Zentenser

 

Udvalgt oversat med indledninger af Tim Pallis

 

Revideret udgave af bog udgivet af Aschehoug 2002

 

 

Indholdsfortegnelse:

 

Indledning

Zen historier (Itzuwa)

Udsagn (Seigo)

Sp¿rgsmŒl og svar (Mondo)

Sange (Kyo)

Vers (Ku)

Livsvisdom (Chie)

D¿den (Shi)

Humor (Kaigyoku)

Natur (Shizen)

Knuder (Koan)

Meditation (Zazen)

Stor tvivl (Daigi)

Bevidsthed (Ishiki)

Tomhed (Ku)

Erkendelse (Satori)

 

 

Indledning

 

 

Jeg har oversat og samlet disse zentenser fra mange forskellige kilder. Langt de fleste er hentet fra den righoldige Zen buddhistiske litteratur. Men L¾seren kan spredt mellem Zen mestrenes vidunderlige ord finde visdom af mystikere fra mange forskellige spirituelle traditioner. Jeg har v¾ret omhyggelig med at udv¾lge de tankesprog, som udtrykker den dybeste forstŒelse af menneskets eksistentielle situation.

 

Vi er blevet vandt til at stirre os blinde pŒ de store forskelle, som verdensreligionerne udviser pŒ overfladen. Sv¿mmer vi lidt dybere ned i det store stille bevidsthedshav, kan vi imidlertid finde en erkendelse af livet, som er f¾lles for mange spirituelle veje. Den religi¿se mystik har mange ansigter, og der er i tidernes l¿b designet mange mŒder at praktisere meditation pŒ, som f¿rer forskellige steder hen.

 

Denne lille bog er karakteristisk ved at s¿ge frem mod en erkendelse af menneskets egentlige natur, som uanset kultur er f¾lles for alle. Det drejer sig om at forstŒ bevidsthedens v¾sen og den situationstotalitet, som hvert menneske er i dette ¿jeblik. Zen mestrenes udsagn er de fineste og klareste udtryk for denne erkendelse, som pŒ japansk kaldes satori.

 

I mange af disse zentenser siges det, at vejen til erkendelse er blokeret af selve vor s¿gen. Den mediterende kommer uv¾gerligt til et eksistentielt dilemma, hvorfra han hverken kan komme frem eller tilbage. Alligevel f¿lger han en praksis, som til sidst Œbenbarer, at han har v¾ret der hele tiden.

 

Zentenserne i denne bog er bŒde inspirerende visdomsord pŒ vejen til erkendelse og en hj¾lp til at finde en afklaring gennem meditation. De er ikke i sig selv meditationer og skal ikke bruges som meditationsemner. Men de er klare udtryk for bŒde de paradoksale situationer, man kommer ud for i meditationen og den ultimative erkendelse af alle tings egentlige v¾sen, som det drejer sig om at kommer frem til.

 

Zentensernes kan l¾ses af enhver uden kendskab til Zen eller Zen tr¾ning. De er sŒ inciterende at alle med en lyst til at forstŒ livets mysterium kan gl¾de sig derved. Men de kan ogsŒ bruges af den, som seri¿st arbejder med en Zen praksis. Zen buddhismens grundl¾ggende tekster og tanker er taget med, sŒledes at Zentenser udg¿r en lille hŒndbog for praktiserende Zen folk.

 

 

Zen historier: Itsuwa

 

 

Der findes mange smŒ historier om Zen mestrenes m¿der med en eller flere s¿gende, hvorefter der udspiller sig en lille l¾rerig episode. Disse historier kan sammenlignes med kristendommens lignelser. Jeg har udvalgt nogle pr¾gnante historier, som bŒde er karakteristiske for den Zen buddhistiske stil, og som har et overraskende replikskifte. De er en slags smagspr¿ve pŒ det vid, som vi senere i bogen skal stifte n¾rmere bekendtskab med. Der er flere historier af den kinesiske Zen mester Linji, pŒ japansk Rinzai, som er grundl¾gger af Rinzai Zen skolen. Den sidste lille historie er vigtig ved at v¾re grundl¾ggelsen af Zens transmissionslinje eller spirituelle arvef¿lge.

 

 

Tanzan og Ekido vandrede sammen ad en pl¿ret vej. Den silende regn blev ved og ved. Da de kom ud af et vejsving, m¿dte de en yndig ung pige if¿rt silkekimono. Hun kunne ikke komme over vejen. Kom her, min pige! sagde Tanzan straks, og tog hende op i sine arme og bar hende over mudderp¿len. Ekido sagde ikke et ord resten af dagen. Da de om aftenen nŒede frem til et tempel, hvor de skulle overnatte, kunne han ikke l¾ngere beherske sig: Vi munke r¿rer ikke kvinder, sagde han til Tanzan, is¾r ikke unge og smukke kvinder. Det er farligt. Hvorfor gjorde du det? Jeg forlod pigen pŒ den anden side af gaden, sagde Tanzan. B¾rer du stadig rundt pŒ hende?

Shaseki-shu af Muju, japansk Zen mester, 13. Œrh.

 

 

Munken Deshan bes¿gte Zen mesteren Longtan, og spurgte ham om

mange ting vedr¿rende dharmaen til langt ud pŒ natten. Longtan sagde: Det er blevet sent, hvorfor gŒr du ikke til ro. Deshan bukkede, gik udenfor og m¿dte m¿rket. Han vendte sig om mod mesteren og sagde: Det er b¾lgm¿rkt udenfor. Longtan t¾ndte et lys og rakte det til Deshan. Idet denne tog imod lyset, bl¾ste Longtan det ud. Derved vŒgnede Deshan pludselig op. Longtan sagde da: Hvad er det du lige har set? Deshan svarede: Fra nu af tvivler jeg ikke pŒ en gammel mester, som er kendt overalt.

Wumen Kuan 28

 

 

Mesteren indtog det h¿je s¾de i dharma hallen og sagde: Inde i jeres r¿de k¿dklump er der et sandt menneske uden status, som uafbrudt gŒr ind og ud af ansigtet pŒ jer. I som endnu ikke har fundet ham, hold udkig! En munk rejste sig og spurgte: Hvad er det sande menneske uden status? Mesteren steg ned fra sit h¿je s¾de, greb fat i munken og rŒbte: Sig det! Sig det! Munken sk¾lvede! Mesteren st¿dte ham fra sig og udbr¿d: Det sande menneske uden status. Sikke en t¿r lort.

Linji, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

 

Mesteren tog plads pŒ det h¿je s¾de. En munk kom frem og bukkede. Mesteren rŒbte af ham. ®rv¾rdige l¾rer, sagde munken, vil De ikke nok lade v¾re med at pippe af mig. Sig mig hvor jeg er faldet i? sagde mesteren. Munken rŒbte: KAAH! En anden munk spurgte: Hvad er det essentielle i buddhismen? Mesteren rŒbte: KAAH! Munken bukkede. Mesteren sagde: Sig mig om det var et godt rŒb eller ej? Munken sagde: R¿veren bag busken er fuldst¾ndig slŒet. Hvad var da min fejl, spurgte mesteren. Det kan ikke tilgives to gange, svarede munken. Mesteren rŒbte KAAH!

Linji, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

 

En religionshistoriker spurgte: Buddhismens tre hovedstr¿mninger og tolv inddelinger af l¾ren forklarer buddhanaturen ikke? Denne plet ukrudt er aldrig blevet luget, svarede mesteren. Men Buddha kunne ikke finde pŒ at narre os, sagde den l¾rde. Hvor er Buddha? spurgte Linji. Akademikeren tav stille. Du troede nok du kunne fŒ ram pŒ mig i guvern¿rens n¾rv¾relse, sagde mesteren, ud med dig! Du hindrer andre i at stille sp¿rgsmŒl.

Linji Lu, 9. Œrh.

 

 

To munke argumenterede om et flag der blafrede i vinden. Den ene sagde: Det er flaget der bev¾ger sig. Den anden sagde: Det er vinden der bev¾ger sig. Den 6. patriark Huineng overh¿rte argumentationen og sagde: Det er hverken flaget eller vinden der bev¾ger sig, det er jeres sind som blafrer. De to munke blev slŒet af forundring.

Wumen Kuan 29

 

 

En dag tog Linji til provinshovedstaden. Guvern¿r Wang bad mesteren indtage det h¿je s¾de i dharma-hallen. Derefter rejste MayŸ sig og spurgte: Medf¿lelsens gudinde Kuanyi har tusind h¾nder og tusind ¿jne. Hvilket ¿je er det sande ¿je? Mesteren sagde: Medf¿lelsens gudinde Kuanyi har tusind h¾nder og tusind ¿jne. Hvilket er det sande ¿je? Sig det nu! Sig det nu! MayŸ trak derpŒ mesteren ned fra den h¿je stol og satte sig selv pŒ den. Mesteren gik t¾t hen til ham og sagde: Hvordan har du det? MayŸ t¿vede. Mesteren trak MayŸ ned fra stolen og satte sig igen pŒ den.

Linji Lu, 9. Œrh.

 

 

Den kinesiske Zen mester Chao-chou (778-897) fortalte sine munke, at alle levende v¾sner har buddhanaturen. En dag da mesteren sad pŒ verandaen uden for sit hus, kom en munk hen til ham og sagde, at han ikke forstod hvad buddhanaturen var. I samme ¿jeblik l¿b en gammel skabet hund gennem gŒrden. Munken pegede pŒ den og spurgte: Har dŽn hund buddhanaturen eller ej? Mesteren sagde MU..U..U.

Zhaozhou, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

Engang bes¿gte guden Brahma en forsamling af Buddhas elever pŒ Grippebjerget. Han gav Buddha en blomsterkrans og bad ham forkynde dharmaen. Men i stedet for at tale om dharmaen, tog Buddha en enkel lille blomst, snoede den rundt mellem fingrene og smilede til forsamlingen. Der blev helt stille, men ingen forstod, hvad han mente, undtagen den ¾rv¾rdige Mahakasyapa, som smilede igen. Buddha sagde da: Jeg har den sande, dyrebare dharma, nirvanas subtile bevidsthed, ingen forms sande form, dharmaens fejlfrie indgang. Den kan ikke beskrives med ord og begreber. Den er en s¾rlig formidling udenfor traditionen. Jeg betror den nu til dig Mahakasyapa.

Grundl¾ggelsen af Zens transmissionslinje.

 

 

Udsagn: Gen

 

 

Disse udsagn er en blanding af forskellige tanker, som er grundl¾ggende for buddhismen, for Zen og for religi¿s mystik i al almindelighed. Det f¿rste udsagn af Zen buddhismens grundl¾gger Bodhidharma er en slags trosbekendelse indenfor Zen. Det sidste er min forstŒelse af De tre juveler, som er en af buddhismens grunds¾tninger. Ind imellem findes flere udsagn af Gautama Buddha samt Zen buddhismens s¾rlige forstŒelse af De fire ¾dle sandheder.

 

En s¾rlig formidling uden for skrifterne

ikke afh¾ngig af ord eller begreber.

En direkte pegen pŒ bevidsthedens v¾sen.

At se sin egentlige natur og blive buddha.

 

Bodhidharma, grundl¾gger af Zen, 6. Œrh.

 

 

At ¿nske at v¾re uselvisk eller oplyst er meget selvisk. Det er at objektivere sig selv som uselvisk med hŒbet om at denne tanke til sidst vil materialisere sig. Det er spirituel materialisme og spirituel narcissisme.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

Det skal v¾re Zen pŒ Dybb¿lsbro!

Henrik Hjort S¿rensen

 

 

Hvis du ¿nsker at kende Buddha,

er det nyttel¿st at s¿ge ham i templerne.

Buddha er ganske enkelt dig selv,

som ¿nsker at se Buddha.

Zenrin Segoshu 576

 

 

For at v¾re alting ¿nsk at v¾re intet!

Johannes af Korset, spansk mystiker, 16. Œrh.

 

 

SŒ l¾nge jeg er det eller det eller har det eller det, er jeg ikke alle ting og har ikke alt. Bliv helt "ren" til du hverken er eller har det eller det, sŒ er du altomfattende, og nŒr du hverken er det eller det, er du alle ting.

Meister Eckehart, tysk mystiker, 13. Œrh.

 

 

I virkeligheden er der kun Žn eneste... Nej! ikke engang Žn, for denne kan ikke se sig selv som Žn, da der ikke er noget udenfor den. ƒn kan derfor ikke opleves. Buddhanaturen er ikke selv-bevidst i almindelig forstand.

Yamada Koun, japansk Zen mester, 20. Œrh.

 

 

Jeg er kun l¾rer, den som viser vejen.

Enhver mŒ selv finde den.

Du har kun Žt at holde dig til,

sandhedens lys i dit indre.

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Der er en tilstand, hvor der hverken er jord, vand, ild eller luft, hvor der hverken er bevidsthed eller det uendelige rum, og heller ingen absolut intethed. Der er her hverken fornemmelser eller ingen fornemmelser, hverken denne verden eller en anden verden hinsides, og heller ingen sol eller mŒne. Dette kalder jeg hverken kommen, gŒen eller forbliven, og heller ikke f¿dsel eller d¿d. Den er ikke holdt oppe af noget, bev¾ger sig ikke og kan ikke sanses. Det er ikke desto mindre lidelsens oph¿r, og den er uf¿dt, uskabt, ubetinget og usammensat. Fandtes der ikke denne uf¿dte, uskabte, ubetingede og usammensatte, ville der ikke v¾re nogen frig¿relse fra det f¿dte, skabte, betingede og sammensatte. Netop fordi der er denne uf¿dte, uskabte, ubetingede og usammensatte, er der en frig¿relse fra det f¿dte, skabte, betingede og sammensatte.

Udanavarga. Tidlig sanskrit tekst.

 

 

Det uadskilte er miskundhedens v¾sen,

det udelte sind er en nŒdegave.

UopnŒeligt ad ordets vej,

ikke begr¾nset af fortid, nutid og fremtid.

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

NŒr du g¿r to til Žn, og det indre til det ydre, og det ydre til det indre, og det ovenover til det nedenunder, og nŒr du g¿r det mandlige og det kvindelige til Žn enkelt, sŒledes at det mandlige ikke er mandligt og det kvindelige ikke kvindeligt - da skal du komme ind i Guds rige.

Thomas-evangeliet 22, 1. Œrh.

 

 

Jeg er vendt tilbage fra mine studier i Kina og har indset, at mine ¿jne ligger vandret og min n¾se er lodret.

Dōgen, japansk Zen mester, 13. Œrh.

 

 

Det egocentriske liv er lidelse. Denne lidelse er forŒrsaget af en k¾de af

misopfattelser. Der findes en befrielse fra denne lidelse. Vejen til denne frihed har otte aspekter.

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Mange f¿dslers kredsl¿b har jeg genneml¿bet,

uden held s¿gende husets bygmester.

At f¿des atter og atter er lidelse.

Men nu har jeg set dig, bygmester.

du bygger ikke hus mere.

Alle dine tagsp¾r er brudt,

og husets rygŒs er styrtet ned.

Bevidstheden er nu nirvanas forml¿shed.

Dette er afslutningen pŒ alle krav.

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Tro ikke pŒ hvad jeg siger, men unders¿g om det er sandt, pŒ samme mŒde som du vil unders¿ge det guld du k¿ber pŒ markedet, for at se om det er ¾gte nok.

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Det vand en ko lapper i sig

bliver til m¾lk

Det vand slangen slikker i sig

bliver til gift

Zenrin Kushu 230

 

 

Alle skabte og sammensatte ting er ubestandige.

De er genstand for f¿dsel og d¿d.

Stands f¿dsel og d¿d,

og der er lyksalig ro.

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Der er en kval,

men ingen som lider.

Der er en Œrsag,

men ingen forŒrsager.

Der er et oph¿r af kval,

men ingen erfarer det.

Der er en vej,

men ingen er pŒ vej.

Zen kommentar til de fire ¾dle sandheder.

 

Alt hvad der er sammensat,

er forg¾ngeligt.

Alt hvad der er flygtigt,

er kval.

Alle ting er tomme

og uden selv.

Nirvana er fred.

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Buddha er den som er vŒgnet

Dharma er vort sande v¾sen

Sangha er f¾llesskabets situationstotalitet

De tre juveler

 

 

 

Sp¿rgsmŒl og svar: Mondo

 

 

En vigtig del af Zen tr¾ningen er m¿det mellem mesteren og eleven, som s¿ger at forstŒ. Dette m¿de beskrives i mange Zen historier og i de s¾rlige dialoger, som hedder mondo. Sp¿rgsmŒlene er livsn¿dvendige og svarene paradoksale. Det er sv¾rt at gennemskue p¾dagogikken i mestrenes svar. Hvert svar er uforstŒeligt for intellektet, men eksistentielt betydningsfuldt for eleven. Hvis eleven er seri¿s i sin s¿gen, f¿lger han mesteren sŒ t¾t han magter. P¾dagogikken er sv¾r at greje, men effektiv i den forstand, at mesterens tilsyneladende uforstŒelige svar fŒr eleven til at s¿ge en endnu dybere l¿sning n¾ste gang han m¿der Zen mesteren. Det g¾lder om at v¾re kreativ og opfindsom i sine sp¿rgsmŒl, indtil man ikke kan komme l¾ngere, og derved tvinges til at gŒ i dybden med sin meditation.

 

 

Kejser Liang Wudi tilranede sig magten ved et morderisk komplot. Men da han havde opnŒet magten st¿ttede han ivrigt buddhismen ved at bygge templer og skaffe gode sociale forhold til pr¾ster og munke. Han spurgte derfor den nyligt ankomne indiske munk Bodhidharma, hvilken fortjeneste han havde sparet sammen ved at st¿tte buddhismens udbredelse. Bodhidharma svarede: Ingen fortjeneste! Overrasket spurgte Kejser Wu nu, hvad buddhismens ultimative sandhed var. Bodhidharma svarede: Udstrakt tomhed, intet helligt. Kejseren spurgte da: Hvem er det da, jeg stŒr ansigt til ansigt med? Bodhidharma svarede: Det ved jeg ikke!

Bodhidharma ankommer til Kina Œr 520.

 

 

En munk spurgte mester Xiangyan: Hvad er et ord f¿r det er sagt?

Mesteren sagde: Jeg svarede dig ¿jeblikket f¿r du spurgte.

Munken blev ved: Hvad er det ¿jeblik?

Det er det samme ¿jeblik, som du stillede sp¿rgsmŒlet, svarede mesteren.

Xiangyan, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

En munk spurgte mesteren:

Hvad er Tao?

Mesteren svarede:

En drage synger i en t¿r skov.

Munken blev ved:

Jeg forstŒr ikke.

Mesteren sagde:

¯jnene i kraniet.

Xiangyan, kinesisk zen mester, 9. Œrh.

 

 

Sohaku Kobori spurgte den nyankomne:

Hvorfor kommer du her?

Jeg svarede: Jeg ¿nsker at blive fri!

Kobori sagde: Frihed er en illusion!

Alt det med frihed og afh¾ngighed

har ikke noget med zen at g¿re.

Men hvad er det? spurgte han tilsidst.

Det er uudsigeligt, svarede jeg.

Sohaku Kobori, japansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

Munken Wuyan spurgte mester Mazu:

Jeg har h¿rt, at sindet er Buddha,

men kan ikke rigtig forstŒ det.

Mesteren svarede: Det sind,

som ikke kan forstŒ det, er Buddha.

Ching Te Chuang Teng Lu

 

 

F¿lgende sp¿rgsmŒl blev stillet til Zen mesteren Huanglong:

Enhver har sit f¿dested som f¿lge af karma.

Hvor er dit f¿dested?

Mesteren svarede:

Tidligt i morges spiste jeg ris v¾lling,

nu er jeg sulten igen!

Ching Te Chuang Teng Lu

 

 

En munk stillede sp¿rgsmŒlet:

Hvad er buddhismens f¿rste princip?

Zen mesteren Fayan svarede:

Hvis jeg kunne fort¾lle dig det,

sŒ ville det kun v¾re det andet princip.

Ching Te Chuang Teng Lu

 

Den amerikanske professor Bernard Phillips

spurgte Zen mesteren Shinichi Hisamatsu:

Hvis man f¿lger en vej til et mŒl,

vil man aldrig nŒ det,

men hvis man ikke f¿lger en vej,

vil man heller ikke nŒ dertil.

Man stŒr altsŒ i et dilemma!

Hisamatsu svarede: Lad det dilemma v¾re din vej!

FAS Zen

 

 

Findes sŒdan noget som oplysning?

Ja! sagde mesteren.

Er der forskellige stadier af den?

Nej, ingen stadier er mulige, det er kun Žn eneste ting.

Enten er du der eller slet ikke.

Det som kaldes oplysningen, kan du give det til mig?

Ja, jeg kan give det, men kan du modtage det?

UG sp¿rger Ramana Maharshi i 1939.

 

 

En munk spurgte Zen mesteren Fenxue:

BŒde tale og tavshed er relative med hensyn til lighed og forskellighed. Hvordan kan vi komme ud over det?

Fenxue sagde: Jeg vil altid huske forŒret i Chiangnan,

Ager h¿nerne pippede mellem de duftende blomster. 

Wumen Kuan 24

 

 

En munk spurgte mester Fayan:

Hvad er den direkte vej til Buddhas erkendelse?

Mesteren svarede:

Der er ingen mere direkte vej end dette sp¿rgsmŒl.

Ching Te Chuang Teng Lu

 

 

Huike: Jeg har ikke ro i sj¾len!

Bodhidharma: Vis mig din sj¾l, sŒ skal du fŒ fred!

Huike: Jeg har s¿gt og s¿gt efter den, men kan ikke finde den!

Bodhidharma: SŒ har du endelig fundet dig selv!

Ching Te Chuang Teng Lu

 

 

Guvern¿r Bai spurgte zen mesteren Niaoke:

Hvad er buddhismens vigtigste l¾re?

Mesteren svarede:

Ikke at g¿re noget ondt,

men at g¿re alt hvad der er godt,

og holde sindet rent.

Dette er Buddhas l¾re.

Guvern¿r Bai protesterede:

Det ved jo ethvert barn pŒ tre Œr.

Mesteren sagde da:

Ethvert barn pŒ tre ved det,

men selv en gammel mand pŒ firs

har sv¾rt ved at efterleve det.

Ching Te Chuang Teng Lu

 

 

En munk spurgte zen mesteren Dongshan: Hvad er Buddha?

Dongshan sagde: Dette h¿r vejer tre pund!

Wumen Kuan 18

 

 

Zhaozhou spurgte Nansen: Hvad er Tao?

Nanquan svarede: Den almindelige bevidsthed er Tao.

Zhaozhou spurgte: Skal jeg pr¿ve at f¾ste blikket pŒ den?

Nanquan sagde: Hvis du pr¿ver at f¾ste blikket pŒ den, adskiller du dig fra den.

Zhaozhou spurgte: Hvis jeg ikke pr¿ver, hvordan kan jeg sŒ vide, at det er Tao.

Nanquan sagde: Tao har ikke noget med viden eller ikke viden at g¿re. Viden er vildfarelse, ikke viden er en tom bevidsthed. Hvis du virkelig er kommet i kontakt med Tao hinsides enhver tvivl, vil du erkende, at den er ligesŒ enorm og gr¾nsel¿s som det ydre rum. Hvorledes kan man tale om den med positive eller negative begreber. Ved disse ord vŒgnede Zhaozhou pludselig op. 

Wumen Kuan 19

 

 

En munk spurgte Zen mesteren Yunmen:

Hvad er Buddha?

Yunmen sagde:

En indt¿rret toiletpind!

Wumen Kuan 21

 

 

Hvis nogen sp¿rger:

Hvor er du fra?

Hvor blev du f¿dt?

Svar blot:

Fra det oprindelige ingen.

Zenrin Segoshu 227

 

 

En munk spurgte: Hvad er buddhismens egentlige v¾sen?

Mesteren rŒbte: KAAH!

Munken bukkede og mesteren sagde: Som modstander i en argumentation er denne mand ganske god.

En anden spurgte: Hvor kommer den sang du synger fra? Hvor kommer din stil fra?

Mesteren sagde: Da jeg var hos min mester Huangbo, spurgte jeg ham tre gange, og tre gange slog han mig.

Munken t¿vede.

Mesteren rŒbte: KAAH! slog ham og sagde: Du kan ikke banke et s¿m ind i det tomme rum.

Linji Lu, 9. Œrh.

 

 

Engang da zen mesteren Mazu og hans elev Baizhang gik en tur sammen, fl¿j en vildand op.

Mesteren spugte: Hvad Žr det?

Baizhang sagde: Den fl¿j v¾k!

Mazu greb fat i Baizhangs n¾se og drejede den rundt.

Baizhang skreg i smerte.

Da sagde Mazu: Og dog siger du "fl¿jet v¾k"!"

Pi yen Lu 53, 12. Œrh.

 

 

 

Sange: Kyō

 

 

Zendoen er det sted hvor f¾llesmeditationen finder sted. Disse fire sange er de vigtigste sange som dagligt reciteres i zendoen f¿r eller efter f¾llesmeditationen. Den f¿rste er De fire l¿fter, som kort og klart udtrykker den s¿gendes motivation til at praktisere zen. Den anden er den japanske fornyer af Rinzai zen skolen Hakuins sang om zazens betydning. Zazen er den siddende meditation, som finder sted i zendoen. Den tredie er Hjerte sutraen, som udtrykker hele buddhismens l¾re i fŒ linier. Den fjerde er den kinesiske Zen mester Dahuis b¿n, som ireglen reciteres som afslutning pŒ den f¾lles aftenmeditation.

 

Levende v¾sner er tall¿se

lover at befri dem.

Hindringerne er uendelige

lover at afsk¾re dem.

Portene til Dharmaen er talrige

lover at Œbne dem.

Buddhas vej er uforlignelig

lover at blive Žt med den.

De fire l¿fter, Huineng, 7. Œrh.

 

 

Alt levende er i deres v¾sen Buddha.

Som med vand og is

der er ingen is uden vand.

Adskilt fra levende v¾sner

findes ingen buddhaer.

Uden at vide hvor n¾r sandheden er,

s¿ger vi den langt borte - hvilken skam!

Vi er som den, der i vandet,

fortvivlet rŒber pŒ vand.

Vi er som en rig mand s¿n,

som lever blandt de fattige.

Grunden til at vi genf¿des i de seks verdener,

er fordi vi er fortabt i uvidenhedens m¿rke.

NŒr vi gŒr l¾ngere og l¾ngere ind i m¿rket,

hvordan kan vi da nogensinde blive fri af f¿dsel og d¿d.

Med hensyn til zazen praksis i Mahayana,

er der ingen ord, som kan prise den fuldt ud.

De seks paramitaer: at give, etisk livsf¿relse og andre gode dyder

som at fremsige Buddhas navn, fortrydelse og spirituel tr¾ning,

er alle ensbetydende med zazen praksis.

Selv de der kun har praktiseret zazen en eneste gang,

vil kunne se, at al deres karma oph¿rer.

Ingen steder finder de onde veje,

og det Rene Land er n¾r.

Hvis vi blot Žn gang med et Œbent hjerte

lytter til denne sandhed,

priser den og med gl¾de tager den til os,

er det en rigdom.

Hvor meget mere vil der ikke ske,

hvis vi vender blikket ind i os selv

og direkte realiserer vor egentlige natur,

og derved bekr¾fter den sandhed,

at vor egentlige natur ikke er nogen natur.

Da vil vi v¾re gŒet langt videre end tilf¾ldig spekulation.

Porten til enheden af Œrsag og virknings er dermed Œben,

og ikke to, ikke tre, men lige ud gŒr vejen.

At realisere det, der er uden form som form,

hvad enten vi begiver os af sted eller vender tilbage,

er ikke noget andet sted.

At realisere det som ikke t¾nkes som tanke,

hvad enten vi synger eller danser,

er dharmaens stemme.

Hvor enorm og udstrakt er ikke samadhis uhindrede himmel!

Hvor strŒlende og klar er ikke den fir foldige visdoms fuldkomne mŒneskin!

NŒr denne sandheds evige stille Œbenbarer sig for os,

er netop dette sted lotus blomsternes land,

og netop dette legeme Buddhas legeme.

Hakuin, japansk Zen mester, 18. Œrh.

 

 

Da Bodhisattva Avalokitesvara

praktiserede den dybe Prajna Paramita,

sŒ han, at de 5 skandhaer er tomme

og blev fri af al kval.

Shariputra!

Her er form tomhed, tomhed er form.

Form er ikke adskilt fra tomhed,

tomhed ikke adskilt fra form.

Hvad der er form, er tomhed.

Hvad der er tomhed, er form.

SŒdan er ogsŒ sansning, begreb, motiv og bevidsthed.

Shariputra!

Her betegnes alt som tomhed.

Er ikke skabt, kan ikke forgŒ.

Er ikke ren, ikke forurenet.

Er ikke fuldendt, ikke ufuldendt.

Derfor er der i tomhed ingen form, sansning, begreb, motiv og bevidsthed.

Intet ¿je, ¿re, n¾se, tunge, krop eller sind.

Ingen farve, lyd, lugt, smag, ber¿ring eller tanke.

Fra intet visuelt til ingen t¾nkeevne.

Fra ingen uvidenhed og intet oph¿r af uvidenhed

til intet forfald og d¿d og intet oph¿r af forfald og d¿d.

Ingen kval, dens opstŒen, oph¿r og vejen til dens oph¿r.

Ingen erkendelse og opnŒelse og ingen ikke-opnŒelse.

NŒr en bodhisattva holder sig til Prajna Paramita er sindet Œbent.

Utilsl¿ret er der ingen angst.

Ud over alle misopfattelser, nŒr han Nirvana.

Alle buddhaer i fortid, nutid og fremtid

vŒgner op til fuld afklaring og oplysning

takket v¾re Prajna Paramita.

Derfor ved vi, at Prajna Paramita

er det store ufattelige mantra,

det strŒlende, uovertruffne og uforlignelige mantra,

som fjerner al kval.

Hvad kan gŒ galt?

Det lyder:

Gate gate paragate parasamgate bodhi svaha!

(gŒet, gŒet, gŒet ud over, gŒet helt ud over, er vŒgnet, sŒdan er det!)

Prajna Paramita Hjerte Sutra

 

 

Vor eneste b¿n er vedholdenhed i vor beslutning om at hengive os til Buddha's vej,

sŒledes at der ikke opstŒr tvivl, hvor lang vejen end mŒtte v¾re.

At v¾re let og ubesv¾ret i kroppens fire dele,

at v¾re st¾rk og uforf¾rdet pŒ sj¾l og legeme

at v¾re fri for sygdom og v¾re i stand til

at fordrive bŒde depressioner og distraktioner,

at v¾re fri for ulykke, uheld, dŒrlige indvirkninger og hindringer,

ikke at s¿ge sandheden udenfor os selv,

sŒ vi ¿jeblikkeligt kan tr¾de ind pŒ den rigtige vej,

ikke at v¾re bundet af nogen tanker,

sŒledes at vi kan nŒ prajna bevidsthedens strŒlende klarhed

og fŒ ¿jeblikkelig erkendelse af den store sag.

Derved modtager vi formidlingen af Buddha's dybe visdom om

at befri alle levende v¾sner, som lider i samsaras tr¾dem¿lle.

PŒ denne mŒde udtrykker vi vor taknemlighed for

buddhaernes og patriarkernes medf¿lelse.

Vor videre b¿n er ikke at v¾re ekstremt syg eller lidende,

nŒr vi skal afsted herfra,

at vide det syv dage i forvejen, sŒledes at vi kan stilne sindet,

nŒr kroppen forlades og ikke v¾re bundet af noget det sidste ¿jeblik,

hvor vi vender tilbage til den oprindelige bevidsthed uden f¿dsel og d¿d, og fusionerer i uendelig forstand med hele universet,

for at manifestere os som alle ting i deres sande natur,

og med buddhaernes store visdom v¾kke alle levende v¾sner til buddha bevidstheden.

Vi giver dette til alle buddhaer og bodhisattva-mahasattvaer

i fortid, nutid og fremtid i de ti retninger

og til Maha Prajna Paramita.

Dahui, kinesisk zen mester, 12. Œrh.

 

 

Vers: Ku

 

 

Der findes mange smŒ vers i zen litteraturen, som udtrykker forskellige sider af et liv i zen. De stammer i reglen fra zen mestrenes udtalelser. Senere blev de sat pŒ vers og samlet i et v¾rk som Zen Skoven, pŒ japansk Zenrin Kushū. Zen Skoven har omkring 1200 vers, som zen munken bruger i sin tr¾ning. Munken arbejder pŒ et eksistentielt problem, som kaldes en kōan. I m¿derne med mesteren skal han d¾kke sin kōan med et lille vers fra Zen Skoven for at vise mesteren, at han har forstŒet sin nuv¾rende livssituation.

 

Et nyf¿dt barn

bliver lidt efter lidt

udspekuleret og skarpsindig:

L¾ngere og l¾ngere v¾k fra Buddha.

Hvor er det synd!

Zenrin Segoshu 92

 

Bjergenes farver

og dalenes mumlen

er Sakyamuni Buddhas

former og stemmer.

Zenrin Segoshu 629

 

 

Kvinder

Dharmaens lager

f¿der nemt

Shakyamuni og Bodhidharma.

Zenrin Segoshu 154

 

 

Ord,

ord, ord,

Bl¾sende slud og sne.

Stille,

stille, stille

et dundrende tordenskral.

Zenrin Kushu 306

 

 

Se med dine ¿re,

lyt med dine ¿jne,

SŒ vil du tro det:

En drŒbe vand

fra tagsk¾gget.

Zenrin Segoshu 633

 

 

F¿dsel og d¿d er en alvorlig sag,

tiden gŒr hurtigt,

intet bestŒr,

den venter ikke pŒ nogen.

Du skal ikke spilde din tid.

Skrevet pŒ Han br¾ttet udenfor zendoen

 

 

I Œndedr¾ttet ligger

en to foldig nŒde:

At indsuge luften

og befri sig for den;

Det ene trykker,

det andet vederkv¾ger;

SŒ underfuldt

er livet sat sammen.

SŒ tak du Gud,

nŒr han presser dig,

Og tak ham ogsŒ,

nŒr han befrier dig igen.

Fra digtet Talismane af Goethe

Overs. af Birgitte Kolby Jensen

 

 

MŒnen har aldrig t¾nkt sig

at spejle sig selv i vandet.

Vandet har aldrig bedt om

at afspejle mŒnen:

Sarasawa dammen.

Zenrin Segoshu 89

 

 

Legemet er bodhi tr¾et

Bevidstheden et klart spejl pŒ en stander

Puds det omhyggeligt time for time

sŒ intet st¿v samler sig pŒ det

Shenxiu, hovedmunk i d. 5. patriarks kloster

 

 

Fra f¿rst af er bodhi intet tr¾

Og spejlet har ingen stander

I virkeligheden er der ingen

SŒ hvor kan st¿vet samle sig?

Huineng, d. 6. patriark,

 

 

Nogle siger tingene eksisterer,

andre siger de ikke g¿r.

Hvad er sandt?

Det er som at kalde det vand eller is.

Zenrin Segoshu 32

 

 

En slange uden f¿dder,

en fisk uden ¿rer.

Lyt til cirkaden

der synger uden mund.

Zenrin Segoshu 14

 

 

Jeg ville ¿nske,

jeg kunne fiske stenen,

tusind meter nede pŒ bunden,

uden at v¾de mine ¾rmer.

 

Zenrin Segoshu 51

 

 

Fra morgen til nat

ser du det, men hvis

du er Œndsfrav¾rende,

er alt som at slippe en vind.

Zenrin Segoshu 11

 

 

Efter 49 illusoriske Œr,

undskylder han sig selv.

I Sakyamunis ord:

Intet kan nogensinde forkyndes.

Zenrin Segoshu 305

 

 

Hvilken skam!

Et menneske er fortabt pŒ

karmaens vejkryds,

sk¿nt han befinder sig lige

midt i paradiset.

Zenrin Segoshu 745

 

 

Jeg skal i detaljer forklare hvorfor Bodhidharma kom til Kina:

Lyt til aftenklokkens gongren.

Betragt den nedgŒende sol...

Zenrin Kushu 86

 

 

Bestemt for himlen

eller til helvede,

Nogle gl¾der sig

andre er bedr¿vede.

Men alle bliver narrede.

Zenrin Segoshu 255

 

 

BŒde himmel og helvede er

inde i dig selv.

Dj¾vle og buddhaer er

intet andet end dit hjerte.

Zenrin Segoshu 254

 

 

 

Livsvisdom: Chie

 

 

Zen Skoven og andre digtsamlinger som Zen H¿sten, pŒ japansk Zenrin Segoshū, og Dhammapada er fulde af livsvisdom. Zen buddhismens etik

er tit skjult i zen mesterens underfundige ord. I andre udtalelser er hjertets visdom klar og utvetydig. Man kan overraskes af den tilsyneladende barske tone. Man ser pŒ livet fra en anden vinkel end vor almindelige dualistiske livsopfattelse. Zen livsvisdom er en ekspressionistisk realisme, som ser livet i et helhedsperspektiv. Enhed og forskellighed er ikke adskilte st¿rrelser.

 

Bet¾nk luften omkring os

hvem husker at v¾re taknemlig for luften overfor luften?

Vi tager den alle for givet.

Ingen t¾nker pŒ at sige tak til luften,

men hvad enten vi ser den eller ej, er den der altid.

De som opfatter den, kender gl¾den ved at v¾re velsignet af den.

Shōdo Harada, japansk Zen mester.

 

 

Det almindelige og stilf¾rdige,

det umiddelbare og ligefremme,

det naturlige og ligefremme,

det fordringsl¿se og milde,

det sparsomme og enkle:

Er det ikke sŒdanne kvaliteters sk¿nhed,

som bev¾ger mennesker mest?

Soetsu Yanagi, japansk ¾stetiker, 20. Œrh.

 

 

Om at l¾se b¿ger:

Forfatterne er ikke kun

folk fra en svunden tid,

men dine venner

nu, her, foran dig.

Zenrin Segoshu 561

 

 

Den indiske advaita vedanta mester Ramana Maharshi fik engang indbrud, tyvene stjal alt og slog mesteren slemt. Som svar pŒ eleverne sp¿rgsmŒl om de skulle tilkalde politiet, sagde Ramana: Tungen bliver ikke vred over at t¾nderne bider i den!

Ramana Maharshi, 20. Œrh.

 

 

L¾g m¾rke til det fordringsl¿se,

det du er fra f¿dslen,

der er ikke plads til overmod.

Soetsu Yanagi, japansk ¾stetiker, 20. Œrh.

 

Der er ingen ild som beg¾rlighed

Ingen forbrydelse som had

Ingen sorg som adskillelse

Ingen sygdom som hjertets sult

Og ingen gl¾de som frihedsf¿lelsen.

Sundhed, tilfredshed og tillid

er dine bedste besiddelser

og frihed din st¿rste lykke

Se indad!

V¾r stille!

Fri for angst og fiksering

Kend gl¾den ved at leve Buddhas vej

Dhammapada

 

 

Vrede fŒr en person

til at glemme

denne verden,

den n¾ste verden,

andre mennesker

og sig selv.

Zenrin Segoshu 517

 

 

En ildflue

br¾nder sig selv med k¾rlighed.

Stille!

Den usigelige f¿lelse

er langt dybere end ord.

Zenrin Segoshu 249

 

 

Snyd mig, hvis du vil.

Det vil jeg finde mig i.

Men jeg vil aldrig snyde dig.

Zenrin Segoshu 369

 

 

Ser du

verden er som et spejl.

Smil og dine venner

smiler igen.

Zenrin Segoshu 138

 

 

®delstenen

er i dit hjerte.

Hvorfor lede efter den

andre steder?

Zenrin Segoshu 557

 

 

Du siger at du husker ham.

SŒ er du ikke rigtig forelsket.

Intet at huske, intet at glemme:

Den sande k¾rligheds hemmelighed.

Zenrin Segoshu 142

 

 

Den person

som taler ondt om andre

op i dit ansigt

Taler sikkert ondt om dig

bag din ryg.

Zenrin Segoshu 540

 

 

Mit hjertes hengivenhed til dig,

fŒr mig til at glemme alt om mig selv.

Zenrin Segoshu 107

 

 

¯nsker, ¾rgelser

modvilje, forfald.

NŒr du Žn gang for alle

har skilt dig af med dem,

er denne verden din.

Zenrin Segoshu 575

 

 

Det eneste uforanderlige er,

at alt forandrer sig,

sŒ din  nuv¾rende sorg

vil ogsŒ forandre sig.

Zenrin Segoshu 726

 

Ingen fugl forlader sin rede

pŒ det br¾ndende bjerg.

Intet i verden er

k¾rere end et barn.

Zenrin Segoshu 681

 

 

Uanset om nogen hader dig,

lad v¾re med at hade igen:

¯je-for-¿je,

det stopper aldrig...

Zenrin Segoshu 460

 

 

Vi har opfundet et Œndeligt mŒl for at have et hŒb.

HŒbet betyder i morgen.

HŒbet er n¿dvendigt for i morgen, ikke i dag.

Det hŒb vi har om at forstŒ,

at finde en mening eller erkende den egentlige natur medf¿rer,

at vor nuv¾rende tilstand er uden mening og fuld af angst.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

NŒr det at hŒbe og fors¿ge at forstŒ ikke er der l¾ngere,

bliver livet meningsfuldt.

Livet, ens eksistens, har en enorm levende kvalitet i sig selv.

Alle vores forestillinger om

k¾rlighed, salighed, uendelig lyksalighed og fred,

blokerer blot eksistensens naturlige energi.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

Se pŒ alle levende v¾sner

med medf¿lende ¿jne

Zenrin Kushu 482

 

 

Alt levende er bange for vold.

Alle frygter d¿den.

Alle elsker livet.

Se dig selv i andre.

Hvem kan du da skade?

Hvad ondt kan du g¿re?

Den der s¿ger lykke

ved at g¿re andre fortr¾d,

vil aldrig finde lykken.

For din bror er som du.

Han ¿nsker blot at v¾re lykkelig.

G¿r ham ikke ondt.

SŒ vil du ogsŒ finde gl¾den

ved at levet livet.

Dhammapada

 

 

Hvilken gl¾de der end findes i denne verden

kommer den af at ¿nske andres lykke,

og hvilken lidelse der end er i denne verden

kommer den af at ¿nske egen lykke.

Shantideva, 7. Œrh.

 

 

Det kommer an pŒ flere ting.

Om sommeren er

h¿r kŒben bedre end brokade.

Zenrin Segoshu 450

 

 

I der f¿lger vejen, hvad angŒr Buddhas sandhed er det ikke n¿dvendigt at g¿re en indsats. Du skal blot v¾re et ganske almindeligt menneske uden at g¿re noget s¾rligt, gŒ pŒ WC, tage t¿j pŒ, spise og sove nŒr du er tr¾t. De dumme ler af mig, men den vise mand forstŒr.

Linji, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

 

Den rigtige vej er ikke vanskelig,

den undgŒr blot at v¾lge og vrage.

NŒr der hverken er tiltr¾kning eller afvisning,

er alt helt rent og klart.

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

Sanzen:

G¿r det seri¿st!

Satori:

G¿r det sandt!

Zenrin Kushu 427

 

 

At hyre endnu en nar

og fylde den gamle br¿nd

med sne.

Zenrin Kushu 1177

 

 

Hvis du bliver vandt til at v¾re tilfreds,

vil du uden oph¿r v¾re utilfreds.

Find tilfredshed i utilfredshed

og dit sind vil finde fred.

Zenrin Segoshu 270

 

 

Uden at forlade hjemmet

pŒ rette vej.

GŒet hjemmefra

ikke pŒ vej.

Zenrin Kushu 395

 

 

30 Œr senere -

en eller anden

forstŒr.

Zenrin Kushu 428

 

 

Praktiserede hele dagen:

opnŒede ingenting...

Forkyndte hele dagen

sagde ikke et ord...

Zenrin Kushu 521

 

 

Dine ¿jne, n¾se og lemmer

fungerer mŒske fint, men pas pŒ!

Himmel eller helvede afh¾nger

helt og aldeles af dit sind.

Zenrin Segoshu 666

 

 

Vi er hvad vi t¾nker.

Alt hvad der sker er betinget af tanken.

Den der taler eller handler ondsindet,

ham f¿lger ulykken i h¾lene

ligesom hjulet tr¾kdyrets fod.

Vi er hvad vi t¾nker.

Alt hvad der sker et betinget af tanken.

Den der taler eller handler positivt,

ham f¿lger lykken i h¾lene

uadskillelig som hans skygge.

Dhammapada

 

 

Se hvor han misbruger og mishandler mig.

Se hvor han underkuer og bestj¾ler mig.

NŒr du lever med sŒdanne tanker,

lever du i had.

Se hvor han misbruger og mishandler mig.

Se hvor han underkuer og bestj¾ler mig.

NŒr du forlader sŒdanne tanker,

lever du i k¾rlighed.

I denne verden

har had endnu aldrig fordrevet had.

Kun k¾rlighed fordriver had.

Dette er en ¾ldgammel lov.

Dhammapada

 

 

Ikke at g¿re noget ondt,

men alt hvad der er godt.

Holde hjertet rent.

Det er alle buddhaers l¾re.

De syv tidligere buddhaers bud.

 

 

Buddhas l¾re kr¾ver ikke, at man tager afstand fra det almindelige livs verden for at blive munk eller nonne, uden at man f¿ler sig specielt kaldet til det. Men Buddhas l¾re ¿nsker, at ethvert menneske skal befri sig fra illusionen om et selv, forbedre sit hjerte, opgive sin t¿rst efter vellevned og f¿re et retskaffent liv.

Ashvaghosha 2. Œrh.

 

 

Den erfarne eneboer

gemmer sig i byen.

Den umodne eneboer

gemmer sig pŒ bjerget.

Zenrin Kushu 743

 

 

Hvis vi fŒr ros er det i orden,

hvis vi bliver kr¾nket er det ogsŒ i orden,

hvis vi har succes er det godt,

hvis vi mislykkes er det ogsŒ godt.

Det er i orden at lide,

det er ogsŒ i orden at v¾re ked af det.

Det er fint at leve,

det er ogsŒ fint at d¿.

Det er udm¾rket at vinde,

det er ogsŒ udm¾rket at tabe.

Ikke at blive fanget at noget overhovedet,

det er zens ultimative tilstand.

At leve i denne modne bevidsthedstilstand,

som de vise har l¾rt os, er allervigtigst.

Selvom vi endnu ikke er i stand til dette,

bliver vi alligevel n¿dt til at give vore b¿rn

og deres b¿rn en verden, hvori de kan rejse sikkert.

Det er vort ansvar!

For ikke at overvindes af terrorister og

blive n¿dt til at leve bevogtet,

altid mist¾nksom og parat til forsvar,

mŒ vi sŒ snart som muligt komme tilbage til en verden,

hvor dette ikke er n¿dvendigt.

Det er vort ansvar!

Shōdo Harada, japansk Zen mester.

 

 

Sk¾nderiet er blot et ekko.

Din modstander er kun vred,

fordi du er vred.

Zenrin Segoshu 47

 

 

Overse ikke de negative handlinger,

blot fordi de er smŒ.

Selvom en gnist er nok sŒ lille,

kan den br¾nde en h¿stak

sŒ stort som et bjerg.

Overse ikke en nok sŒ lille handling,

fordi du ikke tror,

den kan v¾re til gavn.

Selv smŒ regndrŒber

kan til sidst fylde et stort kar.

Selv en lille smule gift

kan medf¿re d¿den,

og selv et lille fr¿

kan blive et stort tr¾

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Du har opgivet det, siger du!

Men hvad har du opgivet?

Godt! du har opgivet

forestillingen om at opgive.

Zenrin Segoshu 9

 

 

Det kan synes nyttesl¿st,

men smid det ikke v¾k.

Sure umodne druer

bliver til s¿de rosiner.

Zenrin Segoshu 13

 

 

Tredive eger m¿des i et nav,

ved hullerne i navet

bliver hjulet brugbart.

Ler udhules til en krukke,

ved hulheden i krukken

bliver den brugbar.

D¿r og vinduer spares ud,

ved Œbningerne i rummet

bliver det brugbart.

SŒledes er tingenes v¾sen det fordelagtige,

Mens deres ikke-v¾ren er det nyttige.

Det fordelagtige fŒr man af det som er der,

det nyttige af det som ikke er der.

Laozi, taoismens grundl¾gger, 5.Œrh fvt.

 

 

Ise havets klare vand

lad det nu v¾re!

Jeg vil leve

i dette mudrede vand.

Zenrin Segoshu 52

 

 

Slet tilknytningerne i din bevidsthed:

Denne verden er paradiset.

Zenrin Segoshu 117

 

 

En tr¾st¿der i en morter

slides op lidt efter lidt

ved hver omdrejning.

At g¿re noget for andre:

Kender du denne subtile vej?

Zenrin Segoshu 608

 

 

Det at acceptere begr¾nsninger er intelligens. rsagen til vore lidelser er, at vi pr¿ver pŒ at frig¿re os fra vores naturlige begr¾nsninger. Alle handlinger er sŒledes beskafne, at Žn handling begr¾nser den n¾ste. Sp¿rgsmŒlet om handlingens frihed kan ikke engang opstŒ. Albuen b¿jer ikke udad, dette er vores absolutte frihed.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

Lad dig ikke narre! Som jeg ser det, er du ikke forskellig fra Buddha. Hvad savner du egentlig i dine mange daglige g¿remŒl? Dine seks sanser h¿rer aldrig op med at strŒle guddommeligt! Hvis du kan se tilv¾relsen pŒ denne mŒde, er du et menneske, som ikke har mere at g¿re resten af livet.

Linji, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

 

Magiske kr¾fter,

mirakul¿se handlinger!

At b¾re vand

og hugge br¾nde.

Zenrin Kushu 595

 

Den ene har v¾ret pŒ vej i al evighed, men er alligevel aldrig gŒet hjemmefra. Den anden er gŒet hjemmefra, men er alligevel ikke pŒ vej.

Hvem af dem er v¾rdig til at blive bel¿nnet af guder og mennesker?

Linji, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

 

Br¿d og suppe

og bomuldskl¾der

hj¾lper dig.

Men andre ejendele

kan forlede dig.

Zenrin Segoshu 663

 

 

Vi mŒ give afkald pŒ det eneste, der er v¾rd at give afkald pŒ, nemlig forestillingen om at der overhovedet er noget at give afkald pŒ.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

Den som vinder kan ingen lide,

den som taber kan ikke falde i s¿vn.

Den som har sat sig ud over at vinde eller tabe,

har altid fred i sindet.

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Opgiver du Tilknytninger og beg¾r

vil du opdage,

at verden er din.

Zenrin Segoshu 118

 

 

R¾k ud efter det

og du mister det.

Giv slip

og det f¿lger.

Zenrin Kushu 729

 

 

Hold ikke fast i dualistiske synspunkter,

og undgŒ oprigtigt at forf¿lge dem.

Med blot en antydning af rigtigt og forkert,

fortabes opm¾rksomheden i lutter forvirring.

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

V¾r omhyggelig hvert minut,

mind dig selv om:

Et ¿jebliks uforsigtighed

kan v¾re Œrsag til en enorm forskel.

Zenrin Segoshu 381

 

 

Vort sind er som et mesterjakelteater:

NŒr en dj¾vel maser sig frem pŒ scenen,

vil en Buddha skjule sig.

Zenrin Segoshu 719

 

 

 

D¿den: Shi

 

 

At blive afklaret med hensyn til d¿den er helt essentielt i Zen, ligesom det er for mystikere i alle spirituelle traditioner. Det interessante ved de udtalelser, jeg har valgt, er den helt enslydende forstŒelse af d¿den og tiden bŒde i ¯st og Vest. Der er to forskellige slags d¿d: Selv-bevidsthedens eller egoets d¿d og den rigtige d¿d, som kommer til os alle. Oph¾velsen af ego og selv i Zen tr¾ningen medf¿rer en afklaring af den rigtige d¿d. Zens paradoksale udtalelser om, at d¿den er en illusion, er v¾rd at grunde over. Der er en dyb visdom her, som ikke er nem at forstŒ uden en s¾rlig erkendelse. Us¾dvanlige er ogsŒ Zen mestrenes egne d¿ds digte nedskrevet fŒ timer f¿r deres d¿d.

 

 

At v¾re f¿dt og v¾re uf¿dt er Žt og det samme:

forstŒ denne kendsgerning.

D¿den er en illusion.

Zenrin Segoshu 91

 

 

Liv og d¿d i denne flygtige verden.

Se ind i dem.

De er som is og vand.

Zenrin Segoshu 39

 

 

Dr¾b dit liv for at g¿re det levende!

NŒr du er fuldst¾ndig d¿d,

kommer Nirvana.

Zenrin Kushu 332

 

 

Buddhaer og almindelige mennesker

er begge illusioner.

Hvis du s¿ger efter den sande form,

er det et st¿vkorn i ¿jet.

Denne gamle munks br¾ndte ben omfavner

himmel og jord.

Spred ikke den kolde aske pŒ bjerg og himmel.

Bukko, kinesisk Zen mester i Japan, 13. Œrh.

 

 

Jeg er egentlig talt "Ingen"

og uden tid.

Har ingen steder at gŒ

selv efter d¿den.

 

 

Livet og d¿den er Žn og ikke to adskilte ting.

Hvis man ¿nsker en befrielse, og det virkelig sker,

vil man d¿ som person for at kunne v¾re den befriede tilstand.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

Jeg h¾ver mit livs spejl

op til mit ansigt: 60 Œr.

Med et slag smadrer jeg afspejlingerne.

Verden er som s¾dvanlig.

Alt er pŒ plads.

Taigen Sofu, japansk Zen mester, 16. Œrh.

 

 

V¾r helt d¿d

mens du lever,

g¿r det du vil,

og alt er godt.

Shido Munan, japansk Zen mester, 17. Œrh.

 

 

D¿ f¿r du skal d¿,

sŒ du ikke d¿r,

nŒr du d¿r,

ellers omkommer du.

Angelus Silesius, kristen mystiker, 17. Œrh.

 

 

Nu ser jeg pŒ dette ¿jeblik.

Selv Buddha er lamslŒet.

Alt vender sig med et omslag.

Jeg lander pŒ intethedens slette.

Tetto Giko, japansk Zen mester, 17. Œrh.

 

 

Zen mesteren Ikkyu bes¿gte Hr. Ninakawa lige f¿r hans skulle d¿.

Skal jeg f¿lge dig pŒ vej? spurgte Ikkyu.

Ninakawa svarede: Jeg kom her alene, og jeg gŒr herfra alene.

Du kan alligevel ikke hj¾lpe mig.

Ikkyu svarede: Hvis du tror, at du virkelig kommer og gŒr,

sŒ mŒ du tro om igen.

Nu skal jeg vise dig den vej, hvor der hverken er kommen eller gŒen.

Med disse ord havde Ikkyu vist vejen sŒ klart,

at Ninakawa smilede og gik bort.

Ikkyu, japansk Zen mester, 15. Œrh.

 

 

Unge mennesker!

Hvis I er interesseret i jeres liv

SŒ dr¾b jer selv!

NŒr det er gjort,

er I ud¿delige.

Zenrin Segoshu 755

 

 

Selvom man ved at man skal d¿ engang, sŒ kan man ikke d¿. Selv om man ser andre levende v¾sner d¿, kan man ikke forestille sig sin egen d¿d. Det er umuligt, fordi ens egen d¿d ikke kan opleves af en selv.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

For livet i nuv¾ret er der ingen d¿d. D¿d er ikke en begivenhed i livet. Det er ikke en kendsgerning i verden.

 

D¿d er ikke en begivenhed i livet, man erfarer ikke d¿d. Vort liv er endel¿st pŒ samme mŒde som vort synsfelt er gr¾nsel¿st.

For livet i nuet er der ingen d¿d.

 

Hvis der med evighed ikke forstŒs uendelig tidslig varighed, men ikke-tidslighed, sŒ kan det siges, at en mand lever evigt, hvis han lever i nuet.

Ludwig Wittgenstein, ¿strisk filosof, 20. Œrh.

 

 

Ved at bede om at leve,

erfarer jeg,

at jeg s¿ger at d¿,

og s¿gende d¿den,

finder jeg livet.

Shakespeare 16. Œrh.

 

 

NŒr du er bŒde levende og d¿d,

fuldst¾ndig d¿d for dig selv,

hvor herlig er da ikke den mindste gl¾de.

Shido Munan, japansk zen mester, 17. Œrh.

 

 

Den, der ikke er kender af tilintetg¿relse,

opdager ikke brudens smukke ansigt.

Abu 'l-Mawahib ash-Shadhili, sufi-mester, 15. Œrh.

 

 

Jeg d¿r slet ikke,

gŒr ingen steder,

for jeg bliver her,

men sp¿rg ikke om noget,

jeg svarer ikke.

Ikkyu Sojun, japansk Zen mester, 15. Œrh.

 

 

Der er intet selskab

pŒ denne f¿dsel og d¿d vej.

Det er en ensom vej,

Man kommer alene, gŒr alene.

 

Zenrin Segoshu 724

 

76 Œr.

uf¿dt,

ud¿delig,

skyerne opl¿ses,

mŒnen sejler videre,

Tokken, japansk Zen mester, 13. Œrh.

 

 

ƒn i Jesus f¿lge sagde:

Fort¾l os hvordan enden vil blive?

Jesus sagde:

Har du da fundet begyndelsen,

siden du s¿ger enden?

DŽr hvor begyndelsen er

dŽr skal enden blive.

Lyksalig er den,

som stŒr i begyndelsen:

Han vil kende enden

og skal ikke smage enden.

Thomas-evangeliet 18, 1. Œrh.

 

 

Guds rige er kun for den,

som er helt d¿d.

Mester Eckehart, kristen mystiker, 13. Œrh.

 

 

At komme her alene?

At gŒ herfra alene?

Det er en illusion.

Jeg skal vise dig vejen

uden at komme og uden at gŒ.

Zenrin Segoshu 546

 

 

Jeg ved at du er meget syg.

Som en god zen elev stŒr du ansigt til ansigt med din sygdom.

Du ved mŒske ikke helt, hvem der lider,

men sp¿rg dig selv:

Hvad er bevidsthedens v¾sen?

T¾nk kun pŒ dette.

Du har ikke brug for andet.

Beg¾r intet.

Din afslutning, som er uendelig,

er et snefnug der opl¿ses i den rene luft.

Bassui, japansk zen mester, 114. Œrh.

 

 

At tage af sted siddende eller stŒende er det samme.

Alt, hvad jeg efterlader, er en bunke ben.

Jeg drejer og stiger i det tomme rum

og kommer ned til havet med et br¿l af torden.

Koho Kennichi, japansk Zen mester, 13. Œrh.

 

 

Livet er et evigt rullende hjul

og hver dag er den rigtige.

Den som fremsiger et digt pŒ sin d¿d,

tilf¿jer frost til sne.

Mumon Gensen, japansk Zen mester, 14. Œrh.

 

 

Til helvede med vinden!

Tag pippet fra regnen!

Jeg genkender ingen Buddha.

Et chok som et lynnedslag -

En verden drejer sig pŒ sit h¾ngsel.

Nampo Jomyo, japansk Zen mester, 13. Œrh.

 

 

Mit sv¾rd l¾ner sig mod himlen.

Med dets polerede blad vil jeg

sk¾re hovedet af Buddha og alle hans helgener.

Lad lynet slŒ ned, hvor det vil.

 

Shumpo Soki, japansk Zen mester, 15. Œrh.

 

 

En vanddrŒbe fryser ¿jeblikkeligt.

Mine 77 Œr.

Alt forandrer sig med Žt slag

En kilde af vand str¿mmer fra ild.

Kaso Sodon, japansk Zen mester, 14.-15. Œrh.

 

Alle doktriner gŒr i stykker

zen l¾ren smidt v¾k -

fire gange tyve Œr og Žn.

Nu revner himlen og falder ned.

Jorden kl¿ves Œben -

i ildens hjerte ligger en skjult kilde.

Giun, japansk Zen mester, 13.-14. Œrh.

 

 

Jeg kom ind i verden efter Buddha.

Jeg forlader verden f¿r Miroku.

Mellem begyndelsens Buddha

og afslutningens Buddha

er jeg ikke f¿dt og d¿r ikke.

Ungo Kiyo, japansk Zen mester, 17. Œrh.

 

 

Alle mine anvisninger her i livet

var som den sjette finger pŒ en hŒnd.

Hvis nogen vil sp¿rge mig, om det der sker idag,

vil jeg svare: FuldmŒnen efterlade sit billede i tusinde floder.

Hyo Bong, koreansk Zen mester, 20. Œrh.

 

 

Her i d¿dens skygge er det sv¾rt

at sige et sidste ord.

Jeg vil derfor kun sige:

Uden at sige

intet mere,

intet mere.

Dokyo Etan, japansk Zen mester, 17.-18. Œrh.

 

 

At blive gammel uddyber

k¾rligheden til bjerg livet.

At d¿ ved klippeskr¾nten:

Mine ben bliver rene.

Zenrin Kushu 1234

 

 

I alle mine 56 Œr

skete der ingen mirakler.

Doyu, japansk Zen mester, 13. Œrh.

 

 

Humor: Kaigyaku

 

 

Zen mestrenes p¾dagogik rummer en hvas og realistisk humor, som virker befriende pŒ den, der er alt for fikseret pŒ buddhaer, bodhisattvaer og den store oplysning. Objektiverer man dharmaen og fors¿ger at gribe den med intellektet, bliver man hurtigt stoppet med en bidende ironi. Selvom man nŒr til en dyb fors¾nkning i sin meditation, er der ingen nŒde. Selv ikke Buddha og zen mestrene gŒr fri. Dette at selvironi bruges spirituelt befriende, er helt enestŒende i religionernes verden. Intet er sŒ blasfemisk som at s¾tte de vise op pŒ en piedestal og g¿re dem hellige.

 

En ko i Huaichou spiser risplanter:

Maven bliver fuld i en hest i Ichou.

Zenrin Kushu 159

 

 

Den tomme himmel slŒr

en kolb¿tte.

Zenrin Kushu 232

 

 

Kaniner og heste

har horn.

K¿er og fŒr

har ingen.

Zenrin Kushu 843

 

 

Kast den vilde r¾vs

spyt op!

Synk atter den

friske Œnde.

Zenrin Kushu 842

 

 

Havens lanterne springer op

og hopper ind i den n¿gne s¿jle!

Buddha hallen l¿ber

ud af bjergporten!

Zenrin Kushu 875

 

 

En tom himmel ler

og bukker.

Zenrin Kushu 231

 

 

Uden dŽt er du faret vild,

og med dŽt vil du ogsŒ fare vild.

Hvad i himlens navn er

den sande dharma?

Zenrin Segoshu 320

 

 

Der er ingen grund til at

blive en buddha efter at du er d¿d.

VŒgn op mens du er i live.

Zenrin Segoshu 321

 

 

En karpe ler og

Œbner sin mund

i en tr¾top

Zenrin Kushu 512

 

 

Sk¾r ethvert

menneskes

tunge ud!

Zenrin Kushu 387

 

 

Sk¾r Vairocanas hoved af!

Ignorer Buddhaer og Patriarker!

Zenrin Kushu 388

 

 

PŒ en ukendt vej,

lad ikke som om

du ikke er faret vild.

Sp¿rg blot hvor du er:

Det er en genvej.

Zenrin Segoshu 319

 

 

Knus de

tusinde helgeners veje!

Udslet det sind som

myldrer med dj¾vle!

Zenrin Kushu 386

 

 

Vis en dans pŒ en

stearinlys lanterne!

Skjul dig selv

i den n¿gne s¿jle!

Zenrin Kushu 874

 

 

At samle

endnu en

fl¿jte uden hul op!

Spil roligt!

Titusind Œrs gl¾de.

Zenrin Kushu 363

 

 

PŒ de fem plateauers bjerg

opstŒr skyer som

dampende ris.

Foran den gamle

Buddha hal

pisser en hund mod himlen

Zenrin Kushu 334

 

 

Den gŒr ind i ilden,

men br¾nder aldrig

gŒr ned i vandet,

men drukner aldrig

Zenrin Kushu 903

 

 

M¿der du Sakyamuni,

dr¾b ham!

M¿der du Bodhidharma,

dr¾b ham ogsŒ!

Zenrin Kushu 1081

 

 

Hvad er det egentlige

formŒl med zazen?

At frelse verden!

Nu, endelig er jeg en Idiot

- enhver ved...

Zenrin Kushu 1092

 

 

Kog Buddha!

Steg patriarken!

Zenrin Kushu 1082

 

 

Hvor morsomt!

Bodhidharmas ni Œr i zazen.

Hvad i himlen s¿gte han?

For erkendelsens ¿je

findes intet fra f¿rst af.

Zenrin Segoshu 229

 

 

De fem plateauers bjerg

klapper i sine h¾nder

Natsv¾rmer bjergets ¿jenbryn ler.

Zenrin Kushu 335

 

 

Den ber¿mte fyrige hest

kan fange en rotte

sŒ beh¾ndigt

som en halt kattekilling.

Zenrin Kushu 535

 

 

S¿g aldrig med sindet!

S¿g aldrig uden det!

Zenrin Kushu 1015

 

 

Hold op med ikke at kunne lide det,

der er uden smag og krydderi!

NŒr du f¿rst har pr¿vet det,

vil du aldrig mere blive sulten.

Zenrin Kushu 961

 

I de tusinde buddhaers verden

er han hadet af de tusinde buddhaer.

I d¾monernes vrimmel

er han afskyet af d¾monerne selv.

Selvportr¾t af Hakuin, japansk Zen mester, 18. Œrh.

 

 

Den der har nŒet det dybeste samadhi er:

Et gammelt skel¿jet vridbor.

En fl¿jte uden hul.

En itubrudt morter.

En d¾mon, som bebor et hul i jorden.

En sort ko, som sover i b¾lgm¿rke.

StillestŒende vand.

En ond Œnd, som vŒger over et lig i en kiste.

En regnorm, som lever i den selvtilfredse oplysnings mudderp¿l.

Zen ironi i: Ching Te Chuang Teng Lu

 

 

Gautama med det gyldne ansigt

generede pŒ uforskammet vis fine folk

og gjorde dem smŒ.

Han s¾lger hunde k¿d og foregiver

at det er fŒrek¿d.

At sige at den dyrebareste Œndelige skat kan formidles,

er det samme som at sige,

at den gamle mand med det gyldne ansigt

svindler b¿nderne ved byporten.

Wumen, kinesisk Zen mester, 13. Œrh.

 

 

Det er bedre at tjene penge ved handel,

og forn¿jet klappe i disse to h¾nder,

end at lytte til klappet af Hakuins ene hŒnd.

Zenrin Segoshu 489

 

Flaget flaprer.

Dit sind flaprer,

sŒ udfold dit sind,

vis dets flaprer!

Zenrin Segoshu 495

 

 

Det fort¾lles at da Siddharta Gautama blev f¿dt, rejste han sig med det samme op, gik syv skridt mod ¿st og syv skridt mod vest og derpŒ syv skridt mod syd og mod nord. I centrum standsede han, l¿ftede sin h¿jre hŒnd, pegede pŒ jorden med venstre hŒnd og sagde: Ovenfor himlen og nedenfor jorden er jeg den be¾rede.

 

Den kinesiske zen mester Yunmen kommenterede dette ved at sige: Hvis jeg havde v¾ret hos ham i det ¿jeblik, han sagde dette, ville jeg sikkert have dr¾bt han med Žt slag og smidt liget i gabet pŒ en sulten hund.

Yunmen, kinesisk zen mester, 9. Œrh.

 

Laset og barfodet gŒr du ud pŒ markedet og gaderne.

Du er d¾kket af st¿v,

men hvorfor skulle du holde op med at le?

Bierne og sommerfuglene er glade,

fordi et vissent tr¾ stŒr i blomst.

Kusan, koreansk Zen mester, 20. Œrh.

Overs. af Birgitte Kolby Jensen

 

 

Prutter er ogsŒ hellige.

Se, selv deres lyde

peger pŒ Buddha:

Boooooooooooo!

Anonym

 

 

Fra f¿rst af er der

intet st¿v at feje op:

Den persons sind,

som holder kosten,

er netop som skidtet.

Zenrin Segoshu 515

 

 

I min alderdom

ser jeg tilbage pŒ broen over

denne flydende verden.

Du godeste! Hvorledes har jeg dog

kunnet passere sŒ farlig en bro!

Zenrin Segoshu 402

 

 

Sakyamuni Buddha, det ondskabsfulde v¾sen,

pŒ grund af hans virke her i denne verden,

er der mange mennesker,

som er blevet f¿rt pŒ vildspor.

 

Ikkyu, japansk Zen mester, 15. Œrh.

Nu kaster jeg det store hav op,

som jeg har slugt.

Se! Alle buddhaerne

vugger op og ned pŒ b¿lgerne.

Zenrin Segoshu 343

 

 

En mudderkn¾lende mand.

En gal hund som jager efter en jordklump.

Et blindt ¾sel som forf¿lger en hjord.

At b¾re en planke pŒ skulderen til d¿den.

Zen mestrenes kritik af intellektuelle.

 

En tr¾ hane galer ved midnat.

En strŒhund g¿r,

nŒr himlen lysner.

Zenrin Kushu 1142

 

 

Et hŒr opsluger det m¾gtige hav!

Et st¿vfnug rummer Sumeru bjerget!

Zenrin Kushu 1140

 

 

En god sv¿mmer drukner.

En god rytter falder af.

Zenrin Kushu 713

 

Chang drikker vin

Li bliver fuld

Zenrin Kushu 779

 

 

 

Natur: Shizen

 

 

Naturen og naturlighed har stor betydning i zen, fordi menneskets egentlige natur ikke er adskilt fra naturens flora og fauna. I zen findes en helt moderne ¿kosofisk bevidsthed, hvor alle levende v¾sner og v¾kster er gensidigt betingede af hverandre for at opretholde livet pŒ jorden. Et gr¾sstrŒ afspejler naturens helhed, og helheden er en anden uden gr¾sstrŒet. Ethvert individuelt livs udtryk inddrager og pŒvirker sŒledes alle andre livs udtryk. Deraf udspringer buddhismens ansvarsbevidsthed. At finde sin identitet og naturlighed betyder derfor, at man finder sig selv i relation til det, som umiddelbart sanses i naturen.

 

 

Vand i sig selv

har ingen lyd.

L¿ber det pŒ en sten

klukker det.

Zenrin Kushu 614

 

 

Piletr¾er er ikke gr¿nne,

blomster er ikke r¿de.

Piletr¾er er gr¿nne,

blomster er r¿de.

Zenrin Kushu 1198

 

 

Ingen lyd h¿res i de vandl¿b,

hvor vandet er dybt.

Lave str¿mme plasker altid.

Zenrin Segoshu 618

 

 

En sv¿mmefugl,

der kommer og gŒr,

efterlader ingen spor,

men farer aldrig vild.

Zenrin Segoshu 619

 

 

NŒr en enkelt blomst Œbner sig

er det forŒr overalt

Anonym

 

 

At klatre dybt ind i bjergene

kun for at se mŒnen bag en sky,

duggen pŒ bladene.

Zenrin Segoshu 358

 

 

Denne dug lignende verden

sandelig flygtig som dug

og dog, og dog...

Zenrin Segoshu 392

 

 

Regn, hagl, sne og is er alle forskellige,

men de smelter tilsidst.

En Œ i dalen.

Zenrin Segoshu 19

 

 

MŒnen i hver drŒbe

pŒ hvert blad

af hvert gr¾sstrŒ

i efterŒrs engen

Zenrin Segoshu 5

 

 

MŒnen skinner

pŒ hver dugdrŒbe

pŒ hvert gr¾sstrŒ.

Zenrin Segoshu 391

 

 

En vandfugl lever pŒ vandet,

men dens vinger bliver ikke vŒde.

Gennemtr¾nger saltet fiskene i havet?

Zenrin Segoshu 620

 

 

Der l¿ber ingen sti

og ingen kommer

pŒ dette bjerg.

Hvad? Lige her

gl¿dende br¾nde.

Zenrin Segoshu 624

 

 

Vilde g¾s t¾nker ikke pŒ

at efterlade spor.

Vand har ikke til hensigt

at afspejle skygger.

Zenrin Kushu 199

 

 

Den som kun venter pŒ

kirseb¾rblomster,

mŒ jeg vise forŒret

i de gr¿nne spirer af gr¾s

mellem smeltet sne

i bjergbygden.

Fujiwara no Ietaka, japansk digter, 12. Œrh.

 

 

NŒr jeg ser mig omkring,

er der hverken blomster eller

r¿de blade.

En ussel r¿nne i en lille vig.

EfterŒrets tusm¿rke.

Fujiwara no Teika, japansk digter, 12. Œrh.

En munk spurgte Zhaochou:

Hvad betydning havde Bodhidharmas ankomst til Kina?

Zhaochou sagde: Fyrretr¾et i haven!

Zhaozhou, kinesiske zen-mester, 8. Œrh.

 

 

I guden Indra himmel er oph¾ngt et stort net med et utal af diamanter knyttet ind i netv¾rkets masker. I lysets strŒler reflekterer hver diamant alle andre diamanter, og alle afspejlinger genspejler alle de andre diamanter i det uendelige. Alle ting har mulighed for at oplyse mennesket, da hver enkel ting inddrager helhedens gr¾nsel¿se sandhed.

Avatamsaka Sutra

 

Bjergene, floderne, jorden,

solen, mŒnen og stjernerne

er bevidstheden.

Lige i dette ¿jeblik,

hvad viser sig for dig?

Dogen, japansk zen-master, 12. Œrh.

 

 

Ved at se n¾rmere efter

har jeg fundet en nazuna,

som blomstrer under h¾kken.

Zenrin Segoshu 712

 

 

Delt og delt

og findelt igen

str¿mmer vandet.

Ved du at alle vandl¿b

stammer fra en enkel kilde?

Zenrin Segoshu 759

 

 

Der er mange forskellige stier,

som snor sig op til bjergtoppen,

Men alle ser den samme mŒne pŒ toppen.

Zenrin Segoshu 760

 

 

En ¿kse klinger,

skovens ro.

En fugl skriger,

bjergenes stilhed.

Zenri Kushu

 

 

De siger, at selv de

tanketomme gr¾sser og tr¾er

kan blive buddhaer.

SŒ kan jeg med mine tanker ogsŒ -

Hvor rart!

Zenrin Segoshu 223

 

 

ForŒrs regn

falder alle steder

uden at g¿re forskel.

Men hver urt og tr¾

har forskellige farver.

Zenrin Segoshu 529

 

 

Et tungt snefald

forsvinder i havet.

Hvilken stilhed!

Zenrin Segoshu 110

 

 

Alt forandrer sig

i denne verden,

men blomsterne vil Œbne sig

hvert forŒr

som s¾dvanligt.

Zenrin Segoshu 447

 

 

Lydene fra et vandl¿b i dalen

renser dine ¿rer.

Fyrretr¾ernes baldakiner

g¿r dine ¿jne gr¿nne

Zenrin Kushu 283

 

Ja eller nej,

Godt eller dŒrligt,

alle argumenter er v¾k:

Smukkere melodier kommer

fra tr¾ernes susen pŒ skrŒningen.

Zenrin Segoshu 94

 

 

Lyde i dalen:

Klare stemmer -

Bjerg form:

Er dŽt ikke den reneste krop?

 

Zenrin Kushu 284

 

 

Nat efter nat

skinner mŒnen pŒ dammen

uden at efterlade spor

af sit lys.

Zenrin Segoshu 45

 

 

Det er behageligt at leve

dybt i bjergene, fordi

gr¾sser og tr¾er

siger aldrig

ja og nej.

Zenrin Segoshu 427

 

 

At fylde en s¿lvskŒl med sne.

At skjule en hvid hejre

i det klare mŒneskin.

Zenrin Kushu 268

 

 

Gr¾sser og tr¾er

ser ogsŒ glade ud denne

NytŒrsmorgen.

Zenrin Segoshu 222

 

 

Alle ¿nsker

at br¾kke en gren af,

men de ser bedre ud pŒ afstand:

Kirseb¾rblomster i fuld flor.

Zenrin Segoshu 126

 

 

Dit fysiske legeme sammensat af naturens elementer kan hverken tale om Buddhas sandhed eller lytte til den. Det kan din milt, mave, lever eller galle heller ikke og slet ikke det tomme rum. SŒ hvem er det, der kan tale om Buddhas sandhed og lytte til den? Det er netop dig, som umiskendeligt stŒr foran mig uden form og klart og tydeligt kan tale om Buddhas sandhed og lytte til den! Hvis du kan erkende dette, er du som Buddha og de gamle mestre.

Linji, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

 

Min krop er faldet af,

kastet bort,

nul.

Men i sne tunge n¾tter

fryser jeg.

Zenrin Segoshu 86

 

 

En mental tilstand fremkaldes ikke umiddelbart af en anden mental tilstand... et kropsligt udtryk mŒ f¿rst indskydes mellem dem... vi f¿ler sorg fordi vi gr¾der, vrede fordi vi angriber, angst fordi vi sk¾lver.

Carl Lange, dansk fysiolog, 19. Œrh.

 

 

Bjergene og floderne

og den store jord:

Alt Œbenbarer

Buddhas legeme.

Zenrin Kushu 413

 

 

Bevidstg¿r derfor hele din kropslige eksistens

med dens 360 ben, led og 84.000 porer i huden

og koncentrer dig om dette MU,

til hele din eksistens bliver Žt stort sp¿rgsmŒl:

Hvad er MU?

Bliv uoph¿rligt ved med at bore i det dag og nat.

Men pr¿v ikke at forestille dig

et eller andet nihilistisk frav¾r

eller en relativ og dualistisk opfattelse af

at have eller ikke have eller at v¾re eller ikke v¾re.

Wumen, kinesisk Zen mester, 13. Œrh.

 

Gennem hele universet

er Žt sandt legeme Œbenbaret.

Ti tusind love ender i Žn:

Hold dig heller ikke til den!

Zenrin Kushu 978

 

 

Det oprindelige legeme

vender af sig selv tilbage til den

oprindelige bolig:

Det er nyttesl¿st at s¿ge efter Buddha,

Det er ikke din opgave.

Zenrin Segoshu 668

 

 

Solen er mit ¿je.

Den Œbne himmel er min form.

Vinden, min Œnde.

Havene og bjergene,

hele mit legeme.

Zenrin Segoshu 534

 

 

Der er ingen filosofi, som kan mŒle sig med kroppens naturlige visdom. V¾k med alle forestillinger om livet, d¿den og friheden, og kroppen vil forblive, hvad den er og fungere harmonisk. Den beh¿ver kun lidt mad af og til for at fungere perfekt. Man beh¿ver ikke at g¿re noget som helst.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

Zen mesteren Shishuang spurgte:

Hvordan kan du forts¾tte

fra toppen af en hundrede meter h¿j p¾l?

En anden Zen mester sagde:

Du som sider pŒ en hundrede meter h¿j p¾l,

selvom du er i Tao, er det endnu ikke nok.

Tag endnu et skridt fra toppen af p¾len,

og hele verden er dit fuldkomne legeme.

Wumen Kuan 46

 

 

I skumringen

en hane galer gry.

Ved midnat

strŒler solen klart.

Zenrin Kushu 344

 

 

SlŒ luften

lyde!

Ram tr¾et

stilhed!

Zenrin Kushu 339

 

 

 

Knuder: Kōan

 

 

Den menneskelige situation medf¿rer et eksistentielt sp¿rgsmŒl vedr¿rende identitet og meningen med livet. Sp¿rgsmŒlet lader sig imidlertid ikke besvare af tanken. Dette medf¿rer, at det optr¾der i bevidstheden som en eksistentiel knude, der mŒ l¿ses gennem kōan praksis. Men praksis er i sig selv ogsŒ et dilemma, fordi den bŒde er en blindgyde og vejen til erkendelse. Der findes kun Žn eneste kōan og 1700 mŒder at erkende den pŒ. Der er ingen begynder kōan og ingen trinvis erkendelse. NŒr man bliver Žt med sin kōan, opl¿ses knuden, og man er fri til at leve og d¿.

 

 

Lad hud, sener og ben t¿rre ind,

lad k¿d og blod i mit legeme t¿rre hen,

jeg vil ikke forlade denne stilling,

f¿r jeg har nŒet den fuldkomne erkendelse.

Siddharta Gautama, 5. Œrh. fvt.

 

 

Hvis man bryder igennem Žn kōan,

vil tusindvis af kōan blive gennemskuet pŒ samme tid.

Det er ligesom at gennemsk¾re en rulle trŒd -

Žt snit, og alle omviklinger er skŒret over.

Zen ordsprog.

 

 

Lige nu nŒr du hverken t¾nker pŒ godt eller ondt,

hvad er dit oprindelige ansigt

f¿r din far og mor blev f¿dt?

Huineng, den 6. patriark, 7. Œrh.

 

 

F¿r Abraham blev f¿dt, jeg er!

Jesus i Johannes-evangeliet 8:58

 

 

Nu har du givet din krop tilbage til

jord, vand, ild og vind

Hvem er sŒ du?

Zenrin Segoshu 458

 

 

Ved at h¿re en krage uden n¾b

kalde i nattens dybe m¿rke,

f¿ler jeg en l¾ngsel efter min far

f¿r han blev f¿dt.

Zenrin Segoshu 691

 

 

En nattergal synger

Dharmaens stemme

f¿r Sakyamuni blev f¿dt

 

Zenrin Segoshu 83

 

 

Hvem er du f¿r universets skabelse?

Kusan, koreansk Zen mester, 20. Œrh.

 

 

Alt hvad man oplever gennem sin adskillende bevidsthed er en illusion. Faldende bomber er ingen illusion, men oplevelsen af dem er en illusion.

Realiteten af denne verden, som vi oplever nu, er en illusion, ikke tilv¾relsens verden her og nu.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

Det er ¿nsket at nŒ et bestemt mŒl, et spirituelt niveau,

en s¾rlig erkendelse, som mŒ opgives,

ikke livets tall¿se smŒ ¿nsker.

Det sŒkaldte "h¿jeste mŒl" er som en horisont,

jo mere man n¾rmer sig, des l¾ngere tr¾kker den sig tilbage.

Ligesom horisonten er mŒlet der ikke i virkeligheden.

Det er en projektion af ens egen usikkerhed,

som forsvinder l¾ngere og l¾ngere v¾k jo mere man forf¿lger det.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

¯nsket om at komme

i himlen er

netop starten pŒ at falde

i helvede.

Zenrin Segoshu 252

 

 

Mester Shoushan holdt sin stav frem

for de tilstedev¾rende og sagde:

I munke, hvis I kalder denne for en stav,

h¾nger I jer i et navn.

Hvis I ikke kalder den en stav,

ben¾gter I faktum.

I kan ikke sige noget!

I kan ikke forblive tavse!

Sig mig hurtigt,

hvad er det?

Shoushan, kinesisk Zen mester, 10. Œrh.

 

 

Zen tr¾ningen gŒr ud pŒ at passere den afsp¾rring,

som de gamle mestre har opstillet.

For at nŒ erkendelsen er det n¿dvendigt

at blokere for tankernes vedvarende str¿m.

De, der ikke har gennembrudt forhindringen

og overvundet tankens refleksive og objektiverende tendens,

er som sp¿gelser, der klamrer sig til tr¾er og buske.

Wumen, kinesisk Zen mester, 13. Œrh.

 

 

Alt vender tilbage til Žn,

hvad vender Žn tilbage til?

Du kender lyden af to h¾nder der klapper,

lyt nu til lyden af Žn!

Hvad er dit oprindelige ansigt f¿r du blev f¿dt?

Er du i universet?

eller er universet i dig?

R¾k mig ¾blet med tomme h¾nder!

L¿ft koppen uden at bruge h¾nderne!

GŒ uden at bruge benene!

Tal uden at sige et ord!

Kōan knuder i Zen.

 

 

Hvis du har gjort et godt arbejde

ved at klappe med to h¾nder

er der ingen grund til

at lytte til Žn.

Zenrin Segoshu 8

 

 

Dit arbejde er i sig selv

lyden af Žn hŒnd.

Ingen nytte til

at bruge to h¾nder

Zenrin Segoshu 7

 

 

Et menneske uden h¾nder

slŒr og rammer.

Et menneske uden mund

rŒber og skriger.

Zenrin Kushu 1115

 

Det vanskeligste er

at spille pŒ en fl¿jte uden hul.

Zenrin Kushu 1112

 

 

Zen mesteren Doushuai opstillede tre forhindringer

for at eksaminere sine munke:

FormŒlet med at famle sig frem gennem vildnisset og s¿ge sandheden

er ¿nsket om at se sin egentlige natur.

Lige netop nu hvor er din egentlige natur?

NŒr du har realiseret din egentlige natur, er du fri i f¿dsel og d¿d.

NŒr lyset i dine ¿jne slukkes, hvordan er du sŒ fri?

NŒr du er fri i f¿dsel og d¿d, ved du, hvorhen du gŒr.

Nu opl¿ser din krop sig i de fire elementer.

Hvor skal du sŒ hen?

Wumen Kuan 47.

 

 

Ringer klokken?

eller ringer slagt¿jet?

Det ringer mellem slagt¿jet og klokken.

Zenrin Segoshu 174

 

 

Klokken ringer ikke,

heller ikke slagt¿jet

Det imellem ringer.

Zenrin Segoshu 175

 

 

Klokkens ringen

Slagt¿jets ringen

Klokke og slagt¿j ringer.

Zenrin Segoshu 176

 

 

Hvis du ¿nsker at leve og d¿, komme og gŒ, tage t¿j af og pŒ i fuld frihed, sŒ bliver du n¿dt til lige nu at identificere dig med det menneske, som lytter til min tale. Han er uden form, uden kendetegn, uden rod, uden ophav og uden bolig, og alligevel er han livlig og rask. Det sted, hvor han aktivt virker pŒ forskellig mŒde, er egentlig talt usynligt. NŒr du derfor leder efter ham, tr¾kker han sig l¾ngere og l¾ngere tilbage. NŒr du s¿ger ham, vender han mere og mere den anden vej. Dette kaldes et mysterium.

Linji, Rinzai zen skolens grundl¾gger, 9. Œrh.

 

 

Lad v¾re med at g¿re det til et problem!

Du er problemet!

Det er lige under dine f¿dder!

Jeff Shore

 

 

En mand ¿nskede at fŒ alle sine eksistentielle sp¿rgsmŒl besvaret,

f¿r han ville praktisere meditation.

Buddha svarede: Det er ligesom en mand,

der er blevet sŒret af en giftig pil og siger til l¾gen,

som skal behandle ham:

Jeg tillader ikke, at du fjerner denne pil,

f¿rend jeg ved hvilken kaste, alder, stilling, f¿dested

og bev¾ggrund den person har, som sŒrede mig.

Den mand ville d¿, f¿r han havde fŒet dette at vide.

Det samme g¾lder for den, der siger:

Jeg kan ikke praktisere zazen,

f¿r du har forklaret denne verdens mysterier.

Den mand ville d¿ f¿r alle disse ting var blevet  forklaret.

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Lige her og nu,

nŒr alt hvad du g¿r

ikke nytter,

Hvad g¿r du sŒ?

Shinichi Hisamatsu, japansk Zen mester, 20. Œrh.

 

 

Oplysningen eksisterer kun pŒ grund af vildfarelse og uvidenhed. NŒr den

forsvinder, forsvinder oplysningen ogsŒ. Det modsatte er ogsŒ sandt: Der er ingen oplysning adskilt fra vildfarelse og uvidenhed, ingen vildfarelse og uvidenhed adskilt fra oplysning. Derfor mŒ du v¾re pŒ vagt overfor tanken om, at oplysning er noget, som skal opnŒs, for at ikke den ogsŒ skal blive en hindring. NŒr den bevidsthed, som var form¿rket, bliver oplyst, forsvinder den, og i og med dens forsvinden forsvinder ogsŒ det, vi kalder oplysning.

Lankavatara Sutra, 4. Œrh.

 

 

At binde sig selv

uden reb.

Zenrin Kushu 1116

 

 

Zen mesteren Xiangyan sagde:

Det er som en mand,

der h¾nger i et tr¾ over en afgrund

og blot holder fast i en gren med t¾nderne.

Hans h¾nder kan ikke nŒ en gren

og hans f¿dder ikke et fremspring.

S¾t nu en anden mand nedenfor tr¾et sp¿rger ham:

Hvad betyder Bodhidharmas ankomst til Kina?

Hvis manden i tr¾et ikke svarer,

bliver han ikke fri

Hvis han svarer mister han livet.

Hvad g¿r han sŒ?

Wumen Kuan 5

 

 

 

Meditation: Zazen

 

 

Dette afsnit indeholder ikke en systematisk vejledning i meditation, men derimod gode rŒd fra forskellige meditations mestre om kunsten at forholde sig til sin meditation. Det begynder med det vigtige citat fra Anapanasati Sutta, opm¾rksomhed pŒ Œndedr¾ttet, som er det praktiske grundlag for den oprindelige buddhisme. Der er ogsŒ smŒ tankev¾kkende stykker af forskellige zen mestre, som kaster lys over den mentale situation, som den mediterende befinder sig i. Men hovedv¾gten er lagt pŒ en hel r¾kke udsagn af amerikaneren Larry Rosenberg, som er forfatter til den bedste bog om buddhistisk meditation pŒ dansk Buddhisme i Hverdagen, Aschehoug 1998.

 

NŒr du tr¾kker vejret dybt ind, ved du:

Jeg tager en dyb indŒnding.

NŒr du foretager en dyb udŒnding, ved du:

Jeg foretager en dyb udŒnding.

NŒr du tager en kort indŒnding, ved du:

Jeg tager en kort indŒnding.

NŒr du foretager en kort udŒnding, ved du:

Jeg foretager en kort udŒnding.

Du tr¾ner dig selv:

Opm¾rksom pŒ hele kroppen, Œnder jeg ind.

Opm¾rksom pŒ hele kroppen, Œnder jeg ud.

Du tr¾ner dig selv:

Idet jeg beroliger hele kroppen, tager jeg en indŒnding.

Idet jeg beroliger hele kroppen, Œnder jeg ud.

Anapanasati Sutta.

 

 

Du skal sp¿rge, hvad det er,

der h¿rer alle lydene.

Alle lyde kan h¿res lige nu,

fordi der er en bevidsthed som h¿rer.

Du mŒ fordybe dig i sp¿rgsmŒlet igen og igen

og sp¿rge dig selv,

hvad h¿relsens bevidsthed kan v¾re.

Bryd dig ikke om de forskellige fantasier,

f¿lelser og tanker, som du vil opleve.

Sp¿rg blot dybere og dybere

med hele dit v¾sen og dine samlede kr¾fter.

Sp¿rg uden at forvente noget,

selv det at blive oplyst,

men ogsŒ uden at t¾nke pŒ,

at du ikke vil v¾re oplyst.

I dit indre mŒ du v¾re som et lille barn.

Selv om du nu vedvarende sp¿rger og sp¿rger,

vil du opdage at det er umuligt at er kende den som h¿rer.

Takusui, japansk zen mester, 17. Œrh.

 

 

Bliv mere fortrolig med ONE,

ikke som et objekt du unders¿ger,

men som det ONE, hvori du finder dig selv,

ligesom du og din kone bliver ONE.

Sohaku Kobori, japansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

NŒr din fordybelse i meditationen bliver rigtig intens,

sv¾kkes din opm¾rksomhed med hensyn til ydre forhold.

PŒ grund af det intense meditationsarbejde

afh¾nger bevidstheden ikke l¾ngere af ydre pŒvirkninger.

Det medf¿rer at du kommer til at se ud som om,

du har afskŒret forbindelsen med dagliglivets virkelighed.

Det er et tegn pŒ at din meditation er ved at blive moden,

og at din bevidsthed begynder at blive skarpere

og enklere som et fint sv¾r.

Det er af vital betydning pŒ dette tidspunkt,

at du presser pŒ med samme intensitet som en angribende soldat.

Du mŒ v¾re fuldst¾ndig absorberet i meditationen

og udelukke alt andet.

Kusan, koreansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

GŒ fremad -

du vil falde i et hul!

Tr¾d tilbage -

en vred tiger ¾der dine f¿dder!

Zenrin Kushu 595

 

 

En af de bedste mŒder at tr¾ne opm¾rksomhed pŒ

er at se alle de situationer,

hvor du ikke er opm¾rksom:

at se, at du planl¾gger din dag, mens du reder din seng,

eller t¾nker pŒ noget, der skete igŒr,

eller hengiver dig til en fantasi.

Som du ville g¿re, hvis du var i meditation,

konstaterer du blot,

at du er kommet pŒ afveje,

og uden at give dig selv skyld eller bebrejdelser

vender du tilbage til aktiviteten med at rede sengen,

eventuelt med Œndedr¾ttet i baggrunden,

hvis det hj¾lper dig.

Larry Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.

 

 

Hvis du mediterer tilstr¾kkeligt l¾nge,

kommer der en dag,

hvor oplevelsen af selvbevidsthed forsvinder.

Sindet bliver stille,

med en ubesv¾ret ŒrvŒgenhed.

Iagttageren falder bort.

Der er ikke nogen adskillelse fra objektet.

Du fors¿ger ikke at v¾re opm¾rksom;

du er det bare.

Der er kun opm¾rksomhed.

Larry Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.

 

 

Brug al din mentale energi pŒ at l¿se din kōan.

Sid ret op og ned uanset om det er dag eller nat

og koncentrer opm¾rksomheden pŒ din kōan.

NŒr du har mediteret i nogen tid, vil du opdage,

at du befinder dig i en tidsl¿s

og ruml¿s tilstand som en d¿d mand.

Kommer du til denne tilstand,

stiger noget pludselig op inde i dig,

og det er som om din hjerneskal gŒr i tusind stykker.

Zhuhong, kinesisk Zen mester, 16. Œrh.

 

 

Dette er et af de st¿rste paradokser i al meditation:

Vi ¿nsker at komme frem til noget -

vi ville ikke v¾re begyndt pŒ praksis,

hvis det ikke forholdt sig sŒdan -

men mŒden at nŒ det pŒ er ved blot fuldt og helt at v¾re her.

MŒden at komme fra punkt A til punkt B er at v¾re i A.

NŒr vi f¿lger Œndedr¾ttet i hŒbet om at blive bedre,

kompromittere vi vor forbindelse til det nuv¾rende,

som er alt, hvad vi har.

Hvis dit Œndedr¾t er overfladisk, og dine tanker er rastl¿se,

skal du lade dem v¾re sŒdan, sŒ l¾nge de har brug for det.

Du skal n¿jes med at iagttage dem.

Larry Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.

 

 

Vi har en tilb¿jelighed til at skabe et drama om succes og fiasko

omkring opgaven med at f¿lge Œndedr¾ttet:

Vi har succes, nŒr vi har kontakt med Œndedr¾ttet;

vi har fiasko, nŒr vi ikke f¿lger Œndedr¾ttet.

Faktisk er hele processen meditationen:

At v¾re opm¾rksom pŒ Œndedr¾ttet, miste koncentrationen,

opdage at man t¾nker pŒ noget andet, at komme roligt tilbage.

Det er meget vigtigt, at man vender tilbage til Œndedr¾ttet

uden skyldf¿lelse, uden dom, uden en f¿lelse af at have fejlet.

Hvis du er n¿dt til at vende tilbage tusind gange i l¿bet af en fem minutters periode, mŒ det v¾re sŒdan. Det er ikke noget problem, medmindre du g¿r det til det.

Larry Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.

 

 

Hvis du tr¾ner i zazen,

skal du lige vide,

at zazen hverken er at sidde eller at ligge.

Hvis du tr¾ner for at blive en siddende buddha,

skal du lige vide

at buddha ikke kun har Žn form.

Dharmaen har ingen fast bolig

og tillader ingen skelnen.

Hvis du sidder for at blive en buddha,

vil du blot dr¾be buddha.

Hvis du binder dig til zazen,

vil du aldrig realisere dharmaen.

Huairang, kinesisk zen mester, 8. Œrh.

 

 

®ldre tiders vise m¾nd dr¿mte ikke nŒr, nŒr de sov.

Deres Œndedr¾t var dybt og roligt.

Deres vejrtr¾kning kom endda fra h¾lene,

mens almindelige mennesker blot tr¾kker vejret med brystet.

Chuanxi, taoistisk mester, 4. Œrh. fvt.

 

 

Vor meditation minder os hele tiden om,

at alt er v¾rd at l¾gge m¾rke til.

Myren, der gŒr hen over gulvet.

®blet du spiser.

Hvert Œndedrag.

Disse ting er vort liv,

¿jeblik for ¿jeblik.

Hvis vi ikke l¾gger m¾rke til dem,

fŒr vi ikke kontakt med hele spektret af liv i vor tilv¾relse.

Larry Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.

Praksis gŒr ud pŒ

at komme i en yderst intim finkornet forbindelse med det aktuelle ¿jeblik.

At skubbe stenen op ad bakken ligesom Sisyfos.

At skubbe stenen.

Jeg har opdaget, at det er en forbl¿ffende oplevelse.

I stedet for at skabe detaljerede scenarier for,

hvad du burde g¿re,

skubber du blot stenen.

Vasker op.

Udfylder sin selvangivelse.

F¿lger Œndedr¾ttet.

Larry Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.

 

 

Hvad enten du l¾ser i de hellige skrifter,

hvad enten du grubler over dharmaens v¾sen,

hvad enten du sidder i lang tid uden at ligge ned,

hvad enten du mediterer gŒende hele dagen,

skal ki energien fylde din bug.

Hakuin, japanske Zen mester, 18. Œrh.

 

 

Vente ikke tilbage i ti Œr:

Glemte den sti

ad hvilken jeg kom.

Zenrin Kushu 531

 

 

Sk¿nt du opbevarer en juvel inden i,

vil ingen opdage det

medmindre du pudser og polerer den.

Zenrin Segoshu 606

 

 

Hvert Œndedr¾t er bŒde et middel og et mŒl.

Vi iagttager ikke Œndedr¾ttet for at nŒ frem til oplysningen.

Vi l¾gger blot m¾rke til Œndedr¾ttet,

er f¾stnet til det,

sidder med det som en l¿ve.

NŒr alt kommer til alt,

er oplysning kun endnu et ben.

Det er en idŽ vi har.

Larry Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.

 

 

Hvordan skal man koncentrere sig om MU?

Brug helhjertet al din energi

til at arbejde pŒ dette MU!

Hvis du fastholder MU

uden at afbryde opm¾rksomheden,

vil m¿rket pludseligt blive oplyst -

Žn enkelt gnist og dharmaens lys t¾ndes.

Wumen, kinesisk Zen mester, 13. Œrh.

 

 

Hvad er min situation?

Hvad forventes jeg at g¿re, lige her, lige nu?

NŒr du sidder bag rattet af din bil er din opgave at k¿re.

NŒr dit barn kommer til dig med et problem,

bestŒr din opgave i at lytte.

Hvert ¿jeblik har sin egen intelligens.

Ligesom nŒr du f¿lger dit eget Œndedr¾t,

retter du dig selv mod opgaven.

NŒr du glider v¾k, vender du tilbage.

Igen og igen.

Larry Rosenberg, amerikansk dharma l¾rer.

 

 

Det runde spejls samadhi er sort som lak.

En sort ko sover i b¾lgm¿rke.

I den tredie nattevagt f¿r mŒnen stŒr op.

Ikke m¾rkeligt at vi ikke genkender hinanden, nŒr vi m¿des.

Overover er der ikke tag over hovedet,

nedenunder ikke en milimeter jord at stŒ pŒ.

StillestŒende vand.

En ond Œnd vŒger over et lig i kisten.

Forskellige udtryk for absolut samadhi.

 

 

 

Stor tvivl: Taigi

 

 

I zen tror man pŒ, at det er muligt at vŒgne op til en afklarende erkendelse. F¿r denne opvŒgnen sker, befinder zen praktikanten sig i en

s¾rlig mental tilstand, som kaldes "den store tvivl" eller "den store masse af tvivl". Denne tilstand af mental fors¾nkning er n¿je beskrevet i Zen litteraturen. Tilstande er midlertidig, og det fremgŒr af de f¿lgende stykker, at det ikke drejer sig om en tvivl i s¾dvanlig forstand. "Den store tvivl" fremkaldes enten af intens s¿gning eller af en bestemt meditations praksis. "Den store tvivl" er meget vanskelig at komme frem til, da den kr¾ver en s¾rlig samlet opm¾rksomhed og vedholdenhed, som ikke er helt nem at gennemf¿re.

 

 

Hanen i vinterkulden har stadig

ikke meddelt gryet

ud over husene.

En rejsende k¿rer forbi

det sned¾kkede bjerg.

Der er ingen, som ser.

Zenrin Kushu 852

 

 

Du mŒ finde det sted i dig selv,

som det ikke er muligt at erkende.

Fordyb dig mŒlbevidst i sp¿rgsmŒlet: Hvad er det som h¿rer?

Uden at se fremad eller tilbage, til h¿jre eller venstre,

til du bliver helt afsj¾let og uden bevidsthed

om din egen persons tilstedev¾relse.

Jo mere du fordyber dig i denne praksis,

des n¾rmere vil du komme en tilstand

af fuldkommen bevidsthedsm¾ssig frav¾r og tanke tomhed.

Selv da mŒ du fremkalde sp¿rgsmŒlet: Hvad er det som h¿rer?

Og sp¿rge igen og igen,

mens du hele tiden er som en afd¿d

og ikke l¾ngere er bevidst om,

at du er afd¿d og ikke l¾ngere er bevidst om,

hvordan du fremkalder sp¿rgsmŒlet,

til du helt igennem bliver til Žn stor knude af tvivl.

Takusui, Japansk Zen mester, 17. Œrh.

 

NŒr man har betrŒdt det

ubegr¾nsede rum,

er jern koen

gennembl¿dt af sved.

Zenrin Kushu 866

 

 

I det ydre stopper alle aktiviteter,

idet indre stopper sindet sin flakken.

NŒr dit sind er blevet som en mur

er du parat til at tr¾de ind i TAO

Bodhidharma, zens grundl¾gger, 6. Œrh.

 

 

En eller anden spurgte: Dengang l¾gbroder Shishi trŒdte m¿llen for at male kornet, glemte han, at han bev¾gede foden, hvor var han da?

Druknet i dybt forŒr! svarede mesteren.

Linji Lu, 9. Œrh.

 

 

En mand pŒ en ensom bjergtop har

ingen vej at gŒ.

En mand pŒ en travl tv¾rvej kan

hverken gŒ frem eller tilbage.

Linji, kinesisk zen mester, 9. Œrh.

 

 

NŒr man konfronteres med den store tvivl,

findes der i himlens fire retninger kun et vidstrakt,

tomt landskab uden f¿dsel og d¿d.

Det str¾kker sig som en is slette titusinde af kilometer.

Det er som at sidde i en smaragdgr¿n vase.

Udenfor er der en lysende k¿lighed og hvid renhed.

Det er som om man er blottet for al bevidsthed

og glemmer at s¾tte sig, nŒr man stŒr op

eller glemmer at rejse sig, nŒr man sidder.

Der er ingen f¿lelser eller forestillinger i ens bevidsthed.

Det er som at stŒ i himlens vidstrakte kuppel.

Der er hverken frygt eller erkendelse.

Hakuin, japansk zen mester, 18. Œrh.

 

 

Han var blevet til en stor knude af tvivl,

og hele hans eksistens var et gr¾nsel¿st m¿rke,

hvor han var tvunget til sidste yderlighed

eller den visse d¿d.

Selve hans v¾ren var nu et fuldkomment udtryk

for en massiv blok af tvivl,

hvor den, der tvivler, og det, som betvivles, var Žn.

Det var ligesom en mus, som uden at vide af det,

er kommet til den lukkede ende i et bambusr¿r og opdager,

at den er fanget i en f¾lde af en slange.

Eller det var som at kravle op ad en hundrede meter h¿j p¾l

for at opdage, at man hverken kan komme videre,

eller ned, eller forblive, hvor man er.

Shinichi Hisamatsu, japansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

Munden proppet med

is og sne.

Frossen til marv og ben.

Hvem kan jeg dele denne

oplevelse med?

Zenrin Kushu 1098

 

Da jeg var 24 Œr, boede jeg i Eigan klostret

ved Echigo bjergene i Niigata Amt.

Det problem jeg arbejdede med var MU,

og sŒ intenst fordybede jeg mig i det,

at jeg ikke sov om natten, glemte at spise, at hvile, alt - indtil en umŒdelig koncentrationstilstand pludselig indtrŒdte.

Jeg f¿lte det som om jeg fr¿s fast midt i en is slette,

der strakte sig tusinde kilometer til alle sider.

Jeg havde ogsŒ en anden f¿lelse af,

at jeg var fuldst¾ndig gennemsigtig.

Det var hverken muligt at komme frem eller tilbage.

Jeg var som et sp¾dbarn, som en tŒbe,

og der var slet ikke andet end MU.

Sk¿nt jeg gik til mesterens forel¾sninger,

l¿d hans ord som om de blev talt i en fjern sal langt borte.

Til tider havde jeg en fornemmelsen af,

at jeg fl¿j gennem luften.

Hakuin, japansk zen mester, 18. Œrh.

 

 

For at l¿se sin koan mŒ man befinde sig pŒ den yderste gr¾nse,

ansigt til ansigt med umuligheden af at v¾lge noget andet. Der er kun Žn ting man kan g¿re. Denne krise eller dette yderpunkt kom for mit vedkommende, da det endelig var besluttet, at jeg skulle rejse til Amerika for at hj¾lpe Dr. Carus med hans overs¾ttelse af Tao Te Ching. Jeg indsŒ at denne vinters Rohatsu sesshin var min sidste chance for at gŒ til sesshin, og hvis jeg ikke l¿ste min kōan denne gang, ville jeg mŒske aldrig blive i stand til det. Jeg har sikkert lagt al min Œndelige styrke ind i den sesshin. Indtil da havde jeg altid v¾ret bevidst om, at MU var i min bevidsthed. Men sŒ l¾nge jeg var bevidst om MU, bet¿d det, at jeg pŒ en eller andet mŒde var adskilt fra MU, og det er ikke rigtig samadhi. Men hen mod slutningen af den sesshin, omtrent den femte dag, oph¿rte jeg med at v¾re bevidst om MU. Dette er den virkelige samadhi tilstand. Men samadhi alene er ikke nok. Du mŒ ud af den tilstand, v¾kkes af den og denne opvŒgnen er Prajna.

Daisetz Suzuki, japansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

Din praksis vil munde ud i en tilstand uden sp¿rgen

og uden refleksiv bevidsthed.

Men denne tilstand er ikke vedvarende.

NŒr du er nŒet sŒ langt, mŒ du forts¾tte

til du nŒr det punkt, hvor du,

sk¿nt du har ¿rer, ikke ved hvordan du h¿rer;

sk¿nt du har ¿jne, ikke ved hvordan du ser;

og sk¿nt du har en tunge, ikke ved hvordan du skal tale.

At nŒ det sted, hvor bjerge ikke er bjerge,

og floder ikke er floder,

kan tage adskillige Œrs intensiv praksis.

Kusan, koreansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

Tomheds-blomster og fantasier.

Hvorfor k¾mper du med at forstŒ og begribe.

Gevinst og tab, rigtigt og forkert,

v¾k med dem en gang for alle.

NŒr sindet falder til ro og er i harmoni,

oph¿rer alle opdigtede f¾nomener.

Alle tvivl opl¿ses i fuldkommen klarhed,

og den sande miskundhed er reetableret.

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

Hvis du virkelig ¿nsker at komme forbi forhindringen,

vil det f¿les i dig,

som om du har en br¾ndende jernkugle siddende i halsen,

som du hverken kan synke eller spytte ud.

Da du er ude af stand til at skille dig af med den,

bliver du n¿dt til at smelte sammen med den

og neutralisere din forskelsbehandlende bevidsthed

og alle de vrangforestillinger,

som du indtil nu har haft.

Wumen, kinesisk zen mester, 13. Œrh.

 

 

Efter tre Œrs ophold i Nanzenji zendo var min bevidsthed blevet sŒ upŒvirkelig, at jeg f¿lte det, som om jeg var blevet forvandlet til en robot. Det kan lyde overdrevent, men jeg var gradvist vendt tilbage til en tilstand, hvor jeg ikke l¾ngere vidste, om jeg var d¿d eller levende, eller om jeg befandt mig i siddestilling eller ej. Selv underlaget jeg sad pŒ, var ikke l¾ngere i min bevidsthed. Til sidst mistede jeg bevidstheden om at se, selv om jeg sŒ. Min bevidsthed om at h¿re var ogsŒ forsvundet, selv om jeg h¿rte, og til sidst forsvandt ogsŒ bevidstheden om at gŒ, selv om jeg gik. Jeg var med andre ord blevet reduceret til en robotlignende eksistens. Resultatet var, at alt omkring mig i denne periode foregik i en tŒge af uklarhed. Jeg var fanget i den tilstand, som de gamle mestre har beskrevet som en f¿lelse af, at ens bevidsthed er blevet til et livl¿st stykke tr¾ eller klippe. Selvom jeg var pŒ vej til spisesalen sammen med de andre munke, var jeg n¾sten ikke bevidst om min egen gang. Ofte gik jeg lige ind i v¾ggen med vidt Œbne ¿jne. Kun ved st¿det mod v¾ggens hj¿rne genvandt jeg nok bevidsthed til at kunne runde hj¿rnet, f¿r jeg pŒ ny forvandledes til en ubevidst robot. Jeg levede et liv, hvor jeg ikke kunne kende forskel pŒ dag og nat.

Shibayama, japansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

Bevidsthed: Ishiki

 

 

At forstŒ bevidsthedens v¾sen er helt essentielt i Zen. Har man til fulde gjort sig bekendt med bevidsthedens v¾sen, har man derved ogsŒ erkendt sin egentlige natur. I alle spirituelle traditioner s¿ger man at komme til klarhed over bevidsthedens natur. Som regel adskiller man mellem bevidstheden som sŒdan og bevidsthedsindholdet, som er tanker, f¿lelser og mentale tilstande, vi alle har. Men i den egentlige virkelighed er der ingen adskillelse. I alle kulturer har man fors¿gt sig med forskellige betegnelser, for at forstŒ hvad bevidsthedens v¾sen er: nd, sj¾l, ŒrvŒgenhed, opm¾rksomhed eller sind. Jeg har konsekvent valgt at

bruge ordet bevidsthed for at betegne vor egentlige natur. De f¿lgende stykker vise klart, at dette valg giver god mening i en bred sammenh¾ng.

 

 

Bevidsthedens v¾sen er ikke f¿dt,

den kan aldrig d¿.

Den er ikke en eksistens,

som er forg¾ngelig.

Det er ikke en tomhed,

som er blot og bar tomrum.

Den har hverken farve eller form,

nyder ingen gl¾der

og lider ingen smerter.

Bassui, japansk zen mester, 14. Œrh.

 

 

Konsekvensen af alt dette mŒ v¾re,

at det, som vi opfatter som omverden uden for os,

mŒ befinde sig inden i vores bevidsthed,

som altsŒ er st¿rre end hele universet.

J¿rgen Vesterdal, dansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

NŒr din bevidsthed er blevet modnet af zazen,

og den er "ren" som klart vand,

som en vindstille bjergs¿,

sŒ kan enhver h¾ndelse give anledning til oplysningen.

Koun Yamada, japansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

NŒr vandet i dit sind

klarer op,

kan stille stjerner ses

afspejlet deri

Zenrin Segoshu 462

 

 

MŒnen afspejler sig

selv i snavset vand.

Indser man det,

klarer sindet op.

Zenrin Segoshu 461

 

OgsŒ r¿veren

bliver ber¿vet sin

oprindelige skat:

Den umiddelbare bevidsthed.

Zenrin Segoshu 473

 

 

NŒr intet l¾ngere gemmes pŒ,

beh¿ves ingen erindring.

Bevidstheden er tom, klar og Œben,

sindet beh¿ver ingen ansp¾ndelse.

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

St¿v samler sig snart igen,

efter at der er gjort rent:

Endel¿s gentagelse...

PŒ samme mŒde, det menneskelige sind,

haven med de faldende blade.

Zenrin Segoshu 490

 

 

Det du ser og oplever,

eksisterer kun i din bevidsthed.

De former de antager,

er bestemt af dine tidligere bindinger,

¿nsker, angst og karma.

Den tibetanske d¿debog.

 

 

Bevidstheden er uden form og vidt udbredt i alle retninger.

I ¿jet kaldes den at se,

I ¿ret kaldes den at h¿re,

I n¾sen kaldes den at lugte,

I munden kaldes den at smage,

I h¾nderne kaldes den at gribe og holde,

I f¿dderne kaldes den at gŒ og b¾re.

Egentlig talt er er den ren udstrŒling.

Delt op bliver den de seks harmonisk forenede sanseomrŒder.

Da bevidstheden ikke eksisterer, er du fri, hvor som helst du er.

Linji, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

 

Hvad er sandheden? Sandheden er bevidsthedens v¾sen. Bevidsthedens v¾sen er uden form. Den spreder sig i alle retninger og viser sin aktivitet lige for ¿jnene af dig. Da mennesker ikke har den n¿dvendige tillid til den, tager de til takke med navne og ord, og pr¿ver at forstŒ Buddhas sandhed gennem de skrevne ord. Himmel og jord er langt fra hinanden.

Linji, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

 

NŒr man ser bort fra,

at du selv iagttager bevidstheden,

vil du opdage, at den er

det klareste spejl i verden.

Zenrin Segoshu 765

 

 

Sk¿nt adskilt fra hinanden

er der ikke den mindste afstand mellem os.

Din-bevidsthed-min-bevidsthed.

Zenrin Segoshu 758

 

 

Min bevidsthed er,

netop som den er,

en buddha.

Er b¿lger

adskilt fra vand?

Zenrin Segoshu 751

 

 

Du fors¿ger at v¾re rund,

men behold et hj¿rne,

h tanke!

Ellers vil du

glide og rulle v¾k.

Zenrin Segoshu 605

 

 

V¾r rund,

helt rund,

menneskelig bevidsthed!

Firkantede sind

kradser ofte.

Zenrin Segoshu 604

 

 

Hele natten igennem

ransagede jeg mit sind:

Spor af de fugle

som fl¿j over himlen i gŒr.

Zenrin Segoshu 738

 

 

NŒr en gammel bjergmunk som jeg taler om sandheden,

hvilken sandhed taler jeg sŒ om?

Jeg taler om den grundl¾ggende bevidsthed.

Den gennemtr¾nger alt.

Den er i det verdslige og i det hellige,

i det rene og forurenede, i det fine og grove.

Men det vigtige er, at du ikke s¾tter etiketter pŒ,

som f.eks. fin eller grov eller verdslig og hellig.

Tro ikke at du ved at ben¾vne noget ogsŒ kender det.

Det fine og grove, det verdslige og hellige

kan ikke erkendes af mennesket - kun gennem navne.

Erkend det og brug det, men s¾t ikke etiketter pŒ.

Dette kaldes det forunderlige princip.

Linji, kinesisk zen mester, 9. Œrh.

 

 

Disse syn har ingen virkelighed udenfor din bevidsthed. Lige meget hvor skr¾mmende nogle af dem kan v¾re, kan de ikke skade dig. Lad dem blot passere gennem din bevidsthed. De vil alle forsvinde igen. Der er ingen grund til at ville fastholde de smukke visioner og ingen grund til at blive frast¿dt af de skr¾mmende.

Den tibetanske d¿debog.

 

 

Den fulde mŒne beundres

som en rummelig bevidsthed.

Men engang var den

et skarpt mŒnesegl.

Zenrin Segoshu 603

 

 

Jeg betragter min

bevidsthed som et piletr¾:

Fri og fleksibel,

accepterende alt.

Zenrin Segoshu 766

 

 

I det ¿jeblik, hvor den tidligere tanke er forsvundet,

og den n¾ste tanke ikke er opstŒet endnu,

er det ikke sandt, at der er en

lysende klar, n¿gen ŒrvŒgenhed?

Er det ikke ogsŒ sandt,

at denne tilstand ikke varer ved?

At i det n¾ste ¿jeblik

begynder tanker igen at opstŒ om et eller andet?

Det, som sker, er den naturlige udfoldelse

af din ŒrvŒgenhed,

som tager form af en tanke om et eller andet.

Men bliver du opslugt af den udfoldelse,

og lader den ene tanke f¿lge den anden i en str¿m,

sŒ er det i sig selv drivkraften i samsara,

og f¿rer blot til endnu mere vildfarelse.

Det, som er n¿dvendigt,

er at se ind i det, som t¾nker.

Da forbliver tanken ikke noget sted,

den opl¿ses helt af sig selv og bliver til intet

i dharmakayas basale vidde.

At tr¾ne i det, er den egentlige og v¾sentlige tr¾ning.

Dudjom Rinpoche, tibetansk dzogchen mester, 20. Œrh.

 

 

Sindets v¾sen er ikke andet end opm¾rksomhed eller bevidsthed. NŒr egoet imidlertid behersker det, fungerer det som evnen til at t¾nke, r¾sonnere og opfatte. I den universelle bevidsthed, som ikke er begr¾nset af egoet, er der intet, som er adskilt fra den, og den er derfor ene og alene opm¾rksom.

Ramana Maharshi, indisk advaita mester, 20.Œrh.

 

 

Nedsv¾lg

bjergene,

floderne og

den store jord!

Zenrin Kushu 887

 

 

Den ene, runde

bevidstheds mŒne:

Dens strŒler

opsluger alt.

Zenrin Kushu 587

 

 

Hvad er det du kalder

din bevidsthed?

Din oprindelige bevidsthed er

fra f¿rst af ingen.

Zenrin Segoshu 258

 

 

Hvor ville jeg ¿nske,

at jeg kunne forvandle din bevidsthed

til et klart spejl

og afspejle min bevidsthed i det!

Zenrin Segoshu 214

 

 

Bevidstheden hos

den som stŒr foran dig

er et spejl.

Hold ¿je med

din bevidstheds

spejl billeder i det.

Zenrin Segoshu 360

 

 

Hvor rart det er at forstŒ

direkte fra bevidsthed til bevidsthed,

uden at t¾nke pŒ personligheder!

Zenrin Segoshu 259

 

 

Hvad er bevidstheden

om jeg mŒ sp¿rge.

Den er usynlig,

og sŒ stor som universet.

Zenrin Segoshu 262

 

Bevidsthed?

Der findes egentlig talt

ikke noget sŒdant.

Hvis det er sandt,

hvad er da Satori?

Hvem fŒr hvad?

Zenrin Segoshu 260

 

 

Min bevidsthed

er en tom himmel.

Zenrin Kushu 145

 

 

Himlen, jorden og jeg:

Den samme rod.

Alt og jeg:

ƒn ting.

Zenrin Kushu 835

 

 

Kald pŒ den

ingen svar.

Iagttag den

ingen form.

Zenrin Kushu 182

 

 

Sv¾rd kan ikke sk¾re sv¾rd

eller vand sk¾re vand.

Tomt rum

sk¾rer aldrig

tomt rum.

Zenrin Kushu 869

 

 

Intet er specielt interessant

i denne verden.

Det er vor bevidsthed,

som g¿r det til et

virkeligt interessant sted.

Zenrin Segoshu 145

 

 

Udvidet,

d¾kker den dharma verdenen,

trukket ind,

er der ikke plads til et hŒr.

Zenrin Kushu 834

 

 

Himlen og jordens

eneste bevidsthed er

farvet i tusind

forskellige gr¾sfarver.

Zenrin Segoshu 23

 

 

Dine illusioner

deler himmel og helvede i to.

Hver is¾r er blot et navn for

den ene oprindelige bevidsthed.

Zenrin Segoshu 601

 

 

 

Tomhed: Kū

 

 

Form er tomhed, tomhed er form er et kendt udsagt i buddhismen. Man kunne ogsŒ sige: V¾ren er bevidsthed, bevidsthed er v¾ren. Hvad betyder det at alle ting er tomme? At den pen jeg skriver med er tom? Der er tre betydninger af tomhed, som er sammenfaldende:

 

1. Ingen eksistens eller tanke har nogen autonom eksistens.

2. Alle ting er ¿kologisk betinget af alt andet og betinger pŒ sin side alt                           andet i verden.

3. Enhver eksistens eller tanke er en afspejling i bevidsthedens store tomme spejl.

 

Tomhed er bevidsthedens v¾sen. Det er et bevidsthedsrum uden form, som ikke er adskilt fra bevidsthedsindholdet. Bevidstheden inddrager alle eksistenser og tanker. Tomhed er derfor ikke et frav¾r, men en fylde af levende v¾ren.

 

 

SŒledes skal I opfatte hele denne flygtige verden:

En stjerne ved daggry,

en boble i en str¿m,

et lynglimt i en sommer sky,

en flimrende lampe,

et genf¾rd og en dr¿m.

Vajrachedika Prajnaparamita Sutra.

 

 

Der er "ingen" her tilstede, som taler, t¾nker, f¿ler smerte eller oplever noget som helst. Ligesom en bold, der kastes mod en v¾g, springer ordene, tankerne, f¿lelserne tilbage igen, det er alt. Alle svar er et direkte resultat af nogle sp¿rgsmŒl. Ellers er der "ingen" hjemme.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

Der findes ikke en person, ikke "nogen", ikke en adskilt eksistens omgivet af "andre" ting. Mennesket er ikke Žn ting og livet noget andet. Den ene der er, kan ikke opleves, og alt, hvad der kan siges om den, er vildledende.

Uppaluri Gopala Krishnamurti, ogsŒ kaldet UG.

 

 

Bevidsthedsrummet

uden form:

Dens subtile virke

str¿mmer igennem de

ti retninger.

Zenrin Kushu 585

 

 

Ingen mig,

ingen andre overhovedet,

kun den enorme tomme himmel:

Enhed - blot enhed.

Zenrin Segoshu 773

 

 

Den klare mŒne

kommer og gŒr alene

Zenrin Kushu 1125

 

 

F¿r du drikker te,

ser du teen foran dig pŒ bordet,

men idet ¿jeblik du drikker teen,

forsvinder navnet.

Sohaku Kobori, japansk Zen mester, 20. Œrh.

 

 

Du ser det

r¿r gr¾sset

i det klare mŒneskin.

Zenrin Kushu 1126

 

 

Opgiv

dit lille selv,

betragt hele universet.

Se, der er ingenting

som binder dig.

Zenrin Segoshu 772

 

 

Den klare mŒne afspejler

r¿r gr¾sset.

r¿r gr¾sset afspejler

den klare mŒne

Zenrin Kushu 1124

 

 

Se Sariputra!

Tomhed er virkelig form:

Dette fulde blomsterflor.

Zenrin Segoshu 315

Kast et net over den!

Den slipper ud.

Kald pŒ den! 

Den vender ikke hovedet.

Zenrin Kushu 1182

 

 

Hent mig en frugt fra Banyan tr¾et der.

Her er den!

Sk¾r den midt over og sig mig, hvad du ser i den.

Ganske smŒ kerner!

Sk¾r en af dem midt over og sig mig, hvad du ser i den.

Slet ingenting!

Denne finhed, som du ikke kan se,

af den er hele det store Banyan tr¾ opstŒet.

Tro mig k¾re, denne rene v¾ren,

som er alle tings egentlige natur,

den er det virkelige,

den er Atman,

den er dig selv.

Chandogya Upanishad, 7. Œrh. fvt.

 

 

Tomhed betyder: Ikke at have substantiel virkelighed, det ikke at v¾re skabt, ikke at v¾re noget kun i kraft af sig selv og ikke at v¾re tvedelt eller opdelt. Det er fordi, tingene i sig selv ikke har nogen form eller s¾rpr¾g, at vi kan sige om dem, at de hverken er blevet skabt eller kan gŒr til grunde. Der er intet ved tingenes essentielle natur, som kan beskrives ved, at man skelner det ene fra det andet. Det er derfor man siger, at de ikke har substantiel virkelighed.

Lankavatara Sutra, 4. Œrh.

 

 

I satori er der

hverken tomt rum eller samadhi,

men den sn¾versynede

ser tomheden som et hul.

Zenrin Segoshu 294

 

 

Ordet "ingen"

minder os

med det samme om "alt"

uden at vide

at det er netop det, det er.

Zenrin Segoshu 432

 

 

Med mindre du tr¾nger ind i enheden,

h¾nger du fast i en af de to mods¾tninger.

Forn¾gter du det eksistentielle, mistes det,

str¾ber du efter tomheden, kr¾nkes den.

 

Alle forvandlinger i m¿det med tomheden,

stammer fra vrangforestillinger.

Det er forg¾ves at pr¿ve at s¿ge sandheden,

du beh¿ver blot at stoppe med at producere hensigter.

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

Rund

som det store tomrum:

Intet at tilf¿je,

Intet at fjerne.

Zenrin Kushu 110

 

 

Objekter er objekter pŒ grund af subjekter,

subjekter er subjekter pŒ grund af objekter.

NŒr du n¿je kender disse to,

Er de fra f¿rst af Žn tomhed.

 

ƒn tomhed er lig med begge disse,

ligeligt omfattende alle former.

NŒr du ikke har fine eller grove betragtninger,

hvordan kan du sŒ v¾re partisk?

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

Eksistens er i sig selv tomhed,

tomhed i sig selv eksistens.

Hvis virkelighedens sŒdanhed ikke er realiseret

t¾nk da ikke pŒ det.

 

ƒn er alt,

alt er Žn.

Hvis virkelighedens sŒdanhed er fuldt realiseret,

Hvorfor sŒ bekymre sig over sin ufuldkommenhed?

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

Lad din bevidsthed v¾re tanketom,

som sommer cicadens afkastede skal,

og du vil ikke mere v¾re bange for noget.

Zenrin Segoshu 439

Der er ingen,

men afspejlet dŽr:

MŒnen i vandet.

Zenrin Segoshu 434

 

 

En aften da Hanshan som s¾dvanlig gik en aftentur,

efter at han havde siddet i hulen hele dagen,

eksploderede hans pande med et tordenskrald,

og alt, dvs. bjerget, elven og jorden, hans krop,

sind og hele universet, forsvandt fuldst¾ndig.

Den stille tomhed, som viste sig,

kunne ikke sammenlignes med det almindelige tomme rum.

Tilstanden varede i mere end en halv time,

og efterhŒnden kunne han atter m¾rke tilstedev¾relsen af sin krop,

sit sind og den faste grund under f¿dderne.

Lidt efter lidt vendte alt tilbage til det normale igen.

Han f¿lte at hans krop og sind var blevet v¾gtl¿s og fri

og m¾rkede en ubeskrivelig lyksalighed.

Hanshan, kinesisk zen mester, 16-17. Œrh.

 

 

 

Erkendelse: Satori

 

 

Hvad er oplysning? Buddha er ikke den eneste, som har haft den spirituelle erfaring, som vi kalder for oplysning. Alle kan i princippet fŒ denne erkendelse, men fŒ har haft den, og fŒ kan udtale sig om den af egen erfaring. Man kan sp¿rge sig selv, om der overhovedet er nogen, som ved hvad de taler om, nŒr sp¿rgsmŒlet drejer sig om satori. Der er tale om en opvŒgnen. PŒ sanskrit har ordet bodhi og titlen Buddha samme rod. Denne opvŒgnen er en genvindelse af en ikke adskillende bevidsthed, efter at man har v¾ret fors¾nket i en mere eller mindre ubevidst tilstand. Her til slut pr¾senteres nogle fine og sj¾ldne udsagn af de der ved, hvad de taler om af egen erfaring.

 

Der er intet,

og vi tror,

at der slet ingenting er.

Men lyt, det ekko

svarer virkelig.

Zenrin Segoshu 433

 

 

Se fremefter

agater!

Se bagud

perler!

Zenrin Kushu 712

 

 

Du har forkyndt

enhed f¿r.

Nu forkynder du

forskellighed.

Zenrin Kushu 711

 

 

Alt er us¾dvanligt klart.

Jeg ser hele dette udstrakte landskab,

ser disse h¾nder, f¿dder, tr¾er

og lugter det frugtbare flodmudder.

Hvor m¾rkeligt og forunderligt er det ikke at v¾re i live,

hvor mirakul¿st!

Denne opvŒgnen er alle levende v¾sners sande natur,

de er begavede med de vŒgnes visdom og medf¿lelse,

og alligevel s¿ger de i deres vildfarelse efter noget de mangler.

Gautama Buddha, 5. Œrh. fvt.

 

 

Kviste afspejlet

lige og krogede

i det klare, lave vand.

Fin duft driver hen over

tusm¿rkets mŒne.

Zenrin Kushu 714

 

 

Meget hurtigere end

en gnist fra en flintesten

Meget hurtigere end

et lynglimt.

Zenrin Kushu 669

 

I det utvedelte er intet adskilt derfra,

intet udenfor, alt inkluderet.

Vise m¾nd overalt og til alle tider,

fandt vejen til denne store sandhed.

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

Du mŒ forstŒ,

at alt i denne verden

er jeg:

Du er jeg,

Jeg er dig.

Zenrin Segoshu 731

 

 

En dag da jeg sad pŒ broen, m¾rkede jeg pludselig,

at jeg ikke l¾ngere havde nogen krop.

Den var forsvundet sammen med enhver lyd omkring mig.

Fra da af forsvandt enhver lyd og st¿j fuldst¾ndig,

og jeg blev ikke mere forstyrret.

En dag da jeg havde spist og gik en tur,

stod jeg pludselig stille i samadhi og oplevede,

at jeg ikke l¾ngere havde nogen krop eller noget sind.

Alt hvad jeg sŒ, var Žn altomfattende og lysende helhed,

en klar og stille fuldkommenhed ligesom et stort rundt spejl,

hvori bjergene, elvene og naturen afspejlede sig.

Da jeg atter genvandt bevidstheden,

f¿lte jeg mig Œben og gennemsigtig,

som om kroppen og sindet ikke l¾ngere eksisterede. 

Hanshan, kinesisk zen mester, 16-17. Œrh.

 

 

Hvis jeg fortalte dig,

at der overhovedet ikke er noget i vejen med dig,

har jeg allerede begravet dig.

Du mŒ selv komme frem til denne erkendelse.

Find ud af hvad der er galt,

sŒ falder det hele pŒ plads!

Yunmen, kinesisk zen mester, 9. Œrh.

 

 

SŒ l¾nge mennesker ¿nsker oplysning og fors¿ger at gribe den, betyder det, at de stadig er i vildrede. Derfor mŒ de, der f¿lger vejen til oplysning, ikke r¾kke ud efter den, og hvis de nŒr oplysningen, mŒ de ikke forblive i den. NŒr et menneske bliver oplyst i denne forstand, betyder det, at alt er selve oplysningen, som den er. Derfor mŒ mennesket f¿lge vejen til oplysning indtil deres verdslige lidenskaber og oplysningen bliver identiske.

Lankavatara Sutra, 4. Œrh.

 

 

NŒr man uoplyst,

sŒ er ting bare ting.

NŒr man er oplyst,

lader man ting v¾re ting.

Shido Bunan, japansk zen mester, 17. Œrh.

 

 

Samadhi smelter som en varm kilde isen pŒ det urolige og modstridende sinds overflade. Alle tvedelinger som f¿dsel og d¿d, indre og ydre, bevidst og ubevidst og jeg og omverden, alle mods¾tninger smelter i samadhi tilstanden. Hvis vort samadhi er sŒ modent, at det til daglig er blevet konstant, vil vore vilde dagdr¿mme og splid og strid smelte ligesom is foran en varm kilde. Dette er livets religi¿se dimension, og hvis bunden af dette dybe samadhi nŒs, genvindes bevidstheden, og det er som at vŒgne op til en helt ny bevidsthed.

Sohaku Kobori, japansk Zen mester, 20. Œrh.

 

 

En gammel dam

en fr¿ hopper i

Lyden af vand.

Basho, japansk haiku digter, 17. Œrh.

 

 

Efter lang tids intenst arbejde med MU,

vil din praksis modnes pŒ en naturlig mŒde,

og alle mods¾tninger, som indre og ydre

eller din personlige subjektivitet

og bevidsthedens objektiverende tendens,

vil blive Žn.

Du vil erkende dette ganske alene for dig selv,

ligesom en stum der har haft en forunderlig dr¿m.

Pludselig sker der en eksplosiv forvandling.

Du bryder igennem forhindringen

og forbavser og ryster jorden.

Wumen, kinesisk zen mester, 13. Œrh.

 

 

I denne morgenbrises k¿lighed

opdager jeg,

at jeg er i live og favnet

af den store v¾ren

Mumon Yamada, japansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

Det var, som om jeg pludselig kom ud af en form¿rkelse

og forstod meningen med, at alle ting hverken kommer eller gŒr.

Jeg rejste mig for at t¾nde en r¿gelsespind til Buddha

og opdagede, at der ikke var noget, som bev¾gede sig.

Jeg l¿ftede forh¾nget og gik udenfor pŒ trappen.

Pludselig bl¾ste vinden gennem tr¾erne i gŒrden,

og luften var fyldt med flyvende blade,

men det sŒ ud som om, de var ubev¾gelige.

Jeg sagde til mig selv:

Det er hvirvelstormen, som udsletter Sumeru-bjerget

og dog er evig stille.

Da jeg gik bag ved huset for at lade mit vand,

oplevede jeg, at str¿mmen af min urin ikke fl¿d.

Det er meningen med, at Œer og floder l¿ber ud i havet,

men alligevel ikke flyder nogen steder, t¾nkte jeg.

Efter den oplevelse var min tvivl angŒende

livets og d¿dens kommen og gŒen forsvundet.

Da jeg sŒ Miaofeng den n¾ste dag,

og han gl¾desstrŒlende spurgte:

Hvad er der sket?, svarede jeg:

I nat sŒ jeg to jernokser k¾mpe ved bredden af elven.

De faldt begge i vandet,

og siden har jeg ikke set eller h¿rt noget til dem.

Hanshan, kinesisk zen mester, 16-17. Œrh.

 

 

Min egen skat er genfundet,

alle disse anstrengelser har v¾ret forg¾ves.

Det ville have v¾ret bedre at v¾re blind, d¿v og stum.

Bjergene og vandet er som de er.

OgsŒ fugle blandt blomsterne.

Kusan, koreansk zen mester, 20. Œrh.

Overs. af Birgitte Kolby Jensen

 

 

Der vil lige pludselig kommer et ¿jeblik,

hvor der sker en over tr¾den

som kaldes den store genopv¾kkelse.

Det er som om du vŒgner op fra en lang dr¿m,

eller som om du har v¾ret fuldkommen d¿d

og pludselig kommer til live igen.

Takusui, Japansk zen mester, 17. Œrh.

 

 

Juvelerne

i Indras net

afspejler hinanden

i det uendelige.

Zenrin Kushu 809

 

 

At studere Buddhas vej er at studere sig selv.

At studere sig selv er at glemme sig selv.

At glemme sig selv er at blive v¾kket af alle ting.

NŒr du v¾kkes af alle ting,

er dit sind og din krop

sŒvel som andres sind og kroppe faldet af.

Ingen spor af v¾kkelsen bliver tilbage,

og denne sporl¿shed forts¾tte uden oph¿r.

Dōgen, japansk zen mester, 12. Œrh.

 

 

En aften sad Seimin Hara som s¾dvanlig og praktiserede nembutsu: Namuamidabu! Namuamidabu! Namuamidabu!

Pludselig forvandt alting!

Selv lyden af den mokugyo han slog takten pŒ,

kunne ikke h¿res.

Ingen omgivende v¾gge, intet loft, ingen tatami mŒtter,

intet gennemsigtigt og selvlysende

Ingen farver, ingen tyngde, ingen lethed

Selv hans legeme eksisterede ikke l¾ngere

Totalt intet, pŒ n¾r klarhed og vŒgenhed.

Ingen ord kunne nogensinde sige noget derom.

Ingen form, ingen farve, ingen lyde, smag,

hŒrdhed, varme eller kulde.

Alting borte var virkelig denne tilstand.

Hvis man skulle karakterisere tilstanden.

ville den eneste kvalitet v¾re udstrakt, klar og lysvŒgen.

Der var ingen mere Œbenbar

og overbevisende oplevelse i tilv¾relsen end denne.

Da Seimin Hara vŒgnede op n¾ste dag og sŒ sig omkring,

blev han forbavset over den forandring,

der var sket med hans omgivelser.

Der var sket en forandring med hensyn til hans forhold til omverden.

Indtil dagen f¿r sŒ alle ting i verden ud til at v¾re uden for ham selv: Bjerget, floden, gr¾sset og tr¾erne;

solen, mŒnen og alle stjernerne sŒ ud til at v¾re uden for ham.

Men denne dag forekom det ham, at alle ting var inde i ham selv. Han erkendte da, at alt i virkeligheden var hans bevidsthed.

Alle aktiviteter var hans bevidstheds aktivitet.

den n¾ste dag var det det samme, og dermed slog han sig til ro.

Seimin Hara, Jodo Shin mester, 20. Œrh.

 

 

Vil du vide hvem Buddha er? Han er ingen anden end dig selv, som stŒr foran mig og lytter til min tale. Fordi du ikke har tillid til dig selv, gŒr du rundt og s¿ger efter nogen eller noget udenfor dig selv.

Selvom du skulle finde noget, vil det kun v¾re tanker og ord. Nok sŒ udm¾rkede de kan v¾re, vil de ikke kunne give dig zen mestrenes levende erkendelse.

 

Linji, kinesisk Zen mester, 9. Œrh.

 

 

Hvis der er den mindste disharmoni,

adskilles himlen og jorden.

Hvis du ¿nsker at realisere det lige nu,

mŒ der hverken v¾re for eller imod.

Sengcan, den 3. patriark, 6. Œrh.

 

 

Jeg havde lige drukket en kop te og var ved at s¾tte koppen fra mig, da jeg h¿rte en kvidren: kvivit! Jeg blev forbl¿ffet. Jeg blev virkelig meget

overrasket. For indtil da havde jeg faktisk befundet mig i en tilstand uden

at kunne h¿re. Jeg havde v¾ret ude af stand til at opfatte en eneste lyd. Desuden kunne jeg ikke m¾rke, at jeg eksisterede. SŒ min overraskelse

var stor. Just som tilstedev¾relsen af mig selv og universet synes helt forsvundet, h¿rtes dette: Kvivit! Lyden kunne ikke komme fra en spurv! Hvis lyden h¿rtes, uden at der var andre som opfattede den, mŒtte den komme fra mig selv! N¾! Dette kvivit! havde helt opslugt himlen, jorden og mig, og derfor manglede intet. En gammel vismand har sagt: Himlen, jorden og jeg har samme rod. Alle ting og jeg er kun Žt legeme. Er det derfor galt at sige, at denne kvivit! lyd, som jeg oplevede, vidnede om at alle ting var identisk med mig selv? Jeg tror det er rigtigt at sige, at det var det ¿jeblik, hvor mit selv, som havde mistet kontakten med verden, genopstod som MU erkendende selv. De gamle mestre beskrev denne oplevelse med ord som: Den rene og sk¾re tomhed borte. Jernbjerget revnede. Det er som at tilintetg¿re en is slette, v¾lte et kongeligt tŒrn, eller alle ting der ses er nye i al evighed.

Shibayama, japansk Zen mester, 20. Œrh.

 

 

Satori er det

der h¾nger ned fra ¿jenbrynene

For t¾t til at ses

Zenrin Segoshu 293

 

 

Et tordenskral

Œbner hovedskallen,

og Œbenbarer

det oprindelige menneske.

Zenrin Kushu 56

 

 

Tankernes bl¾ndv¾rk

er begyndelsen til Satori:

MŒnen bor selv i snavset vand

Zenrin Segoshu 600

 

 

Vinden er din Œnde,

den Œbne himmel,

din bevidsthed

Solen, dit ¿je

Havet og bjergene

er hele din krop.

Zenrin Segoshu 166

 

 

K¾re venner, v¾r blot ganske almindelige og afhold jer fra alt for fantasifulde forestillinger. Det er meget vigtigt, at I kommer til at se tingene klart, og at I kommer til den rigtige erkendelse. SŒ kan I gŒ jeres egne veje og m¿de verden uden at blive narret af okkultisterne.

 

Linji, kinesisk zen mester, 9. Œrh.

 

 

Hvis du vil l¾re Buddhas sandhed at kende, skal du s¿ge den rigtige erkendelse. NŒr denne erkendelse er opnŒet, kan f¿dsel og d¿d ikke r¿re dig, og du kan frit kommer og gŒ. Du beh¿ver ikke l¾ngere s¿ge noget, for det vil komme helt af sig selv. Mine forg¾ngere i gamle dage havde hver deres mŒde at tr¾ne eleverne pŒ. Jeg derimod vil blot pointere, at du ikke skal lade dig f¿re bag lyset af andre. Hvis du vil noget, sŒ g¿r det! T¿v ikke!

Linji, kinesisk zen mester, 9. Œrh. 

 

 

Hvis en illusion er en dr¿m,

er satori ogsŒ en dr¿m:

At vŒgne op fra dr¿mmen

er begyndelsen til livet.

Zenrin Segoshu 598

 

 

Hvis du f¿ler at

du lever i en illusion,

er du i satori.

Hvis du er sikker pŒ satori,

lever du i en illusion.

Zenrin Segoshu 599

 

 

Bliv n¿gen og vend tilbage til det grundl¾ggende.

I naturen er vi alle Žn.

Himmel og jord er Žn.

De titusind eksistenser og jeg er Žn.

At realisere dette er vor sande tr¾ning.

Det er denne erfaring, som er det vigtigste,

nŒr vi praktiserer zazen.

Smid alt hvad du h¾nger dig i v¾k,

sŒ kan du se, hvorledes himlen og jorden er Žt,

og at vi er det samme som de utallige ting.

Sandheden er, at bjerget er mig, og jeg er bjerget.

Floden er mig, og jeg er floden.

Buddha erkendte denne aktuelle sandhed.

Buddha sŒ morgenstjernen og sagde: Jeg skinner!

Hakuin h¿rte morgenklokken og sagde: Jeg ringer!

Han erfarede dette direkte.

Alle de titusind ting, som jeg oplever,

der er ikke den mindste afstand mellem os.

Jeg er den verden jeg ser.

Der er ingen adskillelse mellem objekt og subjekt,

Ikke det mindste skel.

Shodo Harada, japansk zen mester.

 

 

ƒn blomst Œbner sig:

forŒr overalt.

Zenrin Kushu 23

 

 

Hele v¾ren er tid. Hvert ¿jeblik er hele v¾ren. Se nu om nogen eksistens eller nogen verden er afskŒret fra dette nuv¾rende ¿jeblik? Tiden er ikke adskilt fra dig, og fordi du er nuv¾r, l¿ber tiden ikke v¾k. Hvis tiden bare fl¿j v¾k, ville du v¾re adskilt fra tiden. Grunden til, at du ikke klart ser uji (at v¾ren er tid), er at du opfatter tid som l¿bende. Mennesker ser kun tidens kommen og gŒen og fatter ikke at uji er blivende hvert ¿jeblik.

Dōgen, japansk zen mester, 13. Œrh.

 

 

Mit ¿nske om at leve

i bjergene pŒ afstand af verden

er en advarsel om,

at jeg bliver n¿dt til

at uddybe mit satori.

Zenrin Segoshu 685

 

 

Du skal blot indse, at f¿dsel og d¿d (samsara) i sig selv er nirvana. Man beh¿ver ikke at forn¾gte f¿dsel og d¿d (samsara), og man beh¿ver heller ikke at s¿ge efter nirvana. F¿rst nŒr du erkender dette, er du fri af f¿dsel og d¿d (samsara).

Dōgen, japansk zen mester, 13. Œrh.

 

 

Jeg f¿lte mig en smule s¾r tilmode,

som om jeg var blevet f¿rt ind i noget,

eller som om jeg r¿rte ved en ukendt magt....

og pist, gik jeg derind!

Jeg var udenfor mit fysiske legemes gr¾nser.

Naturligvis havde jeg min hud som hylster,

men jeg f¿lte at jeg stod midt i kosmos.

Mine ord havde mistet deres mening.

Jeg sŒ folk komme hen imod mig,

men alle var de den samme.

De var alle mig selv!

Jeg havde aldrig f¿r kendt denne verden.

Jeg havde troet at jeg var f¿dt,

men nu mŒtte jeg skifte mening.

Jeg var aldrig blevet f¿dt,

jeg var kosmos,

der eksisterede intet individ ved navn Sasaki!

Sokei-an Sasaki, japansk zen mester, 20. Œrh.

 

 

Det var meget!

At der kan v¾re

alt det i ¿jet.

SŒdant et lille sort hul!

Taigu, dansk zen freak.

 

 

For satori ¿jet

smelter alt til

ingenting,

sporl¿s

en snemand.

Zenrin Segoshu 296

 

 

Uden tanke:

Jeg ser tingene

netop som de er.

Hvorfor? Det er jeg,

den stjerne pŒ himlen.

Zenrin Segoshu 634

 

 

Dette er dette,

det er det,

Alt som det er:

Et fyrretr¾ er gr¿nt,

En blomst er r¿d.

Zenrin Segoshu 635