒ med samme intensitet som en angribende soldat.
Du mŒ
v¾re fuldst¾ndig absorberet i meditationen
og
udelukke alt andet.
Kusan,
koreansk zen mester, 20. Œrh.
GŒ
fremad -
du vil
falde i et hul!
Tr¾d
tilbage -
en vred
tiger ¾der dine f¿dder!
Zenrin Kushu 595
En af de
bedste mŒder at tr¾ne opm¾rksomhed pŒ
er at se
alle de situationer,
hvor du
ikke er opm¾rksom:
at se,
at du planl¾gger din dag, mens du reder din seng,
eller
t¾nker pŒ noget, der skete igŒr,
eller
hengiver dig til en fantasi.
Som du
ville g¿re, hvis du var i meditation,
konstaterer
du blot,
at du er
kommet pŒ afveje,
og uden
at give dig selv skyld eller bebrejdelser
vender
du tilbage til aktiviteten med at rede sengen,
eventuelt
med Œndedr¾ttet i baggrunden,
hvis det
hj¾lper dig.
Larry
Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.
Hvis du
mediterer tilstr¾kkeligt l¾nge,
kommer
der en dag,
hvor
oplevelsen af selvbevidsthed forsvinder.
Sindet
bliver stille,
med en
ubesv¾ret ŒrvŒgenhed.
Iagttageren
falder bort.
Der er
ikke nogen adskillelse fra objektet.
Du
fors¿ger ikke at v¾re opm¾rksom;
du er
det bare.
Der er
kun opm¾rksomhed.
Larry
Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.
Brug al
din mentale energi pŒ at l¿se din kōan.
Sid ret
op og ned uanset om det er dag eller nat
og
koncentrer opm¾rksomheden pŒ din kōan.
NŒr du
har mediteret i nogen tid, vil du opdage,
at du
befinder dig i en tidsl¿s
og
ruml¿s tilstand som en d¿d mand.
Kommer
du til denne tilstand,
stiger
noget pludselig op inde i dig,
og det
er som om din hjerneskal gŒr i tusind stykker.
Zhuhong,
kinesisk Zen mester, 16. Œrh.
Dette er
et af de st¿rste paradokser i al meditation:
Vi
¿nsker at komme frem til noget -
vi ville
ikke v¾re begyndt pŒ praksis,
hvis det
ikke forholdt sig sŒdan -
men
mŒden at nŒ det pŒ er ved blot fuldt og helt at v¾re her.
MŒden at
komme fra punkt A til punkt B er at v¾re i A.
NŒr vi
f¿lger Œndedr¾ttet i hŒbet om at blive bedre,
kompromittere
vi vor forbindelse til det nuv¾rende,
som er
alt, hvad vi har.
Hvis dit
Œndedr¾t er overfladisk, og dine tanker er rastl¿se,
skal du
lade dem v¾re sŒdan, sŒ l¾nge de har brug for det.
Du skal
n¿jes med at iagttage dem.
Larry
Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.
Vi har
en tilb¿jelighed til at skabe et drama om succes og fiasko
omkring
opgaven med at f¿lge Œndedr¾ttet:
Vi har
succes, nŒr vi har kontakt med Œndedr¾ttet;
vi har
fiasko, nŒr vi ikke f¿lger Œndedr¾ttet.
Faktisk
er hele processen meditationen:
At v¾re
opm¾rksom pŒ Œndedr¾ttet, miste koncentrationen,
opdage
at man t¾nker pŒ noget andet, at komme roligt tilbage.
Det er
meget vigtigt, at man vender tilbage til Œndedr¾ttet
uden
skyldf¿lelse, uden dom, uden en f¿lelse af at have fejlet.
Hvis du
er n¿dt til at vende tilbage tusind gange i l¿bet af en fem minutters periode,
mŒ det v¾re sŒdan. Det er ikke noget problem, medmindre du g¿r det til det.
Larry
Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.
Hvis du
tr¾ner i zazen,
skal du
lige vide,
at zazen hverken er at sidde eller at
ligge.
Hvis du
tr¾ner for at blive en siddende buddha,
skal du
lige vide
at
buddha ikke kun har Žn form.
Dharmaen har ingen fast bolig
og
tillader ingen skelnen.
Hvis du
sidder for at blive en buddha,
vil du
blot dr¾be buddha.
Hvis du
binder dig til zazen,
vil du
aldrig realisere dharmaen.
Huairang,
kinesisk zen mester, 8. Œrh.
®ldre
tiders vise m¾nd dr¿mte ikke nŒr, nŒr de sov.
Deres
Œndedr¾t var dybt og roligt.
Deres
vejrtr¾kning kom endda fra h¾lene,
mens
almindelige mennesker blot tr¾kker vejret med brystet.
Chuanxi,
taoistisk mester, 4. Œrh. fvt.
Vor
meditation minder os hele tiden om,
at alt
er v¾rd at l¾gge m¾rke til.
Myren,
der gŒr hen over gulvet.
®blet du
spiser.
Hvert
Œndedrag.
Disse
ting er vort liv,
¿jeblik
for ¿jeblik.
Hvis vi
ikke l¾gger m¾rke til dem,
fŒr vi ikke
kontakt med hele spektret af liv i vor tilv¾relse.
Larry
Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.
Praksis
gŒr ud pŒ
at komme
i en yderst intim finkornet forbindelse med det aktuelle ¿jeblik.
At
skubbe stenen op ad bakken ligesom Sisyfos.
At
skubbe stenen.
Jeg har
opdaget, at det er en forbl¿ffende oplevelse.
I stedet
for at skabe detaljerede scenarier for,
hvad du
burde g¿re,
skubber
du blot stenen.
Vasker
op.
Udfylder
sin selvangivelse.
F¿lger
Œndedr¾ttet.
Larry
Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.
Hvad enten
du l¾ser i de hellige skrifter,
hvad
enten du grubler over dharmaens
v¾sen,
hvad
enten du sidder i lang tid uden at ligge ned,
hvad
enten du mediterer gŒende hele dagen,
skal ki energien fylde din bug.
Hakuin,
japanske Zen mester, 18. Œrh.
Vente
ikke tilbage i ti Œr:
Glemte
den sti
ad
hvilken jeg kom.
Zenrin Kushu 531
Sk¿nt du
opbevarer en juvel inden i,
vil
ingen opdage det
medmindre
du pudser og polerer den.
Zenrin
Segoshu 606
Hvert
Œndedr¾t er bŒde et middel og et mŒl.
Vi
iagttager ikke Œndedr¾ttet for at nŒ frem til oplysningen.
Vi
l¾gger blot m¾rke til Œndedr¾ttet,
er
f¾stnet til det,
sidder
med det som en l¿ve.
NŒr alt
kommer til alt,
er
oplysning kun endnu et ben.
Det er
en idŽ vi har.
Larry
Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.
Hvordan
skal man koncentrere sig om MU?
Brug
helhjertet al din energi
til at
arbejde pŒ dette MU!
Hvis du
fastholder MU
uden at
afbryde opm¾rksomheden,
vil
m¿rket pludseligt blive oplyst -
Žn
enkelt gnist og dharmaens lys t¾ndes.
Wumen,
kinesisk Zen mester, 13. Œrh.
Hvad er
min situation?
Hvad
forventes jeg at g¿re, lige her, lige nu?
NŒr du
sidder bag rattet af din bil er din opgave at k¿re.
NŒr dit
barn kommer til dig med et problem,
bestŒr
din opgave i at lytte.
Hvert
¿jeblik har sin egen intelligens.
Ligesom
nŒr du f¿lger dit eget Œndedr¾t,
retter
du dig selv mod opgaven.
NŒr du
glider v¾k, vender du tilbage.
Igen og
igen.
Larry
Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.
Det
runde spejls samadhi er sort som lak.
En sort
ko sover i b¾lgm¿rke.
I den
tredie nattevagt f¿r mŒnen stŒr op.
Ikke
m¾rkeligt at vi ikke genkender hinanden, nŒr vi m¿des.
Overover
er der ikke tag over hovedet,
nedenunder
ikke en milimeter jord at stŒ pŒ.
StillestŒende
vand.
En ond
Œnd vŒger over et lig i kisten.
Forskellige
udtryk for absolut samadhi.
Stor tvivl: Taigi
I zen tror man
pŒ, at det er muligt at vŒgne op til en afklarende erkendelse. F¿r denne
opvŒgnen sker, befinder zen praktikanten
sig i en
s¾rlig mental tilstand, som kaldes "den store
tvivl" eller "den store masse af tvivl". Denne tilstand af
mental fors¾nkning er n¿je beskrevet i Zen
litteraturen. Tilstande er midlertidig, og det fremgŒr af de f¿lgende
stykker, at det ikke drejer sig om en tvivl i s¾dvanlig forstand. "Den
store tvivl" fremkaldes enten af intens s¿gning eller af en bestemt
meditations praksis. "Den store tvivl" er meget vanskelig at komme
frem til, da den kr¾ver en s¾rlig samlet opm¾rksomhed og vedholdenhed, som ikke
er helt nem at gennemf¿re.
Hanen i vinterkulden
har stadig
ikke
meddelt gryet
ud over husene.
En
rejsende k¿rer forbi
det
sned¾kkede bjerg.
Der er
ingen, som ser.
Zenrin Kushu 852
Du mŒ
finde det sted i dig selv,
som det
ikke er muligt at erkende.
Fordyb
dig mŒlbevidst i sp¿rgsmŒlet: Hvad er det som h¿rer?
Uden at
se fremad eller tilbage, til h¿jre eller venstre,
til du
bliver helt afsj¾let og uden bevidsthed
om din
egen persons tilstedev¾relse.
Jo mere
du fordyber dig i denne praksis,
des
n¾rmere vil du komme en tilstand
af
fuldkommen bevidsthedsm¾ssig frav¾r og tanke tomhed.
Selv da
mŒ du fremkalde sp¿rgsmŒlet: Hvad er det som h¿rer?
Og
sp¿rge igen og igen,
mens du
hele tiden er som en afd¿d
og ikke
l¾ngere er bevidst om,
at du er
afd¿d og ikke l¾ngere er bevidst om,
hvordan
du fremkalder sp¿rgsmŒlet,
til du
helt igennem bliver til Žn stor knude af tvivl.
Takusui,
Japansk Zen mester, 17. Œrh.
NŒr man
har betrŒdt det
ubegr¾nsede
rum,
er jern koen
gennembl¿dt
af sved.
Zenrin Kushu 866
I det
ydre stopper alle aktiviteter,
idet
indre stopper sindet sin flakken.
NŒr dit
sind er blevet som en mur
er du
parat til at tr¾de ind i TAO
Bodhidharma,
zens grundl¾gger, 6. Œrh.
En eller
anden spurgte: Dengang l¾gbroder Shishi trŒdte m¿llen for at male kornet,
glemte han, at han bev¾gede foden, hvor var han da?
Druknet
i dybt forŒr! svarede mesteren.
Linji
Lu, 9. Œrh.
En mand
pŒ en ensom bjergtop har
ingen
vej at gŒ.
En mand
pŒ en travl tv¾rvej kan
hverken
gŒ frem eller tilbage.
Linji,
kinesisk zen mester, 9. Œrh.
NŒr man
konfronteres med den store tvivl,
findes
der i himlens fire retninger kun et vidstrakt,
tomt
landskab uden f¿dsel og d¿d.
Det
str¾kker sig som en is slette titusinde af kilometer.
Det er
som at sidde i en smaragdgr¿n vase.
Udenfor
er der en lysende k¿lighed og hvid renhed.
Det er
som om man er blottet for al bevidsthed
og
glemmer at s¾tte sig, nŒr man stŒr op
eller
glemmer at rejse sig, nŒr man sidder.
Der er
ingen f¿lelser eller forestillinger i ens bevidsthed.
Det er
som at stŒ i himlens vidstrakte kuppel.
Der er
hverken frygt eller erkendelse.
Hakuin,
japansk zen mester, 18. Œrh.
Han var
blevet til en stor knude af tvivl,
og hele
hans eksistens var et gr¾nsel¿st m¿rke,
hvor han
var tvunget til sidste yderlighed
eller
den visse d¿d.
Selve
hans v¾ren var nu et fuldkomment udtryk
for en
massiv blok af tvivl,
hvor
den, der tvivler, og det, som betvivles, var Žn.
Det var
ligesom en mus, som uden at vide af det,
er
kommet til den lukkede ende i et bambusr¿r og opdager,
at den
er fanget i en f¾lde af en slange.
Eller
det var som at kravle op ad en hundrede meter h¿j p¾l
for at
opdage, at man hverken kan komme videre,
eller
ned, eller forblive, hvor man er.
Shinichi
Hisamatsu, japansk zen mester, 20.
Œrh.
Munden
proppet med
is og
sne.
Frossen
til marv og ben.
Hvem kan
jeg dele denne
oplevelse
med?
Zenrin Kushu 1098
Da jeg
var 24 Œr, boede jeg i Eigan klostret
ved
Echigo bjergene i Niigata Amt.
Det
problem jeg arbejdede med var MU,
og sŒ
intenst fordybede jeg mig i det,
at jeg
ikke sov om natten, glemte at spise, at hvile, alt - indtil en umŒdelig koncentrationstilstand
pludselig indtrŒdte.
Jeg
f¿lte det som om jeg fr¿s fast midt i en is slette,
der
strakte sig tusinde kilometer til alle sider.
Jeg
havde ogsŒ en anden f¿lelse af,
at jeg
var fuldst¾ndig gennemsigtig.
Det var
hverken muligt at komme frem eller tilbage.
Jeg var
som et sp¾dbarn, som en tŒbe,
og der
var slet ikke andet end MU.
Sk¿nt
jeg gik til mesterens forel¾sninger,
l¿d hans
ord som om de blev talt i en fjern sal langt borte.
Til
tider havde jeg en fornemmelsen af,
at jeg
fl¿j gennem luften.
Hakuin,
japansk zen mester, 18. Œrh.
For at
l¿se sin koan mŒ man befinde sig pŒ den yderste gr¾nse,
ansigt til ansigt med umuligheden af at v¾lge noget andet.
Der er kun Žn ting man kan g¿re. Denne krise eller dette yderpunkt kom for mit
vedkommende, da det endelig var besluttet, at jeg skulle rejse til Amerika for
at hj¾lpe Dr. Carus med hans overs¾ttelse af Tao Te Ching. Jeg indsŒ at denne
vinters Rohatsu sesshin var min
sidste chance for at gŒ til sesshin,
og hvis jeg ikke l¿ste min kōan
denne gang, ville jeg mŒske aldrig blive i stand til det. Jeg har sikkert lagt
al min Œndelige styrke ind i den sesshin. Indtil da havde jeg altid
v¾ret bevidst om, at MU var i min
bevidsthed. Men sŒ l¾nge jeg var bevidst om MU,
bet¿d det, at jeg pŒ en eller andet mŒde var adskilt fra MU, og det er ikke rigtig samadhi.
Men hen mod slutningen af den sesshin,
omtrent den femte dag, oph¿rte jeg med at v¾re bevidst om MU. Dette er den virkelige samadhi
tilstand. Men samadhi alene er ikke
nok. Du mŒ ud af den tilstand, v¾kkes af den og denne opvŒgnen er Prajna.
Daisetz
Suzuki, japansk zen mester, 20. Œrh.
Din
praksis vil munde ud i en tilstand uden sp¿rgen
og uden
refleksiv bevidsthed.
Men
denne tilstand er ikke vedvarende.
NŒr du
er nŒet sŒ langt, mŒ du forts¾tte
til du
nŒr det punkt, hvor du,
sk¿nt du
har ¿rer, ikke ved hvordan du h¿rer;
sk¿nt du
har ¿jne, ikke ved hvordan du ser;
og sk¿nt
du har en tunge, ikke ved hvordan du skal tale.
At nŒ
det sted, hvor bjerge ikke er bjerge,
og
floder ikke er floder,
kan tage
adskillige Œrs intensiv praksis.
Kusan,
koreansk zen mester, 20. Œrh.
Tomheds-blomster
og fantasier.
Hvorfor
k¾mper du med at forstŒ og begribe.
Gevinst
og tab, rigtigt og forkert,
v¾k med
dem en gang for alle.
NŒr
sindet falder til ro og er i harmoni,
oph¿rer
alle opdigtede f¾nomener.
Alle
tvivl opl¿ses i fuldkommen klarhed,
og den
sande miskundhed er reetableret.
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
Hvis du
virkelig ¿nsker at komme forbi forhindringen,
vil det
f¿les i dig,
som om
du har en br¾ndende jernkugle siddende i halsen,
som du
hverken kan synke eller spytte ud.
Da du er
ude af stand til at skille dig af med den,
bliver
du n¿dt til at smelte sammen med den
og
neutralisere din forskelsbehandlende bevidsthed
og alle
de vrangforestillinger,
som du indtil
nu har haft.
Wumen,
kinesisk zen mester, 13. Œrh.
Efter tre
Œrs ophold i Nanzenji zendo var min
bevidsthed blevet sŒ upŒvirkelig, at jeg f¿lte det, som om jeg var blevet
forvandlet til en robot. Det kan lyde overdrevent, men jeg var gradvist vendt
tilbage til en tilstand, hvor jeg ikke l¾ngere vidste, om jeg var d¿d eller
levende, eller om jeg befandt mig i siddestilling eller ej. Selv underlaget jeg
sad pŒ, var ikke l¾ngere i min bevidsthed. Til sidst mistede jeg bevidstheden
om at se, selv om jeg sŒ. Min bevidsthed om at h¿re var ogsŒ forsvundet, selv
om jeg h¿rte, og til sidst forsvandt ogsŒ bevidstheden om at gŒ, selv om jeg
gik. Jeg var med andre ord blevet reduceret til en robotlignende eksistens.
Resultatet var, at alt omkring mig i denne periode foregik i en tŒge af
uklarhed. Jeg var fanget i den tilstand, som de gamle mestre har beskrevet som
en f¿lelse af, at ens bevidsthed er blevet til et livl¿st stykke tr¾ eller
klippe. Selvom jeg var pŒ vej til spisesalen sammen med de andre munke, var jeg
n¾sten ikke bevidst om min egen gang. Ofte gik jeg lige ind i v¾ggen med vidt
Œbne ¿jne. Kun ved st¿det mod v¾ggens hj¿rne genvandt jeg nok bevidsthed til at
kunne runde hj¿rnet, f¿r jeg pŒ ny forvandledes til en ubevidst robot. Jeg
levede et liv, hvor jeg ikke kunne kende forskel pŒ dag og nat.
Shibayama,
japansk zen mester, 20. Œrh.
Bevidsthed: Ishiki
At forstŒ bevidsthedens v¾sen er helt essentielt i Zen. Har man til fulde gjort sig bekendt
med bevidsthedens v¾sen, har man derved ogsŒ erkendt sin egentlige natur. I alle spirituelle traditioner s¿ger man at komme
til klarhed over bevidsthedens natur. Som regel adskiller man mellem
bevidstheden som sŒdan og bevidsthedsindholdet, som er tanker, f¿lelser og
mentale tilstande, vi alle har. Men i den egentlige
virkelighed er der ingen adskillelse. I alle kulturer har man fors¿gt sig
med forskellige betegnelser, for at forstŒ hvad bevidsthedens v¾sen er: nd,
sj¾l, ŒrvŒgenhed, opm¾rksomhed eller sind. Jeg har konsekvent valgt at
bruge ordet bevidsthed for at betegne vor egentlige natur. De f¿lgende stykker
vise klart, at dette valg giver god mening i en bred sammenh¾ng.
Bevidsthedens
v¾sen er ikke f¿dt,
den kan
aldrig d¿.
Den er
ikke en eksistens,
som er
forg¾ngelig.
Det er
ikke en tomhed,
som er
blot og bar tomrum.
Den har
hverken farve eller form,
nyder
ingen gl¾der
og lider
ingen smerter.
Bassui,
japansk zen mester, 14. Œrh.
Konsekvensen
af alt dette mŒ v¾re,
at det,
som vi opfatter som omverden uden for os,
mŒ
befinde sig inden i vores bevidsthed,
som
altsŒ er st¿rre end hele universet.
J¿rgen
Vesterdal, dansk zen mester, 20. Œrh.
NŒr din
bevidsthed er blevet modnet af zazen,
og den
er "ren" som klart vand,
som en
vindstille bjergs¿,
sŒ kan
enhver h¾ndelse give anledning til oplysningen.
Koun Yamada,
japansk zen mester, 20. Œrh.
NŒr
vandet i dit sind
klarer
op,
kan
stille stjerner ses
afspejlet
deri
Zenrin Segoshu 462
MŒnen
afspejler sig
selv i
snavset vand.
Indser
man det,
klarer
sindet op.
Zenrin Segoshu 461
OgsŒ
r¿veren
bliver
ber¿vet sin
oprindelige
skat:
Den
umiddelbare bevidsthed.
Zenrin Segoshu 473
NŒr
intet l¾ngere gemmes pŒ,
beh¿ves
ingen erindring.
Bevidstheden
er tom, klar og Œben,
sindet
beh¿ver ingen ansp¾ndelse.
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
St¿v
samler sig snart igen,
efter at
der er gjort rent:
Endel¿s
gentagelse...
PŒ samme
mŒde, det menneskelige sind,
haven
med de faldende blade.
Zenrin Segoshu 490
Det du
ser og oplever,
eksisterer
kun i din bevidsthed.
De
former de antager,
er
bestemt af dine tidligere bindinger,
¿nsker,
angst og karma.
Den
tibetanske d¿debog.
Bevidstheden
er uden form og vidt udbredt i alle retninger.
I ¿jet
kaldes den at se,
I ¿ret
kaldes den at h¿re,
I n¾sen
kaldes den at lugte,
I munden
kaldes den at smage,
I
h¾nderne kaldes den at gribe og holde,
I
f¿dderne kaldes den at gŒ og b¾re.
Egentlig
talt er er den ren udstrŒling.
Delt op
bliver den de seks harmonisk forenede sanseomrŒder.
Da
bevidstheden ikke eksisterer, er du fri, hvor som helst du er.
Linji,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
Hvad er
sandheden? Sandheden er bevidsthedens v¾sen. Bevidsthedens v¾sen er uden form.
Den spreder sig i alle retninger og viser sin aktivitet lige for ¿jnene af dig.
Da mennesker ikke har den n¿dvendige tillid til den, tager de til takke med
navne og ord, og pr¿ver at forstŒ Buddhas sandhed gennem de skrevne ord. Himmel
og jord er langt fra hinanden.
Linji,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
NŒr man
ser bort fra,
at du
selv iagttager bevidstheden,
vil du
opdage, at den er
det
klareste spejl i verden.
Zenrin Segoshu 765
Sk¿nt
adskilt fra hinanden
er der
ikke den mindste afstand mellem os.
Din-bevidsthed-min-bevidsthed.
Zenrin Segoshu 758
Min
bevidsthed er,
netop
som den er,
en
buddha.
Er
b¿lger
adskilt
fra vand?
Zenrin Segoshu 751
Du
fors¿ger at v¾re rund,
men behold
et hj¿rne,
h
tanke!
Ellers
vil du
glide og
rulle v¾k.
Zenrin Segoshu 605
V¾r
rund,
helt
rund,
menneskelig
bevidsthed!
Firkantede
sind
kradser
ofte.
Zenrin Segoshu 604
Hele
natten igennem
ransagede
jeg mit sind:
Spor af
de fugle
som fl¿j
over himlen i gŒr.
Zenrin Segoshu 738
NŒr en
gammel bjergmunk som jeg taler om sandheden,
hvilken
sandhed taler jeg sŒ om?
Jeg
taler om den grundl¾ggende bevidsthed.
Den
gennemtr¾nger alt.
Den er i
det verdslige og i det hellige,
i det
rene og forurenede, i det fine og grove.
Men det
vigtige er, at du ikke s¾tter etiketter pŒ,
som
f.eks. fin eller grov eller verdslig og hellig.
Tro ikke
at du ved at ben¾vne noget ogsŒ kender det.
Det fine
og grove, det verdslige og hellige
kan ikke
erkendes af mennesket - kun gennem navne.
Erkend
det og brug det, men s¾t ikke etiketter pŒ.
Dette
kaldes det forunderlige princip.
Linji,
kinesisk zen mester, 9. Œrh.
Disse
syn har ingen virkelighed udenfor din bevidsthed. Lige meget hvor skr¾mmende
nogle af dem kan v¾re, kan de ikke skade dig. Lad dem blot passere gennem din
bevidsthed. De vil alle forsvinde igen. Der er ingen grund til at ville
fastholde de smukke visioner og ingen grund til at blive frast¿dt af de
skr¾mmende.
Den
tibetanske d¿debog.
Den
fulde mŒne beundres
som en
rummelig bevidsthed.
Men
engang var den
et skarpt
mŒnesegl.
Zenrin Segoshu 603
Jeg
betragter min
bevidsthed
som et piletr¾:
Fri og
fleksibel,
accepterende
alt.
Zenrin Segoshu 766
I det
¿jeblik, hvor den tidligere tanke er forsvundet,
og den
n¾ste tanke ikke er opstŒet endnu,
er det
ikke sandt, at der er en
lysende
klar, n¿gen ŒrvŒgenhed?
Er det
ikke ogsŒ sandt,
at denne
tilstand ikke varer ved?
At i det
n¾ste ¿jeblik
begynder
tanker igen at opstŒ om et eller andet?
Det, som
sker, er den naturlige udfoldelse
af din
ŒrvŒgenhed,
som
tager form af en tanke om et eller andet.
Men
bliver du opslugt af den udfoldelse,
og lader
den ene tanke f¿lge den anden i en str¿m,
sŒ er
det i sig selv drivkraften i samsara,
og f¿rer
blot til endnu mere vildfarelse.
Det, som
er n¿dvendigt,
er at se
ind i det, som t¾nker.
Da forbliver
tanken ikke noget sted,
den
opl¿ses helt af sig selv og bliver til intet
i dharmakayas basale vidde.
At tr¾ne
i det, er den egentlige og v¾sentlige tr¾ning.
Dudjom
Rinpoche, tibetansk dzogchen mester,
20. Œrh.
Sindets
v¾sen er ikke andet end opm¾rksomhed eller bevidsthed. NŒr egoet imidlertid
behersker det, fungerer det som evnen til at t¾nke, r¾sonnere og opfatte. I den
universelle bevidsthed, som ikke er begr¾nset af egoet, er der intet, som er
adskilt fra den, og den er derfor ene og alene opm¾rksom.
Ramana
Maharshi, indisk advaita mester,
20.Œrh.
Nedsv¾lg
bjergene,
floderne
og
den
store jord!
Zenrin Kushu 887
Den ene,
runde
bevidstheds
mŒne:
Dens
strŒler
opsluger
alt.
Zenrin Kushu 587
Hvad er
det du kalder
din
bevidsthed?
Din
oprindelige bevidsthed er
fra
f¿rst af ingen.
Zenrin Segoshu 258
Hvor
ville jeg ¿nske,
at jeg
kunne forvandle din bevidsthed
til et
klart spejl
og
afspejle min bevidsthed i det!
Zenrin Segoshu 214
Bevidstheden
hos
den som
stŒr foran dig
er et
spejl.
Hold ¿je
med
din
bevidstheds
spejl billeder
i det.
Zenrin Segoshu 360
Hvor
rart det er at forstŒ
direkte
fra bevidsthed til bevidsthed,
uden at
t¾nke pŒ personligheder!
Zenrin Segoshu 259
Hvad er
bevidstheden
om jeg
mŒ sp¿rge.
Den er
usynlig,
og sŒ
stor som universet.
Zenrin Segoshu 262
Bevidsthed?
Der
findes egentlig talt
ikke
noget sŒdant.
Hvis det
er sandt,
hvad er
da Satori?
Hvem fŒr
hvad?
Zenrin Segoshu 260
Min bevidsthed
er en
tom himmel.
Zenrin Kushu 145
Himlen,
jorden og jeg:
Den
samme rod.
Alt og
jeg:
ƒn ting.
Zenrin Kushu 835
Kald pŒ
den
ingen
svar.
Iagttag
den
ingen
form.
Zenrin Kushu 182
Sv¾rd
kan ikke sk¾re sv¾rd
eller
vand sk¾re vand.
Tomt rum
sk¾rer
aldrig
tomt
rum.
Zenrin Kushu 869
Intet er
specielt interessant
i denne
verden.
Det er
vor bevidsthed,
som g¿r
det til et
virkeligt
interessant sted.
Zenrin Segoshu 145
Udvidet,
d¾kker
den dharma verdenen,
trukket
ind,
er der ikke
plads til et hŒr.
Zenrin Kushu 834
Himlen og
jordens
eneste
bevidsthed er
farvet i
tusind
forskellige
gr¾sfarver.
Zenrin Segoshu 23
Dine
illusioner
deler
himmel og helvede i to.
Hver
is¾r er blot et navn for
den ene
oprindelige bevidsthed.
Zenrin Segoshu 601
Tomhed: Kū
Form er
tomhed, tomhed er form er et kendt udsagt i buddhismen. Man kunne ogsŒ
sige: V¾ren er bevidsthed, bevidsthed er v¾ren. Hvad betyder det at alle ting
er tomme? At den pen jeg skriver med er tom? Der er tre betydninger af tomhed,
som er sammenfaldende:
1. Ingen eksistens eller tanke har nogen autonom
eksistens.
2. Alle ting er ¿kologisk betinget af alt andet og
betinger pŒ sin side alt
andet i verden.
3. Enhver eksistens eller tanke er en afspejling i
bevidsthedens store tomme spejl.
Tomhed er bevidsthedens v¾sen. Det er et bevidsthedsrum
uden form, som ikke er adskilt fra bevidsthedsindholdet. Bevidstheden inddrager
alle eksistenser og tanker. Tomhed er derfor ikke et frav¾r, men en fylde af
levende v¾ren.
SŒledes
skal I opfatte hele denne flygtige verden:
En
stjerne ved daggry,
en boble
i en str¿m,
et
lynglimt i en sommer sky,
en
flimrende lampe,
et
genf¾rd og en dr¿m.
Vajrachedika Prajnaparamita Sutra.
Der er
"ingen" her tilstede, som taler, t¾nker, f¿ler smerte eller oplever
noget som helst. Ligesom en bold, der kastes mod en v¾g, springer ordene,
tankerne, f¿lelserne tilbage igen, det er alt. Alle svar er et direkte resultat
af nogle sp¿rgsmŒl. Ellers er der "ingen" hjemme.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
Der
findes ikke en person, ikke "nogen", ikke en adskilt eksistens
omgivet af "andre" ting. Mennesket er ikke Žn ting og livet noget
andet. Den ene der er, kan ikke opleves, og alt, hvad der kan siges om den, er vildledende.
Uppaluri
Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.
Bevidsthedsrummet
uden
form:
Dens
subtile virke
str¿mmer
igennem de
ti
retninger.
Zenrin Kushu 585
Ingen
mig,
ingen
andre overhovedet,
kun den
enorme tomme himmel:
Enhed - blot
enhed.
Zenrin Segoshu 773
Den
klare mŒne
kommer
og gŒr alene
Zenrin Kushu 1125
F¿r du
drikker te,
ser du
teen foran dig pŒ bordet,
men idet
¿jeblik du drikker teen,
forsvinder
navnet.
Sohaku
Kobori, japansk Zen mester, 20. Œrh.
Du ser
det
r¿r gr¾sset
i det
klare mŒneskin.
Zenrin Kushu 1126
Opgiv
dit
lille selv,
betragt hele
universet.
Se, der
er ingenting
som
binder dig.
Zenrin Segoshu 772
Den
klare mŒne afspejler
r¿r gr¾sset.
r¿r gr¾sset
afspejler
den
klare mŒne
Zenrin Kushu 1124
Se
Sariputra!
Tomhed
er virkelig form:
Dette
fulde blomsterflor.
Zenrin Segoshu 315
Kast et
net over den!
Den
slipper ud.
Kald pŒ
den!
Den
vender ikke hovedet.
Zenrin Kushu 1182
Hent mig
en frugt fra Banyan tr¾et der.
Her er
den!
Sk¾r den
midt over og sig mig, hvad du ser i den.
Ganske
smŒ kerner!
Sk¾r en
af dem midt over og sig mig, hvad du ser i den.
Slet
ingenting!
Denne
finhed, som du ikke kan se,
af den
er hele det store Banyan tr¾ opstŒet.
Tro mig
k¾re, denne rene v¾ren,
som er
alle tings egentlige natur,
den er
det virkelige,
den er
Atman,
den er
dig selv.
Chandogya
Upanishad, 7. Œrh. fvt.
Tomhed
betyder: Ikke at have substantiel virkelighed, det ikke at v¾re skabt, ikke at
v¾re noget kun i kraft af sig selv og ikke at v¾re tvedelt eller opdelt. Det er
fordi, tingene i sig selv ikke har nogen form eller s¾rpr¾g, at vi kan sige om
dem, at de hverken er blevet skabt eller kan gŒr til grunde. Der er intet ved
tingenes essentielle natur, som kan beskrives ved, at man skelner det ene fra
det andet. Det er derfor man siger, at de ikke har substantiel virkelighed.
Lankavatara Sutra, 4. Œrh.
I satori er der
hverken
tomt rum eller samadhi,
men den
sn¾versynede
ser
tomheden som et hul.
Zenrin Segoshu 294
Ordet
"ingen"
minder
os
med det
samme om "alt"
uden at
vide
at det
er netop det, det er.
Zenrin
Segoshu 432
Med
mindre du tr¾nger ind i enheden,
h¾nger
du fast i en af de to mods¾tninger.
Forn¾gter
du det eksistentielle, mistes det,
str¾ber
du efter tomheden, kr¾nkes den.
Alle
forvandlinger i m¿det med tomheden,
stammer
fra vrangforestillinger.
Det er
forg¾ves at pr¿ve at s¿ge sandheden,
du
beh¿ver blot at stoppe med at producere hensigter.
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
Rund
som det
store tomrum:
Intet at
tilf¿je,
Intet at
fjerne.
Zenrin Kushu 110
Objekter
er objekter pŒ grund af subjekter,
subjekter
er subjekter pŒ grund af objekter.
NŒr du
n¿je kender disse to,
Er de
fra f¿rst af Žn tomhed.
ƒn
tomhed er lig med begge disse,
ligeligt
omfattende alle former.
NŒr du
ikke har fine eller grove betragtninger,
hvordan
kan du sŒ v¾re partisk?
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
Eksistens
er i sig selv tomhed,
tomhed i
sig selv eksistens.
Hvis
virkelighedens sŒdanhed ikke er realiseret
t¾nk da
ikke pŒ det.
ƒn er
alt,
alt er Žn.
Hvis
virkelighedens sŒdanhed er fuldt realiseret,
Hvorfor
sŒ bekymre sig over sin ufuldkommenhed?
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
Lad din
bevidsthed v¾re tanketom,
som
sommer cicadens afkastede skal,
og du
vil ikke mere v¾re bange for noget.
Zenrin
Segoshu 439
Der er
ingen,
men
afspejlet dŽr:
MŒnen i
vandet.
Zenrin Segoshu 434
En aften
da Hanshan som s¾dvanlig gik en aftentur,
efter at
han havde siddet i hulen hele dagen,
eksploderede
hans pande med et tordenskrald,
og alt,
dvs. bjerget, elven og jorden, hans krop,
sind og
hele universet, forsvandt fuldst¾ndig.
Den
stille tomhed, som viste sig,
kunne
ikke sammenlignes med det almindelige tomme rum.
Tilstanden
varede i mere end en halv time,
og
efterhŒnden kunne han atter m¾rke tilstedev¾relsen af sin krop,
sit sind
og den faste grund under f¿dderne.
Lidt
efter lidt vendte alt tilbage til det normale igen.
Han
f¿lte at hans krop og sind var blevet v¾gtl¿s og fri
og
m¾rkede en ubeskrivelig lyksalighed.
Hanshan,
kinesisk zen mester, 16-17. Œrh.
Erkendelse: Satori
Hvad er oplysning? Buddha er ikke den eneste, som har haft
den spirituelle erfaring, som vi kalder for oplysning. Alle kan i princippet fŒ
denne erkendelse, men fŒ har haft den, og fŒ kan udtale sig om den af egen
erfaring. Man kan sp¿rge sig selv, om der overhovedet er nogen, som ved hvad de
taler om, nŒr sp¿rgsmŒlet drejer sig om satori.
Der er tale om en opvŒgnen. PŒ sanskrit
har ordet bodhi og titlen Buddha
samme rod. Denne opvŒgnen er en genvindelse af en ikke adskillende bevidsthed,
efter at man har v¾ret fors¾nket i en mere eller mindre ubevidst tilstand. Her
til slut pr¾senteres nogle fine og sj¾ldne udsagn af de der ved, hvad de taler
om af egen erfaring.
Der er
intet,
og vi
tror,
at der
slet ingenting er.
Men lyt,
det ekko
svarer
virkelig.
Zenrin Segoshu 433
Se
fremefter
agater!
Se bagud
perler!
Zenrin Kushu 712
Du har
forkyndt
enhed
f¿r.
Nu
forkynder du
forskellighed.
Zenrin Kushu 711
Alt er
us¾dvanligt klart.
Jeg ser
hele dette udstrakte landskab,
ser
disse h¾nder, f¿dder, tr¾er
og
lugter det frugtbare flodmudder.
Hvor
m¾rkeligt og forunderligt er det ikke at v¾re i live,
hvor
mirakul¿st!
Denne
opvŒgnen er alle levende v¾sners sande natur,
de er
begavede med de vŒgnes visdom og medf¿lelse,
og
alligevel s¿ger de i deres vildfarelse efter noget de mangler.
Gautama
Buddha, 5. Œrh. fvt.
Kviste
afspejlet
lige og
krogede
i det
klare, lave vand.
Fin duft
driver hen over
tusm¿rkets
mŒne.
Zenrin Kushu 714
Meget
hurtigere end
en gnist
fra en flintesten
Meget
hurtigere end
et
lynglimt.
Zenrin Kushu 669
I det
utvedelte er intet adskilt derfra,
intet
udenfor, alt inkluderet.
Vise
m¾nd overalt og til alle tider,
fandt
vejen til denne store sandhed.
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
Du mŒ
forstŒ,
at alt i
denne verden
er jeg:
Du er
jeg,
Jeg er
dig.
Zenrin Segoshu 731
En dag
da jeg sad pŒ broen, m¾rkede jeg pludselig,
at jeg
ikke l¾ngere havde nogen krop.
Den var
forsvundet sammen med enhver lyd omkring mig.
Fra da
af forsvandt enhver lyd og st¿j fuldst¾ndig,
og jeg
blev ikke mere forstyrret.
En dag
da jeg havde spist og gik en tur,
stod jeg
pludselig stille i samadhi og
oplevede,
at jeg
ikke l¾ngere havde nogen krop eller noget sind.
Alt hvad
jeg sŒ, var Žn altomfattende og lysende helhed,
en klar
og stille fuldkommenhed ligesom et stort rundt spejl,
hvori
bjergene, elvene og naturen afspejlede sig.
Da jeg
atter genvandt bevidstheden,
f¿lte
jeg mig Œben og gennemsigtig,
som om
kroppen og sindet ikke l¾ngere eksisterede.
Hanshan,
kinesisk zen mester, 16-17. Œrh.
Hvis jeg
fortalte dig,
at der
overhovedet ikke er noget i vejen med dig,
har jeg
allerede begravet dig.
Du mŒ
selv komme frem til denne erkendelse.
Find ud
af hvad der er galt,
sŒ
falder det hele pŒ plads!
Yunmen,
kinesisk zen mester, 9. Œrh.
SŒ l¾nge
mennesker ¿nsker oplysning og fors¿ger at gribe den, betyder det, at de stadig
er i vildrede. Derfor mŒ de, der f¿lger vejen til oplysning, ikke r¾kke ud
efter den, og hvis de nŒr oplysningen, mŒ de ikke forblive i den. NŒr et
menneske bliver oplyst i denne forstand, betyder det, at alt er selve
oplysningen, som den er. Derfor mŒ mennesket f¿lge vejen til oplysning indtil
deres verdslige lidenskaber og oplysningen bliver identiske.
Lankavatara Sutra, 4. Œrh.
NŒr man
uoplyst,
sŒ er
ting bare ting.
NŒr man
er oplyst,
lader
man ting v¾re ting.
Shido
Bunan, japansk zen mester, 17. Œrh.
Samadhi
smelter som en varm kilde isen pŒ det urolige og modstridende sinds overflade.
Alle tvedelinger som f¿dsel og d¿d, indre og ydre, bevidst og ubevidst og jeg
og omverden, alle mods¾tninger smelter i samadhi tilstanden. Hvis vort samadhi
er sŒ modent, at det til daglig er blevet konstant, vil vore vilde dagdr¿mme og
splid og strid smelte ligesom is foran en varm kilde. Dette er livets religi¿se
dimension, og hvis bunden af dette dybe samadhi
nŒs, genvindes bevidstheden, og det er som at vŒgne op til en helt ny
bevidsthed.
Sohaku
Kobori, japansk Zen mester, 20. Œrh.
En
gammel dam
en fr¿
hopper i
Lyden af
vand.
Basho,
japansk haiku digter, 17. Œrh.
Efter
lang tids intenst arbejde med MU,
vil din
praksis modnes pŒ en naturlig mŒde,
og alle
mods¾tninger, som indre og ydre
eller
din personlige subjektivitet
og
bevidsthedens objektiverende tendens,
vil
blive Žn.
Du vil
erkende dette ganske alene for dig selv,
ligesom
en stum der har haft en forunderlig dr¿m.
Pludselig
sker der en eksplosiv forvandling.
Du
bryder igennem forhindringen
og
forbavser og ryster jorden.
Wumen,
kinesisk zen mester, 13. Œrh.
I denne
morgenbrises k¿lighed
opdager
jeg,
at jeg
er i live og favnet
af den
store v¾ren
Mumon
Yamada, japansk zen mester, 20. Œrh.
Det var,
som om jeg pludselig kom ud af en form¿rkelse
og
forstod meningen med, at alle ting hverken kommer eller gŒr.
Jeg
rejste mig for at t¾nde en r¿gelsespind til Buddha
og
opdagede, at der ikke var noget, som bev¾gede sig.
Jeg
l¿ftede forh¾nget og gik udenfor pŒ trappen.
Pludselig
bl¾ste vinden gennem tr¾erne i gŒrden,
og
luften var fyldt med flyvende blade,
men det
sŒ ud som om, de var ubev¾gelige.
Jeg
sagde til mig selv:
Det er
hvirvelstormen, som udsletter Sumeru-bjerget
og dog
er evig stille.
Da jeg
gik bag ved huset for at lade mit vand,
oplevede
jeg, at str¿mmen af min urin ikke fl¿d.
Det er
meningen med, at Œer og floder l¿ber ud i havet,
men
alligevel ikke flyder nogen steder, t¾nkte jeg.
Efter
den oplevelse var min tvivl angŒende
livets
og d¿dens kommen og gŒen forsvundet.
Da jeg
sŒ Miaofeng den n¾ste dag,
og han
gl¾desstrŒlende spurgte:
Hvad er
der sket?, svarede jeg:
I nat sŒ
jeg to jernokser k¾mpe ved bredden af elven.
De faldt
begge i vandet,
og siden
har jeg ikke set eller h¿rt noget til dem.
Hanshan,
kinesisk zen mester, 16-17. Œrh.
Min egen
skat er genfundet,
alle
disse anstrengelser har v¾ret forg¾ves.
Det
ville have v¾ret bedre at v¾re blind, d¿v og stum.
Bjergene
og vandet er som de er.
OgsŒ
fugle blandt blomsterne.
Kusan,
koreansk zen mester, 20. Œrh.
Overs.
af Birgitte Kolby Jensen
Der vil
lige pludselig kommer et ¿jeblik,
hvor der
sker en over tr¾den
som
kaldes den store genopv¾kkelse.
Det er
som om du vŒgner op fra en lang dr¿m,
eller
som om du har v¾ret fuldkommen d¿d
og
pludselig kommer til live igen.
Takusui,
Japansk zen mester, 17. Œrh.
Juvelerne
i Indras
net
afspejler
hinanden
i det
uendelige.
Zenrin Kushu 809
At
studere Buddhas vej er at studere sig selv.
At
studere sig selv er at glemme sig selv.
At glemme
sig selv er at blive v¾kket af alle ting.
NŒr du
v¾kkes af alle ting,
er dit
sind og din krop
sŒvel
som andres sind og kroppe faldet af.
Ingen
spor af v¾kkelsen bliver tilbage,
og denne
sporl¿shed forts¾tte uden oph¿r.
Dōgen, japansk zen
mester, 12. Œrh.
En aften
sad Seimin Hara som s¾dvanlig og praktiserede nembutsu: Namuamidabu!
Namuamidabu! Namuamidabu!
Pludselig
forvandt alting!
Selv
lyden af den mokugyo han slog takten
pŒ,
kunne
ikke h¿res.
Ingen
omgivende v¾gge, intet loft, ingen tatami mŒtter,
intet
gennemsigtigt og selvlysende
Ingen
farver, ingen tyngde, ingen lethed
Selv
hans legeme eksisterede ikke l¾ngere
Totalt
intet, pŒ n¾r klarhed og vŒgenhed.
Ingen
ord kunne nogensinde sige noget derom.
Ingen
form, ingen farve, ingen lyde, smag,
hŒrdhed,
varme eller kulde.
Alting
borte var virkelig denne tilstand.
Hvis man
skulle karakterisere tilstanden.
ville
den eneste kvalitet v¾re udstrakt, klar og lysvŒgen.
Der var
ingen mere Œbenbar
og
overbevisende oplevelse i tilv¾relsen end denne.
Da
Seimin Hara vŒgnede op n¾ste dag og sŒ sig omkring,
blev han
forbavset over den forandring,
der var
sket med hans omgivelser.
Der var
sket en forandring med hensyn til hans forhold til omverden.
Indtil
dagen f¿r sŒ alle ting i verden ud til at v¾re uden for ham selv: Bjerget,
floden, gr¾sset og tr¾erne;
solen,
mŒnen og alle stjernerne sŒ ud til at v¾re uden for ham.
Men
denne dag forekom det ham, at alle ting var inde i ham selv. Han erkendte da,
at alt i virkeligheden var hans bevidsthed.
Alle
aktiviteter var hans bevidstheds aktivitet.
den
n¾ste dag var det det samme, og dermed slog han sig til ro.
Seimin
Hara, Jodo Shin mester, 20. Œrh.
Vil du
vide hvem Buddha er? Han er ingen anden end dig selv, som stŒr foran mig og
lytter til min tale. Fordi du ikke har tillid til dig selv, gŒr du rundt og
s¿ger efter nogen eller noget udenfor dig selv.
Selvom
du skulle finde noget, vil det kun v¾re tanker og ord. Nok sŒ udm¾rkede de kan
v¾re, vil de ikke kunne give dig zen mestrenes
levende erkendelse.
Linji,
kinesisk Zen mester, 9. Œrh.
Hvis der
er den mindste disharmoni,
adskilles
himlen og jorden.
Hvis du
¿nsker at realisere det lige nu,
mŒ der
hverken v¾re for eller imod.
Sengcan,
den 3. patriark, 6. Œrh.
Jeg
havde lige drukket en kop te og var ved at s¾tte koppen fra mig, da jeg h¿rte
en kvidren: kvivit! Jeg blev forbl¿ffet. Jeg blev virkelig meget
overrasket.
For indtil da havde jeg faktisk befundet mig i en tilstand uden
at kunne
h¿re. Jeg havde v¾ret ude af stand til at opfatte en eneste lyd. Desuden kunne
jeg ikke m¾rke, at jeg eksisterede. SŒ min overraskelse
var
stor. Just som tilstedev¾relsen af mig selv og universet synes helt forsvundet,
h¿rtes dette: Kvivit! Lyden kunne ikke komme fra en spurv! Hvis lyden h¿rtes,
uden at der var andre som opfattede den, mŒtte den komme fra mig selv! N¾!
Dette kvivit! havde helt opslugt himlen, jorden og mig, og derfor manglede
intet. En gammel vismand har sagt: Himlen, jorden og jeg har samme rod. Alle
ting og jeg er kun Žt legeme. Er det derfor galt at sige, at denne kvivit! lyd,
som jeg oplevede, vidnede om at alle ting var identisk med mig selv? Jeg tror
det er rigtigt at sige, at det var det ¿jeblik, hvor mit selv, som havde mistet
kontakten med verden, genopstod som MU
erkendende selv. De gamle mestre beskrev denne oplevelse med ord som: Den rene
og sk¾re tomhed borte. Jernbjerget revnede. Det er som at tilintetg¿re en is slette,
v¾lte et kongeligt tŒrn, eller alle ting der ses er nye i al evighed.
Shibayama,
japansk Zen mester, 20. Œrh.
Satori er det
der
h¾nger ned fra ¿jenbrynene
For t¾t
til at ses
Zenrin Segoshu 293
Et
tordenskral
Œbner hovedskallen,
og
Œbenbarer
det
oprindelige menneske.
Zenrin Kushu 56
Tankernes
bl¾ndv¾rk
er
begyndelsen til Satori:
MŒnen
bor selv i snavset vand
Zenrin Segoshu 600
Vinden
er din Œnde,
den Œbne
himmel,
din
bevidsthed
Solen,
dit ¿je
Havet og
bjergene
er hele
din krop.
Zenrin Segoshu 166
K¾re
venner, v¾r blot ganske almindelige og afhold jer fra alt for fantasifulde
forestillinger. Det er meget vigtigt, at I kommer til at se tingene klart, og
at I kommer til den rigtige erkendelse. SŒ kan I gŒ jeres egne veje og m¿de
verden uden at blive narret af okkultisterne.
Linji,
kinesisk zen mester, 9. Œrh.
Hvis du
vil l¾re Buddhas sandhed at kende, skal du s¿ge den rigtige erkendelse. NŒr
denne erkendelse er opnŒet, kan f¿dsel og d¿d ikke r¿re dig, og du kan frit
kommer og gŒ. Du beh¿ver ikke l¾ngere s¿ge noget, for det vil komme helt af sig
selv. Mine forg¾ngere i gamle dage havde hver deres mŒde at tr¾ne eleverne pŒ.
Jeg derimod vil blot pointere, at du ikke skal lade dig f¿re bag lyset af
andre. Hvis du vil noget, sŒ g¿r det! T¿v ikke!
Linji,
kinesisk zen mester, 9. Œrh.
Hvis en
illusion er en dr¿m,
er satori ogsŒ en dr¿m:
At vŒgne
op fra dr¿mmen
er
begyndelsen til livet.
Zenrin Segoshu 598
Hvis du
f¿ler at
du lever
i en illusion,
er du i satori.
Hvis du
er sikker pŒ satori,
lever du
i en illusion.
Zenrin Segoshu 599
Bliv
n¿gen og vend tilbage til det grundl¾ggende.
I
naturen er vi alle Žn.
Himmel
og jord er Žn.
De
titusind eksistenser og jeg er Žn.
At
realisere dette er vor sande tr¾ning.
Det er
denne erfaring, som er det vigtigste,
nŒr vi
praktiserer zazen.
Smid alt
hvad du h¾nger dig i v¾k,
sŒ kan
du se, hvorledes himlen og jorden er Žt,
og at vi
er det samme som de utallige ting.
Sandheden
er, at bjerget er mig, og jeg er bjerget.
Floden
er mig, og jeg er floden.
Buddha
erkendte denne aktuelle sandhed.
Buddha
sŒ morgenstjernen og sagde: Jeg skinner!
Hakuin
h¿rte morgenklokken og sagde: Jeg ringer!
Han
erfarede dette direkte.
Alle de
titusind ting, som jeg oplever,
der er
ikke den mindste afstand mellem os.
Jeg er
den verden jeg ser.
Der er
ingen adskillelse mellem objekt og subjekt,
Ikke det
mindste skel.
Shodo
Harada, japansk zen mester.
ƒn
blomst Œbner sig:
forŒr
overalt.
Zenrin Kushu 23
Hele
v¾ren er tid. Hvert ¿jeblik er hele v¾ren. Se nu om nogen eksistens eller nogen
verden er afskŒret fra dette nuv¾rende ¿jeblik? Tiden er ikke adskilt fra dig,
og fordi du er nuv¾r, l¿ber tiden ikke v¾k. Hvis tiden bare fl¿j v¾k, ville du
v¾re adskilt fra tiden. Grunden til, at du ikke klart ser uji (at v¾ren er tid), er at du opfatter tid som l¿bende. Mennesker
ser kun tidens kommen og gŒen og fatter ikke at uji er blivende hvert ¿jeblik.
Dōgen, japansk zen
mester, 13. Œrh.
Mit
¿nske om at leve
i
bjergene pŒ afstand af verden
er en
advarsel om,
at jeg
bliver n¿dt til
at
uddybe mit satori.
Zenrin Segoshu 685
Du skal
blot indse, at f¿dsel og d¿d (samsara)
i sig selv er nirvana. Man beh¿ver
ikke at forn¾gte f¿dsel og d¿d (samsara),
og man beh¿ver heller ikke at s¿ge efter nirvana.
F¿rst nŒr du erkender dette, er du fri af f¿dsel og d¿d (samsara).
Dōgen,
japansk zen mester, 13. Œrh.
Jeg
f¿lte mig en smule s¾r tilmode,
som om
jeg var blevet f¿rt ind i noget,
eller
som om jeg r¿rte ved en ukendt magt....
og pist,
gik jeg derind!
Jeg var
udenfor mit fysiske legemes gr¾nser.
Naturligvis
havde jeg min hud som hylster,
men jeg
f¿lte at jeg stod midt i kosmos.
Mine ord
havde mistet deres mening.
Jeg sŒ
folk komme hen imod mig,
men alle
var de den samme.
De var
alle mig selv!
Jeg
havde aldrig f¿r kendt denne verden.
Jeg
havde troet at jeg var f¿dt,
men nu
mŒtte jeg skifte mening.
Jeg var
aldrig blevet f¿dt,
jeg var
kosmos,
der
eksisterede intet individ ved navn Sasaki!
Sokei-an
Sasaki, japansk zen mester, 20. Œrh.
Det var
meget!
At der
kan v¾re
alt det
i ¿jet.
SŒdant
et lille sort hul!
Taigu,
dansk zen freak.
For satori ¿jet
smelter
alt til
ingenting,
sporl¿s
en
snemand.
Zenrin Segoshu 296
Uden
tanke:
Jeg ser
tingene
netop
som de er.
Hvorfor?
Det er jeg,
den
stjerne pŒ himlen.
Zenrin Segoshu 634
Dette er
dette,
det er
det,
Alt som
det er:
Et fyrretr¾
er gr¿nt,
En
blomst er r¿d.
Zenrin Segoshu 635